Vina 40 Medium/Large

Varenr:338109
Spar 42%
Vælg farve Corrosion/Dusty Rust
DKK 699,- DKK 1.199,- EUR 93,62 EUR 160,59

Svenske Haglöfs har begået nogle små genialiteter i form af nogle meget lækre, tekniske og yderst velsiddende dagturs- og weekendrygsække, nemlig Vina 30 og Vina 40, der begge på en række væsentlige punkter adskiller sig fra de mere traditionelle turrygsække. Haglöfs Vina 40 Medium/Large på ca. 40 veludnyttede liter har en perfekt størrelse til weekendture eller de lange og ekstra krævende dagture på fjeldet.

Vina 40 Medium/Large viser en helt ny måde at tænke bæresystem på. Haglöfs har nemlig udviklet det særdeles velfungerende Airbac™, som er et bæresystem, der får selve rygsækken væk fra ryggen for at optimere ventilationen - og det er noget, der mærkes, uanset om du skal gå, løbe eller cykle med rygsækken!

En kraftig metaltråd og et ventilerende nylon-/gumminet opretholder rygsækkens lettere, kurvede facon, og metaltråden sørger samtidig for vertikal stivhed og aflastning samt diagonal fleksibilitet, således bevægelsesfriheden ikke hæmmes.

De velpolstrede og anatomisk perfekt skårede skulderremme ligger tilpas tæt til nakke- og skulderparti og øverst muliggør topstrammerne vægtforskydning af rygsækken. Den indstillelige brystrem holder skulderremmene ordentligt fikseret, så de bliver over skuldrene og ikke arbejder sig for meget ud i armhulerne.

Det velformede og velpolstrede hoftebælte er udviklet til at aflaste og vægtfordele lidt tungere oppakning. Hoftebæltet er polstret med en speciel, formpresset 3D-skum, som former sig efter hoftepartiets konturer, når hoftebæltet er lukket. Bæltet er på hver side forsynet med en praktisk lynlåslukket lomme til lommekamera, GPS, energibarer eller andre småting, man lige vil have ved hånden. Hoftebæltet, der i øvrigt er skåret så tilpas bredt, at selve rygsækken ikke rutsjer fra side til side, men bliver, hvor den skal, strammes ved hjælp af en udveksling på hver side, der gør en ensartet sammenstramning af mavebæltet meget nem at håndtere.

Hovedrummet på Vina 40 Medium/Large entreres enten gennem en stor, snorelukket åbning under låget, som lukkes med et par gedigne spænder eller gennem den praktiske sidelynlås, som gør det nemt at komme til det indhold, der ligger midt i rygsækken. Den enhåndsbetjente snorelukning under låget kan med et snuptag åbnes og lukkes - selv med de store handsker eller luffer på. De elastiske paneler på siden af låget sikrer, at låget lukker godt til omkring åbningen. Ovenpå låget er der en lynlåslukket lomme, som er udstyret med en lille krog til nøglerne.

Indvendigt i hovedrummet findes en lomme til drikkesystemet og på fronten af rygsækken findes en rummelig stretch-lomme til fx regntøj, sandaler og andre sager, man hurtigt skal kunne komme til. Udenpå rygsækken, er der på den ene side en dyb, skråtstillet lomme i stretch-materiale, som snildt rummer en enliters drikkeflaske. Når flasken er fastgjort i lommen, er den grundet fingerløkken på lommen nem at få fat på uden, at man behøver at afmontere rygsækken. På modsatte side findes en rummelig lynlåslomme, som ligeledes let kan entreres, medens rygsækken bæres på ryggen.

Endvidere er der på fronten af Haglöfs Vina 40 Medium/Large monteret nogle udstyrsløkker og specielle anordninger til vandrestave, skovl og andet habengut. På hver side af rygsækken er der fastgjort et par kompressionsremme, der effektivt minimerer eventuel overskudsvolumen og får vægten godt ind til ryggen.

Haglöfs Vina 40 Medium/Large er fremstillet i lette og stærke materialer, nemlig 210 Denier Double Diamond Ripstop Nylon og forstærkninger i 420 Denier ATY Oxford® Nylon og 600 Denier Oxford® Polyester, der alle er meget vandresistente materialer, som tåler et statisk vandsøjletryk på over hhv. 1.500 og 2.000 mm.

Haglöfs Vina 40 Medium/Large er en virkelig lækker og velsiddende turrygsæk, som du både kan bruge til eventyrene i det fri, men så sandelig også som funktionel hverdagsrygsæk!

Læs mere

Læs mindre

Materialer
210 D Double Diamond Ripstop Nylon
Generel information
Sidelommer: Ja
Forstærkning: 600 D Oxford® Polyester / 420 ATY Oxford® Nylon
Volumen : 40 liter
Drikkesystem: Forberedt
Anbefalet brug: Dagtur
Bæresystem: Airbac™ Adjustable System
Ryg: Fast
Vægt: 1150 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Afhentning i butik

Bestil på Friluftslageret.dk og afhent i én af vore butikker. Naturligvis helt fragtfrit.

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 499,-

Privatadresse med omdeling

Levering til døren fra DKK 61,-. Fragtpris er afhængig af vægt.

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Føj til kurv
Varenr:
338109

Vina 40 Medium/Large

DKK 699,- DKK 1.199,- EUR 93,62 EUR 160,59
Vælg farve Corrosion/Dusty Rust

Lignende produkter

Lagerstatus

Prismatch