Produktet er tilføjet kurven

Skaljakker

Skaljakker

Der findes som bekendt ikke dårligt vejr, men kun dårlig påklædning. Heldigvis findes der også den helt perfekte påklædning, der lader dig trodse vind og regn med et smil på læben - sidstnævnte præsenterer vi dig for her på siden med vores sortiment af lækre skaljakker.

Med en kvalitets-skaljakke er du dækket godt ind året rundt, idet den er åndbar og samtidig holder vind og regn ude. Til det aktive sommerliv kan du tage jakken på som den er, og om vinteren kan du bære en varm trøje under jakken. En skaljakke er med andre ord en sand allrounder, der med sikkerhed vil give dig lyst til endnu mere behagelig kvalitetstid i naturen. 

Skaljakker
Nyhed!
skarp pris

Didriksons

Ilma Parka Dame
DKK 1.334,00
Henter flere produkter...
Henter flere produkter...

En skaljakke til ethvert behov

Der findes næppe en anden beklædningsdel, der er lige så funktionel som en god skaljakke. En skaljakke kan nemlig benyttes som både regnjakke, vindjakke, let sommerjakke og beskyttende skallag. Jakkens primære opgave er at holde regn og fugt ude og samtidig at interagere med de underliggende tøjlag og frigive fugt og kondens. Af samme grund er moderne skaljakker udstyret med en form for vandtæt membran, typisk Gore-Tex®.

Skaljakker findes som både 2-lags, 2,5-lags og 3-lags. Her er der, ud over den vandtætte membran, tilføjet et netlignende stof og/eller en foring, der beskytter stoffet. Denne foring giver ekstra komfort og beskytter membranen i det lange løb. Ydermere har skaljakker typisk ventilationskanaler, så du kan justere varmen, når du er aktiv ude i det fri. Dette i kombination med en praktisk hætte og muligheden for at justere jakken omkring hals, hoved og talje gør, at en skaljakke er utroligt funktionel og anvendelig i en lang række situationer.

Derfor skal du vælge en hardshell jakke

Skaljakker kaldes også for hardshell jakker. Og navnet beskriver egentlig meget godt jakkens funktion. En hardshell jakke lægger sig som en beskyttende skal omkring kroppen samt basis- og mellemlaget og sørger for, at fugt kan slippe ud, men ikke ind. En hardshell jakke kan benyttes til alt lige fra hverdag og hen til arktiske ekspeditioner. Der findes kort sagt utallige situationer ude i det fri, hvor en god hardshell jakke vil være det perfekte valg.

En god hardshell jakke er 100% regntæt og fylder samtidig minimalt. Du kan således altid have den med i rygsækken som ekstra sikkerhed ved omskifteligt vejr. Der findes selvfølgelig også mere åndbare og lettere outdoor jakker, men de vil ikke give dig samme beskyttelse mod vind og regn som en hardshell jakke. Og vælger du en af de gode hardshell jakker i vores sortiment, så er der næsten ingen grænser for, hvad du kan bruge jakken til.

Skaljakke i kombination med andet outdoor tøj

Det fede ved en skaljakke er, at du let kan kombinere den med andet outdoor tøj og på denne måde få glæde af den året rundt. En god skaljakke i kombination med et åndbart basislag og en varm sweater i uld, fleece eller et andet lækkert materiale giver dig en fantastisk komfort selv på kolde dage. Det er en behagelig, alsidig og funktionel løsning og kan spare dig for at investere i både regnjakke, sommerjakke, overgangsjakke og vinterjakke. 

Køb skaljakker til damer og herrer til gode priser

I Friluftslageret har vi altid et stort udvalg af lækre skaljakker til både damer og herrer. Vi har skaljakker i alle størrelser, og mange modeller fås også i forskellige farver. Vores priser er altid konkurrencedygtige, men vi har også løbende ekstra skarpe tilbud på udvalgte modeller fra de bedste outdoor brands. Vores kundeservice er altid klar til at rådgive og vejlede dig, så du kan få lagt den rigtige jakke til dit behov i kurven. Vi ser frem til at hjælpe dig.

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?