Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
den 09. januar 2023 // Udgivet af Regine Prein
Uanset om du skal ud at vandre, på fisketur, ud og rejse eller noget helt fjerde, så er et par gode frilufts- eller vandrebukser nødvendige. Vi har i Friluftslageret valgt at kalde hele vores brede sortiment af frilufts- og vandrebukser for outdoorbukser i vores hovedkategori på vores hjemmeside. Når du skal vælge den rette buks til dine behov, skal du være opmærksom på, at der er forskel på om du skal have en kraftig friluftsbuks eller en lettere vandrebuks. De solide friluftsbukser er typisk fremstillet i et kraftigere materiale med større slidstyrke, praktiske og mange lommer samt god bevægelsesfrihed, så de passer til aktiviteter såsom madlavning i det fri, overnatning i telt eller shelter, bushcraft og lignende. Modsat er traditionelle vandrebukser fremstillet i et lidt lettere og mere åndbart materiale, hvor der naturligvis også er taget højde for god bevægelsesfrihed.Men givet er det, at hvis du skal ud at vandre om efteråret eller om foråret, hvor det er lidt køligere, vil du have mere glæde af en kraftigere friluftsbuks, der giver bedre beskyttelse mod vejr og vind. Generelt, når vi taler om outdoorbukser til et aktivt vandre- og udeliv, er der forskellige krav som vejrbeskyttelse, komfort, bevægelsesfrihed, åndbarhed, slidstyrke og materiale, der bør tages højde for.
I Friluftslageret finder du outdoorbukser til alle årstider og sæsoner. En vigtig faktor, når du er på udkig efter et par gode outdoorbukser, er at tage højde for vind, vejr og temperatur. Det er vigtigt at dine bukser kan frigive nok varme og fugt, så du ikke bliver våd af sved indefra, når pulsen stiger.
Alfa og omega er i sagens natur, at bukserne sidder godt på dig, og at du kan bevæge dig frit og bekvemt på dine ture i det fri. For at gøre det nemt for dig, har vi inddelt vores outdoorbukser ud fra følgende pasform: afslappet, slank, almindelig, curve og tights.
Når du har fundet frem til din nye outdoorbuks, skal du finde den rette størrelse. Det er altid en god idé at prøve bukserne i flere størrelser, så du kan sammenligne dem.
Som udgangspunkt skal du kunne bukke dig ned og ikke risikere, at de kravler ned over bagdelen på dig og at de samtidig ikke niver og strammer omkring hofte og lår. Har du ikke mulighed for at prøve dem, er det en god idé at læne dig op ad diverse størrelsesguides. Her skal du måle din talje, hofte og benlængde og sammenligne med, hvad producenten mener passer til dig. Du kan under hvert produkt på vores hjemmeside finde en tilhørende størrelsesguide, hvis du er i tvivl om din størrelse.
En anden vigtig faktor at tage højde for, når du skal vælge dine outdoorbukser, er at kigge på, hvilket materiale de er fremstillet i. Materialet bukserne er fremstillet i, har betydning for buksens åndbarhed, komfort, slidstyrke og bevægelsesfrihed.
Bukser i ren bomuld er ikke den typiske friluft-/vandrebuks. Bomuld er godt nok - så længe materialet er tørt - ganske behageligt at have på, men materialet suger meget fugt og er meget lang tid om at tørre. Resultatet vil derfor ofte være tunge og klamme bukser, som er svære at tørre, når man er afsted på tur. Vores udvalg af bukser i bomuld er derimod perfekte til hverdag, kortere gåture i godt vejr og klatring. Se vores udvalg her.
Bukser fremstillet i en blanding af bomuld og polyester er perfekte til langt de meste friluftsliv. Typisk vil blandingsforholdet være 65% polyester og 35% bomuld, og med denne materialesammensætning opnås den perfekte balance mellem komforten ind mod kroppen, en stor slidstyrke og ikke mindst de hurtigttørrende egenskaber.
Og så kan materialet imprægneres efter behov med fx Fjällrävens Greenland Wax, hvis man ønsker ekstra beskyttelse mod vejr og vind. Se vores udvalg her.
