Produktet er tilføjet kurven
Nyhed!
InStock
skarp pris
Vælg farve Light Green
Robens

Sprinter 3 LW, 3-Personers Telt

Sprinter 3 LW, 3-Personers Telt

Varenr:130424
Vælg farveLight Green

Produktegenskaber

Let og super gennemført 3-personers tunneltelt
Opdateret FlexPitch™ System til variabel opsætning
Oversejl i 20D HydroTex® NRS-T - silikone og PU-belagt
Indertelt med mikro-mesh og PU-bund (5.000 mm)
Stænger i hærdet og anodiseret 7001-T6 aluminium
Vægt oversejl: 870 g / Vægt indertelt: 655 g / Vægt stænger: 460 g

Beskrivelse

Et tunneltelt som ingen andre - dansk design i verdensklasse!

Det helt nye Sprinter 3 LW fra danske Robens er et telt, der sætter nye standarder for, hvad man kan forvente af et moderne letvægts tunneltelt. I 2025-versionen er det videreudviklet med Robens’ nyeste FlexPitch-teknologi, som gør det muligt at tilpasse opsætningen af teltet alt efter vejr og omgivelser. Du kan vælge mellem fuld opsætning med både over- og indertelt, bruge oversejlet alene som ultralet shelter, eller benytte inderteltet separat som effektivt insektbeskyttet net-telt. Endda mulighed for at trække oversejlet halvt tilbage giver fri udsigt til stjernehimlen - perfekt til lune nætter i naturen.

Teltet har en lavprofileret tunnelkonstruktion med skrå gavle, hvilket øger vindstabiliteten uden at gå på kompromis med pladsforhold. De to 9,5 mm teltbuer i hærdet og anodiseret 7001-T6 aluminium gør det muligt at rejse hele teltet på én gang - et kæmpe plus i regnvejr, hvor du undgår at få et vådt indertelt. Denne konstruktion, kendt fra bl.a. Helsport og Nordisk, giver desuden maksimal udnyttelse af den indvendige volumen.

Oversejlet er fremstillet af Robens’ eget HydroTex NRS-T, et slidstærkt og ultralet 20 denier ripstop-nylon, som er silikonebelagt på ydersiden og PU-coated på indersiden, hvilket gør det muligt at varmeforsegle alle sømme med tape. Der anvendes dobbelt foldesøm, hvor syningerne går gennem fire lag stof i stedet for to - dette giver ikke blot øget holdbarhed, men også væsentligt forbedret vandtæthed.

Inderteltet er udstyret med bund i 20D ripstop-nylon, belagt med krydsforbundet polyurethan, som giver et vandsøjletryk på minimum 5.000 mm - rigeligt til at modstå fugtigt underlag og tung regn. Overdelen er konstrueret i tætvævet mikro-mesh, der forhindrer selv de mindste insekter i at trænge ind, og samtidig sikrer optimal ventilation. Inderteltet har udstyrslommer i top og bund, en justerbar tørresnor i loftet og ophængningspunkt til lanternen. Døren åbnes via en ekstra lang lynlås, og kan pakkes helt væk i en indbygget lomme for maksimal åbenhed og udluftning.

Med en indre længde på 220 cm, bredde på 160 cm i hovedenden (skrånende til 140 cm bagtil) og en loftshøjde på 105 cm, er der fin plads til tre standard liggeunderlag - og til både hygge og omklædning i dårligt vejr.

Den store frontindgang med kraftig tovejs lynlås fører ind til en apsis på 110 x op til 180 cm, hvor der er god plads til udstyr og madlavning. Når døren er åben, gemmes den elegant væk i en stiklomme. Ventilationen i teltet er i topklasse med lavt siddende justerbare åbninger, topventilation, og Low Vent-systemet, der optimerer luftcirkulationen og minimerer kondens.

Alle pløk- og bardunfæster er forstærket, og bardunerne kan rulles op og fastgøres i små løkker, så du undgår sammenfiltring og flaksende snore. Teltet leveres med lette, anodiserede aluminiumspløkker og en kompakt pakkepose, så volumen kan minimeres - særligt praktisk, hvis du ønsker at opbevare stængerne separat på siden af rygsækken. Medfølgende er også reparationslap til oversejlet, hvis uheldet skulle være ude.

Robens Sprinter 3 LW er ikke bare endnu et tunneltelt - det er resultatet af grundig udvikling og gennemtænkt dansk design, med komfort, vægt og detaljer i skarp balance. Det er ikke uden grund, at dette telt kan måle sig med Skandinaviens bedste - og samtidig fås til en markant mere fordelagtig pris.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Antal sovende personer: 3
Vandsøjletryk, oversejl : 2000 mm
Vandsøjletryk, bund : 5000 mm
Mål, indertelt (H x L x B): 105 x 220 x 160 cm
Mål, ydertelt (H x L x B): 115 x 340 x 180 cm
Myggenet: Ja
Pakkevolumen, diameter: 17 cm
Pakkevolumen, længde: 44 cm
Produktfamilie: Lightweight Range
Pakkepose: Inkluderet
Type: Tunneltelt
Vægt, kategori: 2-2,5 kg
Vægt: 2200 g
Oversejl:
HydroTex™ NRS-T
Indertelt:
20D nylon B3 net
Bund:
20D ripstop-nylon 380T
Stænger:
Aluminium #7001, T6, 9.5 mm

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returret!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?