AirZone Z 20

Varenr:66-09204
Spar 35%
Vælg farve Fern
DKK 549,- DKK 849,- EUR 73,53 EUR 113,71

Efter en pause på over 10 år er Lowe Alpine tilbage i vort sortiment - og de er stærkere end nogensinde!

Engelske Lowe Alpine har bl.a. begået nogle sande genialiteter i form af disse meget lækre, tekniske og yderst velsiddende dagtursrygsække i den fantastiske AirZone-serie, der på en række væsentlige punkter adskiller sig fra de mere traditionelle turrygsække.

Lowe Alpine AirZone Z 20 på, ja, 20 veludnyttede liter er en perfekt allround-størrelse rygsæk til de krævende dagture medbringende lidt ekstra tøj og proviant eller blot som praktisk og velindrettet hverdagsrygsæk. Og denne rygsæk afslører først og fremmest en helt ny måde at tænke bæresystem på. Lowe Alpine har selv udviklet det særdeles velfungerende AirZone-system; et bæresystem, som får selve rygsækken væk fra ryggen for at optimere ventilationen - og det er noget, der mærkes, uanset om du skal gå, løbe eller cykle med rygsækken!

Et meget åbent rygpanel ned en afstemt polstring og et ventilerende nylon-mesh opretholder den rette ventilation henover ryggen, og den formstøbte og afstivede rygplade i selve rygsækken opretholder rygsækkens lettere, kurvede facon. Denne formstøbte rygplade sørger samtidig for vertikal stivhed og aflastning samt diagonal fleksibilitet, således bevægelsesfriheden ikke hæmmes.

De velpolstrede og anatomisk perfekt skårede skulderremme ligger tilpas tæt til nakke- og skulderparti, og øverst muliggør topstrammerne den rette vægtforskydning og balance af rygsækken. Skulderremmene er udstyret med en perforeret skumpolstring for at øge den generelle ventilation - en meget fin løsning! Den indstillelige brystrem (med den lille nødfløjte) holder skulderremmene ordentligt fikseret, så de bliver over skuldrene og ikke arbejder sig for meget ud i armhulerne. Den ene skulderrem er forsynet med en snild, lynlåslukket stretch-lomme til energibarer, nøgler eller andre småting, man lige vil have ved hånden.

Det aldeles velformede AdaptiveFit™ -hoftebælte er, ligesom den velstøttende lændepude, polstret med en speciel, formpresset 3D-skum, der er så åben i strukturen, at det ikke føles for tæt, når hoftebæltet er lukket. Hoftebæltet er med to paneler, så det præcist former sig efter og lægger sig tilpas tæt og ensartet omkring hoftepartiet - næsten uanset kropsbygning! Hoftebæltet er i øvrigt er skåret så tilpas bredt, at selve rygsækken ikke rutsjer fra side til side, men bliver, hvor den skal.

AirZone Z 20 er udstyret med ét stort hovedrum, som entreres gennem en stor, U-formet lynlås. Øverst på rygsækken findes en lynlåslukket lomme til værdier, solbriller og andre småting, og denne lomme er udstyret med en lille krog til nøglerne. Indvendigt er der øverst fundet plads til en lynlåslukket netlomme til diverse småting.

På fronten findes en åben stretch-lomme til regntøj, sandaler, det våde håndklæde osv. og et panel til fastgørelse af fx cykellygten. Indvendigt er der en lomme og udtag til drikkesystemet og på hver side findes en dyb, skråtstillet lomme i stretch-materiale, der snildt rummer en enliters drikkeflaske. Når flasken er fastgjort i lommen, er den nem at få fat på uden, at man behøver at afmontere rygsækken.

Og smarte er de specielle anordninger og udstyrsringe til vandrestave, skovlen og andet habengut, der skal fastgøres forrest på rygsækken. På hver side af rygsækken er der monteret en kompressionsrem med stikspænde (så du nemmere kan komme i rygsækken), der minimerer eventuel overskudsvolumen og får vægten godt ind til ryggen.

Lowe Alpine AirZone Z 20 er fremstillet i lette, stærke og meget vandresistente materialer, som i sig selv tåler et højt statisk vandsøjletryk, men skulle du komme ud for mere vedvarende regn, trækker du blot regnslaget over, der er placeret i egen lomme i bunden, så oppakningen holdes tør - fikst!

Hermed er Lowe Alpine AirZone Z 20 en virkelig lækker og velsiddende turrygsæk, som du både kan bruge til eventyrene i det fri, men som nævnt så sandelig også som funktionel hverdagsrygsæk!

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Bund: 210 D Nylon
Front: 210 D Nylon
Ryg: Tensioned Mesh
Generel information
Sidelommer: Ja
Dimensioner : H: 50 / B: 27 / D: 23 cm
Volumen : 20 liter
Drikkesystem: Forberedt
Anbefalet brug: Dagtur
Bæresystem: AirZone
Ryg: Fast
Regnslag: Inkluderet
Vægt: 930 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Afhentning i butik

Bestil på Friluftslageret.dk og afhent i én af vore butikker. Naturligvis helt fragtfrit.

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 499,-

Privatadresse med omdeling

Levering til døren fra DKK 61,-. Fragtpris er afhængig af vægt.

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Føj til kurv
Varenr:
66-09204

AirZone Z 20

DKK 549,- DKK 849,- EUR 73,53 EUR 113,71

Lignende produkter

Lagerstatus

Prismatch