Produktet er tilføjet kurven
Forside › Blog › 7 gode opskrifter på bål
GUIDE
INSPIRATION

Hvad kan man lave over bål? Her er 7 opskrifter, der virker i virkeligheden

Med en støbejernspande, en Dutch Oven eller bare en grillrist over gløderne kan du lave alt fra pizza til morgenmad over bål. Vi har samlet 7 gennemprøvede opskrifter med tid, portioner og det grej, du skal bruge.

Udgivet d. 25. september 2026  •  5 min læsetid

Mad over bål: Nemme retter til gryde, pande og grillrist for hele familien

Mad over bål behøver hverken at være kompliceret eller fuldstændig primitivt. Med en støbejernspande, en Dutch Oven eller bare en grillrist over gløderne kan du lave alt fra pizza og plankelaks til gryderetter, morgenmad og dessert. Forskellen på mislykket og god bålmad ligger sjældent i opskriften, men i varmestyringen og i at have det rigtige grej med.

Vi har samlet syv opskrifter over bål fra Udekøkkenet, som er nemme nok til en familietur og gode nok til, at du gider lave dem igen. Til hver opskrift får du en kort beskrivelse, tilberedningstid og en liste over det grej, vi selv brugte, da vi lavede den. Hver opskrift har desuden en video, hvor du kan se hele processen.

Er du helt ny ved bålpladsen, så start med vores 6 tips til bålpladsen - så er optændingen og sikkerheden på plads, inden panden kommer på.

3 gode tip til bålet

Tre ting, der afgør om maden bliver god

01 - GLØDER, IKKE FLAMMER

Brug 20-30 minutter på at brænde bålet ned. Flammer sviner og brænder maden på ydersiden; gløder giver den jævne varme, du kan styre og regne med.

02 - LAV TO ZONER

Skub nogle af gløderne til den ene side. Så har du én varm zone til at brune, og en kølig zone til at holde maden varm, mens resten bliver færdigt.

03 - STØBEJERN ER FANTASTISK

Støbejern fordeler varmen jævnt og tåler direkte gløder. Det er tungt, men det er også grunden til, at pizza og gryderetter overhovedet lykkes over bål.

Bålpizza med pesto, mortadella og rucola på et skærebræt ved bålet.

OPSKRIFT 01

Sprød bålpizza i Dutch Oven

30 MIN.1 PIZZADUTCH OVEN

Pizza over bål er fantastisk, især når du bager den i en Dutch Oven. Med gløder på låget og en mere moderat varme under gryden bliver bunden sprød uden at brænde på, mens osten smelter oppefra som i en rigtig ovn. Vi brugte en Petromax FT6, som har god plads til en pizza med luftig kant.

Du kan bruge færdiglavet pizzadej fra frost, som kan tø op i rygsækken på vej ud, men du kan også røre din egen dej hjemmefra. Top med pesto, frisk mozzarella og mortadella, og drys med rucola over til sidst.

SE HELE OPSKRIFTEN ›

ANBEFALET KØKKENGREJ

OPSKRIFT 02

Plankelaks med grønt tilbehør

80 MIN.2 PERSONERPLANKE

Plankelaks er en af de mest lækre måder at lave fisk over bål. Laksen sømmes på et bræt, der stilles skråt mod gløderne, og steges langsomt i strålevarmen fra bålet - så bliver den saftig i midten og får røgsmag fra træet.

SE HELE OPSKRIFTEN ›

Plankelaks sat op mod bålet

ANBEFALET KØKKENGREJ

Vintergryde med rodfrugter i Dutch Oven over bål

OPSKRIFT 03

Vintergryde med sæsonens rodfrugter

120 MIN.6 PERSONERÉN GRYDE

Den her gryderet over bål laves fra start til slut i én Dutch Oven - mindre grej, mindre opvask og mere tid ved bålet. Den simrer stille over gløderne i en time eller mere, mens I sidder omkring den.

Brug de rodfrugter, der er i sæson, og det kød, du bedst kan lide. Tjek undervejs at der stadig er væske, og tilsæt lidt vand efter behov.

SE HELE OPSKRIFTEN ›

ANBEFALET KØKKENGREJ

OPSKRIFT 04

Madbrød med hvidløg og timian

30 MIN.2 STK.BÅLPANDE

Brød over bål er nemmere end det lyder. Dejen kan røres hjemmefra, og brødene bages på en varm bålpande med låg over, så de hæver færdigt i dampen og får en sprød underside.

Pensl dem med smør, hvidløg og timian, når de kommer af panden. De er det bedste tilbehør til gryderetten - og forsvinder hurtigere end du tror.

SE HELE OPSKRIFTEN ›

Madbrød med hvidløg og timian bagt over bål

ANBEFALET KØKKENGREJ

OPSKRIFT 05

Nem morgenmad med æg og bacon

20 MIN.2 PERSONERÉN PANDE

Start dagen ude med en varm morgenmad over bål. Med bare én pande, gode råvarer og lidt ild får du sprøde pølser, bacon, svampe og æg. Bålet er alligevel nemmest at tænde, mens alle andre stadig ligger i soveposen.

Steg bacon og pølser først, og slå æggene ud i fedtet til sidst. Svampene tager smagen fra panden og gør den til et rigtigt måltid.

