Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Opdateret den 23. april 2025
Udstyr til udendørs madlavning
Mad under åben himmel – udstyr der gør det lidt federe (og nemmere)
Der er noget helt særligt ved at lave mad og ikke mindst spise mad i det fri. Den friske luft, fuglesang og duften af den tilberedte mad kan bare noget magisk og så smager alt mad bare bedre udenfor.
Om du er til det klassiske bål, en hurtig gasbrænder eller mad tilberedt på teltovn, findes der masser af måder at trylle et varmt måltid frem på ude i naturen. Og det behøver hverken være besværligt eller kræve en Ph.d. i friluftsliv.
Hos Friluftslageret har vi samlet det bedste udstyr til udekøkkenet – hvad end du skal på vandretur, cykeltur, sheltertur eller bare vil hygge med et bål i baghaven. Vi hjælper dig godt i gang, uanset om du er nybegynder eller bålmester i fritiden.
En brænder er som en lille køkkenassistent i rygsækken. Når sulten melder sig, vinden rusker i teltet, og du ikke orker at finde optænding og bålplads, så er brænderen din bedste ven.
Den tænder på et øjeblik, koger vand lynhurtigt og kræver minimal indsats. Hos Friluftslageret har vi både de klassiske stormkøkkener, gas-, træ- & sprit- og multifuelbrændere – så uanset om du skal lave mad i baghaven, på fjeldet eller i minusgrader, har vi noget, der passer.
Selve brænderen – Vælg typen efter dit behov:
Brændstof – Husk at matche din brænder med det rigtige brændstof. Og tag altid lidt ekstra med, just in case.
Let gryde eller kogesæt – Mange brændere passer perfekt med lette gryde-sæt, der er lavet til at optimere varmefordelingen og spare brændstof.
Vindskærm – Undervurder aldrig vinden. En lille vindskærm kan gøre forskellen mellem hurtig aftensmad og en time i kulden.
Tændstål eller lighter – Ikke alle brændere har piezo-tænder (klik-tænding), så hav altid en backup.
Stabil underlag eller grydeholder – Især på ujævnt terræn er det rart med lidt ekstra stabilitet.
JetBoil
Outwell
Trangia
Petromax
Primus
MSR
Toaks
Muurikka
Stabilotherm
Nordisk
Robens
Der er intet som et godt gammeldags bål. Flammerne knitrer, gryden bobler, og du føler dig som en ægte bålmester – eller i det mindste som en, der godt kunne lave mad til en sulten flok spejdere. Med det rigtige udstyr kan du nemlig trylle alt fra snobrød og pandekager til simreretter og kaffe frem, direkte over gløderne.
Hos Friluftslageret har vi et stort udvalg af bålfade, kedler, pander, gryder – og vi tør godt sige, at du med lidt øvelse kan levere mad, der ville få en Michelin-kok til at nikke anerkendende.
Bålstativ – Det klassiske treben med kæde gør det nemt at hænge en gryde eller kedel op over bålet, og du kan justere højden efter varmen. Vil du have gang i flere gryder og pander på én gang, kan vi også klare det med Petromax store bålstativ Fire Bridge.
Grillrist – Perfekt til at smide pølser, grøntsager eller brød direkte over gløderne.
Bålgryde eller Dutch oven – En tung støbejernsgryde, der kan tåle at stå midt i gløderne. Genial til simreretter, gryderetter og bagning.
Ildtænger og handsker – Varmen fra et bål er ingen spøg, så godt grej til at flytte rundt på gryder og brænde gør en stor forskel.
Tændstål eller lang lighter – Du kommer ikke langt uden ild. Et tændstål er også fedt at mestre – og lidt sejt.
Grej til rengøring – Ja, selv i naturen skal der vaskes op. Det gør det bare hyggeligere næste gang.
Teltovne er lidt af en schweizerkniv i friluftslivets verden. De holder dig varm, tørrer sokkerne og kan samtidig bruges som komfur og ovn. Mange modeller har indbyggede kogeplader eller flader, hvor du kan lave kaffe, stege pandekager eller varme en solid omgang chili con carne – alt sammen mens sneen daler udenfor, og du sidder lunt og godt i teltet.
Teltovn med kogeplade – Vælg en model, hvor toppen er flad og egnet til madlavning. Nogle har endda udskiftelige plader med mulighed for åben ild direkte under gryden.
Stabilt telt med skorstensudtag – Hvis ovnen skal bruges i et telt skal du sikre, at teltet er godkendt til brug med teltovn og har skorstenudgang.
Lille gryde eller pande – Da overfladearealet er lidt begrænset, er det vigtigt at have en gryde eller pande med en lille overflade, så den kan stå op ovnen.
Varmebestandige handsker – Teltovne bliver meget varme, og man skal derfor altid bruge varmebestandige handsker eller grydelapper til på og afsætning af gryder og pander.
Brænde i passende størrelse – Teltovne er mindre end almindelige brændeovne, så hav mindre brændestykker klar, der passer til kammeret.
Skorstensrør, gnistfanger og brændhæmmende måtte – Ikke noget med at fyre op i teltovnen uden at have sikkerheden i orden.
Når du laver mad i naturen, er det ikke bare selve opskriften eller fremgangsmåden der tæller – det er også grejet, du bruger. Valget af gryde eller pande kan gøre en verden til forskel, både for smagen, komforten og ikke mindst vægten i rygsækken. Her guider vi dig gennem de mest almindelige materialer, så du nemmere kan vælge det rigtige udstyr til netop dine behov – uanset om du er til letvægtsvandring, bålhygge i baghaven eller gourmetmad i fjeldet.
Aluminium: Aluminium er et stærkt og let materiale, der udmærker sig ved hurtig og jævn varmespredning. Det gør, at maden ikke så let brænder fast i midten af gryden eller panden. Aluminiumsgryderne og -panderne er udstyret med et ekstra hårdt lag yderst, for bedre at modstå ridser og buler. Generelt har aluminium ganske glimrende egenskaber og bl.a. Trangias basismodeller fremstilles udelukkende i dette materiale. Aluminium er til dig, der ikke vil gøre madlavningen i det fri til det store kunststykke og som vil have et stormkøkken, der holder i mange år.
Stål: Stål er uhyre stærkt og relativt nemt at rengøre. Stål tåler desuden meget høje temperaturer fra gas- eller benzinbrænderen. Og da stålet ikke er så sårbart overfor ridser og buler, tåler det bedre en mindre skånsom opvask. Sod- og madrester fjernes i det hele taget lettere på stål end på aluminium (uden Non-Stick). Alt i alt fungerer stål faktisk rigtig fint, og efter års brug får gryder og pander en smuk patina. Men stål er en bid tungere end de andre typer metal, og dette faktum skal selvfølgelig tages med i den samlede beslutning.
Belagt aluminium: Non-Stick er en belægning på indersiden af aluminiumsgryderne og -panderne, som giver en perfekt overflade til stegning og som kræver mindre eller slet intet stegefedt. Og hvad der er lige så vigtigt: Den efterfølgende opvask bliver væsentligt lettere, end med andre typer metal! Almindelig Non-Stick er ret sårbar overfor slag og ridser, og af denne grund bør man på denne type belægning kun benytte køkkenredskaber af plastic eller træ, hvorimod den nye hårdanodiserede type (som fx Trangias HA-modeller) eller den keramiske belægning (som fx MSR anvender) er drønstærk. Både Non-Stick-belægningen (der i øvrigt er udviklet af NASA), den keramiske belægning og hårdanodiseringen har meget lav friktion og tåler høje temperaturer. Således kan disse gryder og pander benyttes med både gas- og benzinbrænderen. Er du en kræsen gourmet og vil kæle for madlavningen med høj præcision, bør du overveje Non-Stick, keramisk coating eller hårdanodiseret aluminium, næste gang du investerer i køkkengrej til fjeldturen.
Titanium: Titanium er et af de meget populære metaller til fremstilling af kogegrej - og til friluftsbrug er dette materiale optimalt! Eftersom materialet er uhørt let, stærkt og holdbart, kan gryder og pander laves noget tyndere i væggene og dermed væsentligt lettere. Titanium er tillige meget modstandsdygtigt overfor slag og ridser og er perfekt til den, som ofte anvender sit stormkøkken - også under hårde forhold - og som prioriterer den lave vægt højt. Titaniumskogegrejet er kræs for bjergbestigeren, eventyreren og vægtfanatikeren, for hvem kun det bedste lige er godt nok!
Støbejern bruges oftest til madlavning over eller direkte i bålet, hvor materialets unikke varmespredning og evne til at holde på varmen gør dem fantastiske til simremad, stegning, bagning og næsten alle former for madlavning. For takket være de fantastiske kendetegn ved støbejern og overfladens særlige struktur, opbevares varmen effektivt og fordeles ensartet, ligesom den efterfølgende rengøring er nem at have med at gøre - især når støbejernsgryden eller -panden har været brugt nogle gange, og overfladen ligesom er brændt til og har sat sig.Men støbejern er tungt, så det er til det mere stationære lejrliv, at fx de populære dutch-ovne og støbejernspander har deres store berettigelse. Det er i øvrigt kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan udrette med sådan en dutch-ovn, som du enten placerer over den åbne ildeller direkte i gløderne: Du kan bage brød eller lave en sammenkogt ret i gryden og du kan stege bøffer eller spejlæg på bagsiden af låget - mulighederne er i sandhed mange!Men husk at tørre støbejernet af med lidt madolie efter endt brug, for beskytter du både støbejernet og gør det nemmere at lave mad på næste gang.
Et bålstativ (gerne trebenet), grillrist, bålgryde (Dutch oven), ildtænger/handsker, tændstål/lighter og rengøringsartikler.
Lav en god bålplads med sten og ventilation, vent på gløderne, forbered maden hjemmefra og hold det simpelt med kendte retter.
Den kan tåle at stå midt i gløderne og er perfekt til simreretter, gryderetter og endda bagning.
Til at varme teltet op, tørre tøj og lave mad – alt sammen mens du nyder udsigten og roen i det fri.
Brug et telt, der er godkendt til teltovn, hav en lille gryde/pande, varmebestandige handsker, brænde i passende størrelse og sikkerhedsudstyr som skorstensrør, gnistfanger og brændhæmmende måtte.
Det rigtige brændstof, en let gryde, vindskærm, backup-lighter og et stabilt underlag.
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket