Handmade in Germany! Der findes mange gode dunsoveposer på markedet, men kun østrigske Carinthia og tyske Yeti udvikler og fremstiller deres dunsoveposer på egne fabrikker i hhv. Østrig og Tyskland, hvor de skrappe kvalitetskrav også nøje gennemgås. Tyske Yeti fremstiller nogle af markedets mest gennemførte dunprodukter, og ikke mindst deres V.I.B (Very Important Bags) -soveposer fortjener en særlig opmærksomhed. En serie af super eksklusive dunsoveposer, der dækker de flestes behov, lige fra gramjægerens sommerture til de hardcore eventyr på det krævende vinterfjeld. V.I.B-serien er fremstillet af ekstremt lækre materialer og fyldt med den lækreste, hvide (certificerede) gåsedun, kaldet Crystal Down™, som er sammensat af 95% dun og blot 5% småfjer, der tilsammen har et imponerende løft på hele 800+ cuin. Og her skal man lige have in mente, at den europæiske standard altså er en tand hårdere end den amerikanske, da den svarer til et løft på omtrent 870 cuin iht. US-standarden! Læs mere om dunsoveposers konstruktion, blandingsforhold, løft mv. her >>> Yeti V.I.B 250 Large vandt for få år siden den eftertragtede Editor's Choice i det velansete magasin, Outdoor, og er med sine ca. 620 gram blandt markedets letteste dunsoveposer sammenholdt med temperaturgrænsen. Med en nedre komforttemperatur på ca. +5°C (jf. EN 13537-normen) er denne lille frækkert et oplagt bud på din næste sovepose til sommerfjeldet, rejsen Down Under, cykelturen herhjemme eller trekking-turen i Pyrenæerne. Modsat andre dunsoveposer i letvægtsklassen er V.I.B 250 Large ikke gennemsyet mellem inder- og yderpose, men konstrueret med H-formede kanaler, så man undgår det kuldetab, der opstår ved den gennemsyede konstruktion. Inderposen er fremstillet af det lette UltraCell™, som er et silkeblødt og meget slidstærkt nylontekstil, som dels føles fantastisk komfortabelt og dels sørger for god videretransport af overskudsvarme kroppens fugtafgivelse. Ydermaterialet er af SupCell™, som ligeledes er et ekstremt let og rivstærkt nylontekstil med ripstopstruktur med fine fugttransporterende egenskaber i forening med god vandresistens. V.I.B 250 Large er som nævnt fyldt med det lækreste Crystal Down™, som i denne model udgør omtrent 260 gram af totalvægten. Og dette materialevalg gør, at Yeti V.I.B 250 Large ikke fylder mere end ca. 11 x 11 x 25 cm. i sammenpakket stand, hvilket ikke er meget mere end en termoflaske. Yeti V.I.B 250 Large er selvfølgelig udstyret med dunfyldt stormflap bag lynlåsen for at minimere varmetabet, regulerbar og formsyet hætte og en indvendig lomme til fx vækkeur eller værdierne. Og så leveres V.I.B 250 Large både med pakkepose og med en stor opbevaringspose, hvori soveposen kan ligge tilpas luftigt mellem turene i det fri - det har den nemlig bedst af!
Læs mere
Læs mindre
Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 14:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag. Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.
Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:
Afhentning i butik
Bestil på Friluftslageret.dk og afhent i én af vore butikker. Naturligvis helt fragtfrit.
Uden omdeling til pakkeboks
Fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-
Med omdeling til privat- eller firmaadresse
Levering til døren fra DKK 61,- Fragtpris er afhængig af vægt.
Læs mere om bestilling og fragt.
Vi tilbyder udvidet fortrydelsesret på 30 dage.
Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.
Nordisk
Carinthia
Grand Canyon
Luft
BEKLÆDNING
Mål omkredsen vandret rundt om din brystkasse.
Placer målebåndet rundt om din brystkasse på det bredeste sted. Hos mænd er det så højt i armhulen du kan komme. Hos kvinder er det i buste højde.
Mål omkredsen af din livvidde.
Din naturlige livvidde måler du over din navle og under nederste ribben, hvor din brystkasse starter.
Lad være med at suge maven ind!
Mål omkredsen vandret hele vejen rundt om dine hofter.
Start ved den ene hofte og læg målebåndet rundet om bagenden på dig selv og tilbage til hvor du startede.
Sørg for at målebåndet ligger henover den del af dine baller der stikker længst ud.
SE ALT FRA YETI
Kilde: Yeti
Prismatch
Hurtig levering
Returnering
e-mærket
Ved at klikke OK accepterer du vores cookies. Vi bruger en cookie for at huske dit svar.