Produktet er tilføjet kurven
Vælg farve Dark Navy
Vælg størrelse Størrelsesguide?
Fjällräven

Vardag Trousers Regular

DKK 1.026,00

Vardag Trousers Regular

Varenr:86666
Vælg farveDark Navy
Vælg størrelse Størrelsesguide?
* Julegaver byttes indtil 31. januar 2025

Beskrivelse

Disse lækre Vardag Trousers Regular fra Fjällräven er et par fantastisk behagelige og alsidige bukser, som samtidig både er tekniske og afslappede i sit udtryk.

Det strækbare og robuste G-1000 -materiale sikrer en fantastisk bevægelsesfrihed og komfort, uanset om du cykler på arbejde eller i fritiden skal på vandreture i skoven eller på fjeldet.

Vardag Trousers Regular er udstyret med et par lynlåslukkede stiklommer og en ditto baglomme, så du kan holde styr på de medbragte småting. Det strækbare panel på bagsiden af taljen og det ekstra stretch-panel i skridtet bidrager til den meget fine pasform og generelle komfort, og den elastiske afslutning ved buksebenene giver både buksen det helt rigtige udtryk og holder samtidig den kolde vind og støv ude.

Med et par Vardag Trousers Regular signalerer du din aktive livsstil. Det er i sandhed et godt og slidstærkt valg til både dagligt brug, men også til turene i det fri, hvor der er behov for et par slidstærke og vejrresistente bukser.


Vardag Trousers Regular er fremstillet af det strækbare G-1000 Eco Stretch, som består af 35% organisk bomuld og 65% delvist genindvundet polyester. En super åndbar blanding, der samtidig besidder nogle fantastiske vindafvisende og vandresistente egenskaber. 

Læs mere om Fjällräven G-1000 her >>>

Disse egenskaber kan finjusteres ved den rette behandling med Greenland Wax, der gnides og herefter varmes ind i stoffet med fx et strygejern eller en hårtørrer. Således er det også muligt at behandle stoffet lige nøjagtigt der, hvor man ønsker maksimal vandresistens, fx henover knæene, på bagdelen og på lårene, altså de mest udsatte steder og hvor sliddet er størst. 

Ideen, der startede en national bevægelse
Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund!

Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften.

Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

Se vort udvalg af Fjällräven her >>>

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Modelhøjde: 184 cm
Modellen bruger størrelse: 48
Antal lommer: 3
Materiale: G-1000®
Vægt: 342 g
Bukselængde: Almindelig
Lommer, placering: Baglommer,Stiklommer
Benafslutning: Fast elastik
Kvalitet: Mellem
Pasform, bukser: Almindelig
Stretch, bukser: Hele buksen
Talje, Bukser: Mellem
Materiale:
G-1000® Eco

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Julegaver byttes til 31. januar 2025

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx. skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

Kvinder - Jakker, toppe og kjoler

Fjällräven størrelsesguide - Jakker til damer

Luft

Kvinder - Bukser, shorts og nederdele

Mænd - Jakker og toppe

Mænd - Bukser og short

Alt hvad du behøver er et målebånd!

Få en ven til at tage dine mål, mens du står oprejst og afslappet uden sko. Husk, at målebåndet ikke skal trækkes for stramt omkring kroppen, men heller ikke være for løst. Undgå tykkere beklædning.

For det mest præcise resultat bør du måles, mens du kun har undertøj eller tætsiddende tøj på, for eksempel en basislag. Det er ikke en god idé at måle dig selv iført jeans, trøjer eller andet tykkere beklædning.

1. Hoved – Mål rundt om hovedet på det bredeste sted og over dine øjenbryn.

2. Armlængde – Bøj albuen en smule, mål derefter fra midten af nakken, hen over skulderen, ned til albuen og videre til håndleddet.

3. Bryst – Mål lige under armene rundt om kroppen på den fyldigste del af brystet.

4. Talje – Mål rundt om taljen på det smalleste sted.

5. Sæde – Stå med fødderne i hoftebredde og mål rundt om hofterne på det bredeste sted.

6. Indvendig benlængde – Stå i en lige position, mål fra skridtet ned langs indersiden af benet til gulvet.

Kilde: Fjällräven

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?