Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Fjellvotten
Den populære Fjellvotten fra svenske Hestra er en praktisk taget vandtæt fjeldluffe med løs inderluffe, hvormed yderluffen kan bruges med andre forskellige former for inderhandsker, alt efter aktivitetsniveau og klima. Yderluffen er af det slidstærke, vandtætte og åndbare, trelags Triton Nylon, som Hestra selv har udviklet. Det elastiske panel på indersiden af håndleddet kombineret med det brede, selvlåsende spænde på oversiden sikrer, at luffen bliver siddende, hvor den skal. Hestras egen Eagle Grip -konstruktion betyder, at luffen er formsyet for at følge håndens naturlige bøjning, hvilket gør handsken mere bekvem og sikrer et bedre greb. Håndfladen er udstyret med et særligt gummitryk, som giver et godt greb på glatte og våde emner.Det forlængede skaft, der giver en god lang overlapning mellem luffe og jakke, lukkes til med en elastisk og enhåndsbetjent snorelukning. Og for at du ikke behøver at lægge din dyrebare luffe fra dig, hvis du fx skal justere dine skibindinger eller have noget i jakkelommen, er Fjellvotten forsynet med en smart håndledsrem i blødt og strækbart polyester, der ikke generer. Den udtagelige (og derfor udskiftelige) inderluffe er fremstillet i 100% uld i en blød og lækker kvalitet. Indersiden af denne inderluffe er i håndfladen lavet i en speciel frotté, medens det resterende er af en kraftigere, lidt mere langfibret struktur, som giver ekstra god varme og stor komfort. Ydersiden af inderluffen er lavet med en mere glat, tæt og slidstærk overflade.En populær og meget alsidig luffe.Få gode råd om pleje og vedligeholdelse af dine handsker her >>>Svenske Hestra anses i dag for at være et af de markedsledende mærker, når det gælder forarbejdning og design af handsker til forskellige former for friluftsliv. Hestra blev grundlagt i 1936 i Småland af landmanden Martin Magnusson, der til at starte med fremstillede slidstærke læderhandsker til skovarbejderne. Kort efter blev der - på et initiativ fra jernbaneselskabet - anlagt en skibakke på Isaberg, der er en bakke, som ligger umiddelbart ved siden af byen, Hestra. Skiturismen tog meget til de følgende år og Hestra blev derfor kaldt for "Smålands Åre" med reference til det store skisportssted omtrent 900 kilometer nord for Göteborg. Martin Magnusson fandt hurtigt ud af, at også skiløbere havde brug for gode handsker og fremstillingen af kvalitetshandsker til såvel skisport som udeliv i al almindelighed blev helt naturligt det centrale for det hurtigt voksende familieforetagende. Martin Magnussons sønner, der overtog virksomheden i 1963, var begge dedikerede skiløbere, og dette, kombineret med den berømte skiløber, Ingemar Stenmarks succes i 70'erne, hvor han selvfølgelig bar Hestra-handsker, gav en voldsom vækst i familie-virksomheden. Siden 1975 har det svenske skilandshold båret Hestra-handsker og de norske landsholdsløbere har anvendt dem siden 1981! I 1991 overtog Martin Magnussons børnebørn, Claes og Svante, og virksomhedens udvikling fortsatte. Ikke kun den økonomiske del, nej, også sortimentet er blevet udvidet, så der i dag findes en Hestra-handske til alle former for friluftsliv, uanset om du cykler, løber, dyrker vandsport, skisport eller færdes i det højalpine miljø. Al design og produktudvikling foregår på hovedkontoret i Småland. Alle handsker fremstilles på egen fabrik og Hestra sørger selv for indkøb af tekstiler, skind, for og hvad der ellers bruges til fremstillingen. Således er der fuld kontrol over alle produktionsled, hvilket sikrer et ekstremt højt kvalitetsniveau. Så det er ikke nogen tilfældighed, at Hestra i 2015 solgte over 1,5 millioner handsker - de laver ikke andet og de kan i sandhed deres kram!
Læs mere
Læs mindre
Bestil i dag - leveret i morgen!
Julegaver byttes til 31. januar 2025
Flere leveringsmuligheder!
Luft
Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.
HANDSKER - UNISEX
SE ALLE HANDSKER FRA HESTRA
Kilde: Hestra
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.Mandag - torsdag 8:00 - 17:30Fredag 8:00 - 18:00Lørdag 10:00 - 15:00Tlf. 63 12 37 37
Kontakt os påinfo@friluftslageret.dk
Administration & centrallagerFriluftslageret ApSCVR: 27 27 33 78Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NVButikkerLæssøegade 12 | 5000 Odense CSct. Anne Plads 2-4 | 5000 Odense C
Følg Friluftslageret på de sociale medier
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket