AirZone Trek+ ND33:40 Women

Varenr:66-07336
InStock
Spar 47%
Vælg farve Black
DKK 849,- DKK 1.599,- EUR 113,71 EUR 214,17

Efter en pause på over 10 år er Lowe Alpine tilbage i vort sortiment - og de er stærkere end nogensinde!

Engelske Lowe Alpine har bl.a. begået nogle sande genialiteter i form af disse meget lækre, tekniske og yderst velsiddende dagtursrygsække i den fantastiske AirZone-serie, der på en række væsentlige punkter adskiller sig fra de mere traditionelle turrygsække.

Vi oplever i stadig stigende grad, at flere og flere tager på hytte-til-hytte ture, enten her i Skandinavien eller under sydlige himmelstrøg som fx den populære pilgrimsrute, El Camino de Santiago. Og i og med, at man på disse ture har brug for en mindre rygsæk, der lige netop rummer lidt ekstra tøj, en let sovepose og evt. en lille gasbrænder og en gryde, er rygsækkene med en volumen mellem 35 og 45 liter (afhængig af rejsemål og årstid) meget oplagte. Rygsækkene i disse størrelser er i dag forsynet med særdeles velsiddende og tekniske bæresystemer, der på en række punkter er fuldt på højde med de store vandrerygsække. Men egenvægten på disse mindre rygsække er væsentligt lavere og komforten med lettere oppakning derfor større.

Lowe Alpine AirZone Trek+ ND33:40 Women med justerbar ryglængde er en perfekt størrelse rygsæk til alle disse ture, og denne rygsæk afslører først og fremmest en helt ny måde at tænke bæresystem på. Lowe Alpine har selv udviklet det særdeles velfungerende AirZone-system, som på denne model er et højdejusterbart bæresystem, der hurtigt indstilles i højden og tilpasses den enkeltes ryglængde. Dette yderste komfortable bæresystem får selve rygsækken væk fra ryggen for at optimere ventilationen - og det er noget, der mærkes, uanset om du skal gå, løbe eller cykle med rygsækken!

Et meget åbent rygpanel ned en afstemt polstring og et ventilerende nylon-mesh opretholder den rette ventilation henover ryggen, og den formstøbte og afstivede rygplade i selve rygsækken opretholder rygsækkens lettere, kurvede facon. Denne formstøbte rygplade sørger samtidig for vertikal stivhed og aflastning samt diagonal fleksibilitet, således bevægelsesfriheden ikke hæmmes.

De velpolstrede og anatomisk perfekt skårede skulderremme ligger tilpas tæt til nakke- og skulderparti, og øverst muliggør topstrammerne den rette vægtforskydning og balance af rygsækken. Skulderremmene er udstyret med en perforeret skumpolstring for at øge den generelle ventilation - en meget fin løsning! Den indstillelige brystrem (med den lille nødfløjte) holder skulderremmene ordentligt fikseret, så de bliver over skuldrene og ikke arbejder sig for meget ud i armhulerne.

Det aldeles velformede AdaptiveFit™ -hoftebælte er, ligesom den velstøttende lændepude, polstret med en speciel, formpresset 3D-skum, der er så åben i strukturen, at det ikke føles for tæt, når hoftebæltet er lukket. Hoftebæltet er med to paneler, så det præcist former sig efter og lægger sig tilpas tæt og ensartet omkring hoftepartiet - næsten uanset kropsbygning! Bæltet er på hver side forsynet med en snild, lynlåslukket stretch-lomme til lommekamera, GPS, energibarer eller andre småting, man lige vil have ved hånden. Hoftebæltet, der i øvrigt er skåret så tilpas bredt, at selve rygsækken ikke rutsjer fra side til side, men bliver, hvor den skal, strammes ved hjælp af en elegant udveksling på hver side, der gør en ensartet sammenstramning af hoftebæltet meget nem at håndtere.

AirZone Trek+ ND33:40 Women har todelt hovedrum, hvor det øvre og nedre rum indvendigt adskilles med lynlåslukning. Således entreres rygsækken enten gennem en stor, snorelukket åbning under låget, som lukkes med et par gedigne spænder, gennem lynlåsåbningen nederst eller gennem den store frontåbning, som gør det let at komme til sine sager i bunden eller i midten af rygsækken, uden at skulle igennem al den øvrige oppakning. Oven på låget er der en lynlåslukket lomme, og indvendigt en ditto, der er udstyret med en lille krog til nøglerne.

På hver side af rygsækken findes en meget stor lynlåslomme til de ting, man ikke lige vil have liggende i selve rygsækken, og på fronten findes en åbent stretch-lomme til regntøj, sandaler, det våde håndklæde osv.Indvendigt er der en lomme til drikkesystemet og på hver side - foran den store lynlåslomme, findes en dyb, skråtstillet lomme i stretch-materiale, der snildt rummer en enliters drikkeflaske. Når flasken er fastgjort i lommen, er den nem at få fat på, uden man behøver at afmontere rygsækken.

Endvidere er der på fronten af AirZone Trek+ ND33:40 Women monteret en række D-ringe til montering af ekstra pakkeremme til de sager, man vil have surret fast udenpå rygsækken for hurtigt adgang. Og smarte er de specielle anordninger til vandrestave, skovlen og andet habengut, der skal fastgøres forrest på rygsækken. På hver side af rygsækken er der monteret et par kompressionsremme (den øverste med stikspænde, så du nemmere kan komme i sidelommen), der minimerer eventuel overskudsvolumen og får vægten godt ind til ryggen.

Lowe Alpine AirZone Trek+ ND33:40 Women er fremstillet i lette, stærke og meget vandresistente materialer, som i sig selv tåler et højt statisk vandsøjletryk, men skulle du komme ud for mere vedvarende regn, trækker du blot regnslaget over, der er placeret i egen lomme i bunden, så oppakningen holdes tør - fikst!

Hermed er Lowe Alpine AirZone Trek+ ND33:40 Women en virkelig lækker og velsiddende turrygsæk, som du både kan bruge til eventyrene i det fri, men så sandelig også som funktionel hverdagsrygsæk!

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Bund: 40 D High Tenacy 6.6 Ripstop Nylon
Front: 330 D Micro Rip Pro 6.6 Nylon PU
Ryg: Nylon-Mesh
Generel information
Volumen : 33 liter
Udvidet volumen : 40 liter
Bæresystem: AirZone
Ryg: Justerbar
Sidelommer: Ja
Regnslag: Inkluderet
Drikkesystem: Forberedt
Dimensioner : H: 65 / B: 33 / D: 30 cm
Anbefalet brug: Trekking
Vægt: 1400 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 14:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Afhentning i butik

Bestil på Friluftslageret.dk og afhent i én af vore butikker. Naturligvis helt fragtfrit.

Uden omdeling til pakkeboks

Fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Med omdeling til privat- eller firmaadresse

Levering til døren fra DKK 61,- Fragtpris er afhængig af vægt.

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Vi tilbyder udvidet fortrydelsesret på 30 dage.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Varenr:
66-07336

AirZone Trek+ ND33:40 Women

DKK 849,- DKK 1.599,- EUR 113,71 EUR 214,17

Lignende produkter

Lagerstatus

Prismatch