Produktet er tilføjet kurven
InStock
skarp pris
Vælg farve Black
Vælg størrelse Størrelsesguide?
Fjällräven

Keb Trousers

DKK 1.464,00

Keb Trousers

Varenr:87176
Vælg farveBlack
Vælg størrelse Størrelsesguide?
* Julegaver byttes indtil 31. januar 2025

Produktegenskaber

Teknisk avanceret vandrebukser, designet specielt til alpine vandringer med intens bevægelse
G-1000® Eco og stretch-materiale kombinerer bæredygtighed og mobilitet for optimal komfort
Artikulerede knæ og sæde for maksimal bevægelsesfrihed på vanskeligt terræn
Strategisk placerede ventilationsåbninger fra knæ til hofte for at holde dig kølig under anstrengende aktivitet
Slidstærkt materiale på knæ og bagdel sikrer længere holdbarhed
Justerbare benafslutninger med boot hooks, for en sikker pasform over vandrestøvler og for at forhindre insekter i at kravle op

Beskrivelse

Til efteråret 2023 har Fjällräven opdateret hele deres program af de prisvindende Keb-bukser med en forbedret pasform. Læs mere om den nye pasform her:

Så pasformen er blevet optimeret, slidstyrken øget og buksebenene er nu nederst udstyret med løkker til at kunne fiksere fx en rem under foden, så buksebenet bliver holdt nede og på plads omkring anklen. Desuden kan justeringsremmen omkring anklen helt afmonteres, hvis det ønskes.

Disse superfede Keb Trousers fra Fjällräven er hurtigt blevet én af vores mest populære Fjällräven-modeller. Og ikke uden grund, for her har de dygtige svenskere begået en teknisk vellykket trekking-buks med en superb pasform og en række meget gennemtænkte detaljer. Den avancerede materialesammensætning sikrer dels stor slidstyrke og - sammen med den fænomenale pasform - dels en fantastisk bevægelsesfrihed.

Keb Trousers er fremstillet af en kombination strækbart og rivstærkt Nylon 6.6 Stretch med ekstra forstærkninger på de mest udsatte steder som bagdel, lår, omkring de formsyede knæ og ned langs indersiden af buksebenet af det nyudviklede G-1000 Eco, som består af 35% organisk bomuld og 65% genindvundet polyester. En super åndbar blanding, der samtidig besidder nogle fantastiske vindafvisende og vandresistente egenskaber. Læs mere om det fantastiske G-1000 -materiale her:

Læs mere om Fjällräven G-1000 her >>>

Disse egenskaber kan finjusteres ved den rette behandling med Greenland Wax, der gnides og herefter varmes ind i stoffet med fx et strygejern. Således er det også muligt at behandle stoffet lige nøjagtigt der, hvor man ønsker maksimal vandresistens, fx hen over knæene, på bagdelen og på lårene, altså de mest udsatte steder, hvor sliddet er størst. 

Keb Trousers er udstyret med et par dybe stiklommer øverst, på det ene lår en rummelig, knaplukket lomme med indvendig lomme til fx GPS'eren, kompasset eller mobiltelefonen, så den ikke ligger og skramler rundt med alt muligt andet i lommen, og på det andet lår ligeledes en rummelig lomme, som både er knap- og lynlåslukket.

En slids under hvert knæ gør det muligt at udstyre buksen med knæpuder (tilkøbes eller hjemmegjort, fx skåret af et skumunderlag), hvis der skulle være behov for dette.

En rigtig god detalje er de to lynlåsregulerbare ventilationsåbninger i hver side (en på siden af låret og en på siden af læggen), som virkeligt gør det muligt at få pumpet noget luft igennem buksen på dage med højt aktivitetsniveau.

Omkring anklen reguleres vidden med en justerbar rem, og den integrerede krog, som griber fast om fodtøjets snørebånd, sikrer, at buksebenet bliver på plads.

Hermed er disse opdaterede Keb Trousers en både robust, yderst komfortabel og velventilerende trekking-buks for den kræsne!  

Ideen, der startede en national bevægelse
Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund! 

Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften. 

Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

Se vores udvalg af Fjällräven her >>>

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Modelhøjde: 180 cm
Modellen bruger størrelse: 50
Antal lommer: 4
Pasform: Regular fit
Materiale: G-1000®
Vægt: 700 g
Bukselængde: Almindelig
Lommer, placering: Stiklommer,Lårlommer
Benafslutning: Justerbar
Kvalitet: Kraftig
Pasform, bukser: Almindelig
Stretch, bukser: Paneler
Talje, Bukser: Mellem
Materiale:
G-1000® Original

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Julegaver byttes til 31. januar 2025

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx. skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

Kvinder - Jakker, toppe og kjoler

Fjällräven størrelsesguide - Jakker til damer

Luft

Kvinder - Bukser, shorts og nederdele

Mænd - Jakker og toppe

Mænd - Bukser og short

Alt hvad du behøver er et målebånd!

Få en ven til at tage dine mål, mens du står oprejst og afslappet uden sko. Husk, at målebåndet ikke skal trækkes for stramt omkring kroppen, men heller ikke være for løst. Undgå tykkere beklædning.

For det mest præcise resultat bør du måles, mens du kun har undertøj eller tætsiddende tøj på, for eksempel en basislag. Det er ikke en god idé at måle dig selv iført jeans, trøjer eller andet tykkere beklædning.

1. Hoved – Mål rundt om hovedet på det bredeste sted og over dine øjenbryn.

2. Armlængde – Bøj albuen en smule, mål derefter fra midten af nakken, hen over skulderen, ned til albuen og videre til håndleddet.

3. Bryst – Mål lige under armene rundt om kroppen på den fyldigste del af brystet.

4. Talje – Mål rundt om taljen på det smalleste sted.

5. Sæde – Stå med fødderne i hoftebredde og mål rundt om hofterne på det bredeste sted.

6. Indvendig benlængde – Stå i en lige position, mål fra skridtet ned langs indersiden af benet til gulvet.

Kilde: Fjällräven

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?