SE HELE OPSKRIFTEN ›

Æg og bacon stegt over bål om morgenen

ANBEFALET KØKKENGREJ

Pandekager bagt på bålpande over gløder

OPSKRIFT 06

De bedste pandekager over bål

35 MIN.10-12 STK.BÅLPANDE

Pandekager over bål er den sikre vinder på familieturen. Rør dejen sammen hjemme og tag den med på en flaske, så er der kun panden og gløderne tilbage - og børnene kan selv hælde på.

Panden skal være godt varm, og en støbejernspande går man aldrig galt med. Undgå sarte belægninger, der ikke tåler direkte gløder.

SE HELE OPSKRIFTEN ›

ANBEFALET KØKKENGREJ

OPSKRIFT 07

Varm chokolade med flødeskum

10 MIN.4 KOPPERKEDEL

Varm chokolade på bål kræver lidt opmærksomhed på varmen: arbejd med gløder og afstand til ilden, så mælken varmes roligt op uden at koge over eller brænde på i bunden.

Vil du have den mere krydret, så tilsæt kanel, kardemomme eller nellike. Og husk flødeskum - det kan piskes ved at ryste fløden i en frysepose, hvis ikke du har piskeris med.

SE HELE OPSKRIFTEN ›

Varm chokolade med flødeskum lavet over bål

ANBEFALET KØKKENGREJ

God tur og velbekomme

Kom i gang med bålmaden

Start med en af de nemme. Pandekager kræver kun én pande og en halv time ved gløderne, og du lærer hurtigt, hvor varmt bålet egentlig er. Når varmestyringen sidder i skabet, er en pizza i Dutch Oven eller vintergryden det naturlige næste skridt.

Alle syv opskrifter ligger i fuld længde i Udekøkkenet med ingredienslister og fremgangsmåde. Mangler du en gryde, en pande eller en grillrist, finder du det hele i vores udvalg af båludstyr.

Opdag flere tips og tricks

8 MIN. LÆSETID
10 MIN. LÆSETID
8 MIN. LÆSETID

Ofte stillede spørgsmål

Næsten alt. På en støbejernspande kan du stege bacon, æg og pandekager. I en Dutch Oven kan du bage pizza og brød og lade gryderetter simre. På en grillrist kan du grille fisk og grøntsager direkte over gløderne. Det vigtigste er, at grejet tåler direkte ild. Så kan du lave de fleste retter, som du plejer. 

Forvent 20-30 minutter fra optænding til brugbare gløder. Bålet er klar, når flammerne er faldet, og du har et jævnt lag orange gløder med et gråligt askelag. Tænd derfor op i bålet i god tid. Det kan brænde ned, mens du begynder at forberede maden.

En støbejernspande eller en Dutch Oven, et par bålhandsker, en tang til at flytte gløder med og noget at tænde op med, fx et tændstål. Med de fire ting kan du lave de fleste af opskrifterne i indlægget. Husk dog også spisegrej. 

Ja, og det bliver nemmest, hvis du forbereder mest muligt hjemmefra. Pandekagedej på flaske, snittede grøntsager og afmålte ingredienser giver mere tid til at hygge omkring bålet. Hold børnene på den side, hvor røgen ikke går hen, og lad dem holde afstand til ilden.

På de officielle bål- og shelterpladser, som du finder på udinaturen.dk - her må du bruge bålpladsen uden at spørge om lov først. Tjek altid brandfare.dk inden du tænder op, da der kan gælde afbrændingsforbud i tørre perioder.

Du styrer varmen med gløderne og med afstanden til dem, ikke med flammerne. Skub gløderne sammen, når du vil have høj varme, og spred dem ud eller hæv panden, når der skal skrues ned. Et bålstativ gør det nemt at hæve og sænke gryden. Du kan tjekke varmen med hånden: Hold den et par centimeter over gløderne i den højde, hvor panden skal stå. Kan du kun holde den der i et par sekunder, er varmen høj. Kan du holde den der i 5-7 sekunder, er den middel.

Det kommer an på, hvad du laver. Til pizza og brød skal det meste af varmen komme fra låget, så læg cirka to tredjedele af gløderne på låget og resten under gryden. Til gryderetter er det omvendt: Varmen skal komme nedefra, og låget skal bare holde på den. Læs mere i vores guide til Dutch Ovens fra Petromax.

Det anbefaler vi ikke. Slip-let-belægninger kan ikke tåle den høje varme, der er direkte over gløderne, og håndtag af plastik eller træ kan smelte eller brænde. Brug en bålpande af støbejern eller kulstofstål, som kan stå direkte i gløderne.

Tørt løvtræ som bøg, birk eller eg. Det giver gode, langvarige gløder og ikke så meget røg. Nåletræ sviner og gnister mere. Brænd aldrig imprægneret, malet eller behandlet træ, når du laver mad over bålet. På Naturstyrelsens bålpladser må du kun samle brænde, der ligger på jorden på selve pladsen, så tag gerne dit eget med.

Hæld vand på, rør rundt i gløderne og hæld vand på igen, indtil der ikke længere syder, og asken er kold at holde hånden over. Bålet skal være helt slukket, før du går. Dæk aldrig bare bålet med sand eller jord. Gløderne kan holde varmen i mange timer under sandet, og det er især farligt på stranden, hvor folk går barfodet.

Skrab madresterne af, mens panden stadig er lun, skyl den med varmt vand, og tør den helt af, gerne over den sidste varme fra bålet. Smør til sidst et tyndt lag olie på, så den ikke ruster. Vi gennemgår det trin for trin i Sådan rengør du dit støbejern.

Lagerstatus

Log ind

Glemt password?