Mittens 400

Den gode, gamle uldvante, der absolut er nr. 1, hvis du hader at fryse på nallerne!

Kombinér den med en vindtæt skalluffe og dine Woolpower Mittens 400 kan nu klare en rigtig kold dag på enhver alpetop eller vinterfjeldtur. Vanterne har en god længde så de ikke forsvinder op i yderhandsken, hvis en sådan benyttes.

Woolpower er en komplet serie termobeklædning, der kan kombineres på forskellige måder afhængig af temperatur og aktivitetsniveau. Produkterne kommer derfor i mange forskellige vægte/tykkelser, som hver især har en særlig funktion og fordel. Materialet udtrykkes i vægt i gram/m2 og fås i 200, 400 og helt op til 600 gram/m2!

Alle Woolpower -produkter er fremstillet af et teknisk avanceret materiale, bestående af en kombination af 2/3 finfibret merinould fra Patagonien og 1/3 syntetiske fibre for at opnå størst mulig styrke. Ullfrotté strikkes med en unik frottéstrikning for at opnå den optimale isoleringsevne. Woolpower Ullfrotté Original strikkes således på rørstrikkemaskiner, der giver et færdigt produkt helt uden sømme.

Læs mere om Woolpower Ullfrotté Original her >>>

Svedtransporten er ligeledes i top i Woolpower -produkterne. Når man bliver varm og sveder, øges trykket under tøjet. Den varme luft søger mod kulden og det lavere tryk uden for tøjet, og det luftige uldfrottémateriale lader nemt vanddampmolekylerne passere væk fra kroppen. Denne proces efterlader huden mere tør og hjælper dermed til en konstant varmeregulering. Derfor udnyttes Woolpower uldfrottés egenskaber bedst, hvis man bruger det som inderste lag direkte mod huden. Og her tænker mange sikkert: Nej tak, uld kradser! Men den merinould, der bruges i Woolpower, er en meget fin og blød uld på blot 22 mikron, hvilket betyder, at fibrene er 22 tusindedele af en millimeter tykke. Ulds finhed måles nemlig i mikron, dvs. fibertykkelsen målt i tusindedele af en millimeter. Fin uld ligger mellem 17 og 23 mikron og anvendes som en kvalitetsstandard. Hvis uld kradser, er det fordi, den har en finhed, der ligger over 28 mikron.

En af merinouldens helt store forcer er også krusningerne. Op mod 40 krusninger pr. centimeter giver en uhørt stor isoleringsevne. Og jo flere krusninger, desto mindre kontakt med huden og bedre vilkår til at binde luft i materialet. På bundlinjen giver dette en fantastisk blød og behagelig uld, der er tilstrækkelig stærk og isolerer optimalt. Uld har en lang række af fornemme egenskaber, men slidstyrken er ikke nr. 1 på listen! Så for at kompensere for uldens mangler i slidstyrke, har man blandet en tredjedel polyamidfibre ind. Og i de to tyndere serier, Ullfrotté Original 200 og Ullfrotté Original 400, anvendes polyester på ydersiden.

Uld er ikke bare uld. Woolpower strikkes af merinould fra fåreracen Ovis Aries, også kendt som Rambouillet-fåret. Der findes mange andre uldtyper på markedet, fx kameluld, mohair fra angorageden, alpachauld fra lamaen, kashmiruld fra kashmirgeden og angora fra angorakaninen. I over 2 millioner år har der eksisteret fåreracer i Europa og Asien. De første får fra før istiden var vilde og på størrelse med køer. I Asien for ca. 10.000 år siden tæmmede mennesket de første får, der således blev de første husdyr, som både sørgede for mad og klæder. Så i virkeligheden er det nok fåret og ikke hunden, der fortjener titlen som menneskets bedste ven! Uld anses for at være det ældste tekstil og har siden første tråd været en vigtig handelsvare. Så sent som i 1800-tallet stod uld stadig synonymt med rigdom og magt.

Verdens fårebestand ligger i dag på ca 1 milliard fordelt over godt 200 racer, hvoraf Australien og New Zealand har størstedelen. De mest kendte racer er Texel, Lincoln og Merino også kendt som Rambouillet. Af de nævnte racer giver merinofåret den fineste uld. Racen Merino stammer fra Nordafrika og kom til Spanien i slutningen af 1100-tallet. Handelen med uld blev hurtigt meget givtigt for Spanien, der efterfølgende sad tungt (men blødt!) på uldmarkedet i de næste par hundrede år. Navnet Merino opstod i 1400-tallet, og er egentlig taget fra de spanske kongers fåreinspektører, kaldet "merinos".

Det var den svenske købmand, Jonas Alströmmer, der i 1723 importerede de første merinofår til Skandinavien. Ja, det lyder jo ikke af noget særligt, men når man tænker på, at spaniolerne faktisk havde eksportforbud på merinofåret dengang, var det egentlig lidt frækt. Det synes umiddelbart også helt skørt med et eksport-får-bud(!), men det må have været den tids spæde forsøg på patentering eller beskyttelse af fabrikshemmeligheder. Hvis nogen derude skulle genkende navnet Jonas Alströmmer, så vil disse sikkert forbinde det med kartofler og ikke så meget får, da han som den første introducerede svensken for denne herlige jordknold.

Læs mere

Læs mindre