Aeros Ultra Light Pillow Regular
Beskrivelse
En velfungerende pude til turene i det fri skal fremstilles af de rette materialer. Den må gerne føles stor, blød og komfortabel, når den er i brug, men skal samtidig kunne pakkes sammen, så den fylder mindst muligt. Den skal være tilpas smidig, men samtidig skal den yde tilstrækkelig støtte til dem, der sover på siden.
Med sine blot 60 gram er denne ultralette, superkompakte og oppustelige Aeros Ultra Light Pillow Regular fra Sea to Summit en skøn hovedpude, der er fantastisk at have med, både på alle turene i det fri, men også i bilen, i toget eller på flyrejsen.
Hovedpudens udformning, med de særlige kurvede kanaler indvendigt, giver den helt rette støtte til nakke og hoved, ligesom udformningen af bunden holder puden centreret under hovedet, uanset om du ligger eller sidder. Den dejlig bløde overside af 20 Denier polyester føles blød og behagelig at hvile hovedet på, og den patenterede ventil, som også kendes fra de fantastiske liggeunderlag fra Sea to Summit, gør det muligt at finindstille pudens hårdhed.
Oppustet fylder Aeros Ultra Light Pillow Regular 36 x 26 x 12 cm. og sammenpakket blot 7 cm. i længden og 5,5 cm. i diameter.