Er du en smule outdoorinteresseret, er du sikkert bekendt med Fjällrävens legendariske G-1000®-materiale. Et yderst slidstærkt og bæredygtigt materiale, der i dag er fremstillet af organisk bomuld og genindvundet polyester og som anvendes i størstedelen af Fjällrävens legendariske bukser og jakker. Fra fabrikken er materialet i mere eller mindre grad voksbehandlet for øget vejrresistens, men efterfølgende kan man nemt og hurtigt overfladebehandle materialet efter forholdene. Hvis vejrudsigten varsler ilde vejr med nedbør, imprægneres buksen eller jakken med et ekstra lag Greenland Wax, der fx med et strygejern eller en hårtørrer varmes ind i stoffet, hvorved tekstilet bliver vindtæt og meget vandafvisende. Og omvendt, hvis udsigten byder på strålende vejr, vaskes det meste af voksen ud af stoffet i en almindelig vaskemaskine, så de åndbare og ventilerende egenskaber i tekstilet optimeres. Se vores udvalg her.Med andre ord er G-1000® -stoffet det perfekte materiale til fremstilling af beklædning til langt de fleste forhold, hvor vi opholder os ude, og hvor ønsket om vindtæthed og en høj grad af åndbarhed og komfort går forud for absolut vandtæthed. Du kan i øvrigt læse mere om historien bag G-1000® her.
En stor del af vores outdoorbukser er fremstillet i kunstfibre, som enten indgår i en kombination med bomuld eller udgør den totale materialesammensætning, ofte kombineret med en strækbar elastan-fiber for at øge komforten og bevægelsesfriheden. Elastan er en syntetisk gummifiber, der er lavet af råolie, og som kan strække sig op til 400%, hvorefter fiberen trækker sig fuldstændigt sammen igen uden at deformere.Kunstfiberen i en buks vil enten være af nylon (polyamid) eller polyester, og begge materialer er i dag i udtalt grad af genindvundne materialer, så de miljømæssige hensyn varetages på bedste vis.Nylon eller polyamid er et oliebaseret materiale, så derfor tørrer det meget hurtigt, da det på grund af olien ikke vil suge vand, og da nylon er mere slidstærkt end polyester, vil nylon ofte være anvendt som forstærkning på de mest udsatte steder som bagdel, lår, knæ og langs indersiden af buksebenet. Polyester ligner nylon rigtig meget, da det er også et syntetisk materiale lavet af olie. Men hvor det mere slidstærke nylon bruges til forstærkninger, så kan den blødere og mere smidige polyesterfiber anvendes til alt muligt andet. Den kan laves til fleece, den kan laves til en tyk vævning, som minder om uld, den kan laves til en tynd vævning, der ligner silke, og den kan væves til noget, som minder meget om bomuld. Se vores udvalg her.
I Friluftslageret har vi outdoorbukser med både almindelig, kort og lang benlængde. For de fleste hænger højde og benlængde nogenlunde sammen, og derfor kan du nemt filtrere i, hvad du har brug for. Uanset hvor høj eller lav du er, er det selvfølgelig vigtigt at dine bukser hverken er for korte eller for lange. Vi fortrækker at bukserne er lange nok til at få dem godt ned over støvlerne, så der kommer mindre skidt i støvlerne og anklerne beskyttes bedst muligt, også når du sætter dig på hug. Omkring benafslutningerne findes der også en del forskellige muligheder. Skal den være justerbar med elastisk snorelås eller knaplukning, helt almindelig med rå afslutning, som betyder, at de er designet til, at du selv kan lægge dem op, så de passer din benlængde bedst muligt eller skal de være med justerbart spænde og en lille krog til snørebåndene, så buksebenet bliver siddende, hvor det skal.
I Friluftslageret kan du få outdoorbukser med eller uden zip-off.
Bukser med zip-off kan nemt forvandles til shorts, der kan være guld værd på de varme sommerdage. Dermed er outdoorbukser med zip-off i sommerhalvåret ganske alsidige, for om morgenen, hvor det måske er lidt køligere, beholdes benene på, og så kan man op ad dagen hurtigt lyne benene af, når solen begynder at bage.Og også til rejsebrug er denne type buks meget populær, for den fylder og vejer ikke meget i bagagen, og så kan den hurtigt skylles op og tørres, hvis det skulle blive nødvendigt. Se vores udvalg af zip-off bukser her.
Er du typen, der foretrækker mange lommer til alt dit smågrej, eller er du omvendt mere til kun de mest nødvendige lommer? Uanset dine behov, så har vi i Friluftslageret outdoorbukser med lommer fra 2-7 styks. Udover antal af lommer kan selve placeringen af lommerne også have betydning for dit valg af bukser. Er du til baglommer, praktiske lårlommer, sidelommer eller stiklommer? Måske skal din buks have alle typer lommer? Uanset hvad, så kan du på vores hjemmeside nemt filtrere i hvilken type og antal af lommer, du ønsker.
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket