Produktet er tilføjet kurven
InStock
skarp pris
Vælg farve Red
Vælg lynlås LZ Størrelsesguide?
Fjällräven

Skule Two Seasons Long Fibersovepose

Skule Two Seasons Long Fibersovepose

Varenr:62704
Vælg farveRed
Vælg lynlås LZ Størrelsesguide?
* Julegaver byttes indtil 31. januar 2025

Beskrivelse

Fjällräven Skule Two Seasons Long Fibersovepose er en rigtig kvalitetssovepose til en yderst fornuftig pris! En rigtig allrounder, som kan bruges fra forår og godt hen på sensommeren/tidligt efterår, da den nede komforttemperatur i henhold til EN-normen ligger på +2°C. Fjällrävens egne tests viser dog en nedre grænse på omtrent frysepunktet, men det er selvfølgelig meget individuelt, hvor éns tolerancetærskel ligger.

Ganske som de dyrere Abisko-soveposer er Skule-serien udstyret med faconskåret hætte, der er justerbar i diameteren, så den rette tillukning sikres. Og så er der naturligvis fiberfyldt stormflap bag den gedigne og tovejs lynlås, så varmetabet herigennem minimeres. Den tovejs lynlås muliggør ventilation, hvis der er behov for det.

Inderposen er fremstillet af en blød og behagelig 50 Denier PolySoft, som er et specielt polyestertekstil, der sikrer god fugttransport og som tørrer hurtigt, hvis det skulle blive fugtigt. Yderposen er ligeledes af den slidstærke og vandafvisende PolySoft, som tillige tåler, hvis der skulle spildes en varm kop kakao på soveposen.

Fiberfyldet består af en velafstemt mængde Supreme Micro Loft SB, som er en kunstfiber Fjällräven selv har udviklet. Og i sammenligning med andre soveposer i denne prisklasse er denne kunstfiber langt stærkere og binder mere luft i forhold til fyldmængden, hvormed soveposen pakkevolumen minimeres. Fiberfyldet i soveposen er placeret således, at blot det inderste lag er syet til inderposen, hvilket sikrer god isolering og et meget lavt varmetab.

Indvendigt i soveposen er der i øvrigt fundet plads til en fiks sikkerhedslomme til værdierne eller vækkeuret.

Fjällräven Skule Two Seasons Long Fibersovepose er en rigtig fin sovepose til ham eller hende, der gerne vil have en kvalitetssovepose, men som måske ikke bruger den så ofte og derfor ikke ønsker at ofre en mindre formue på sin sovepose. Alle Skule-modellerne leveres i en smart og stærk kompressionspose med kompression i både længde og omkreds, så soveposen fylder mindst muligt i rygsækken.

Ideen, der startede en national bevægelse
Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund! 

Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften. 

Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

Se vort udvalg af Fjällräven her >>>

www.youtube.com/embed/yiQFPOK55tQ

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Komforttemperatur (kvinder): 7 °C
Komfortgrænse (mænd): 2 °C
Ekstremtemperatur: -13 °C
Bredde, skulder : 80 cm
Bredde, fod : 55 cm
Personlængde : 195
Opbevaringspose: Inkluderet
Fyld: Fiber
Facon: Mumie
Vægt: 1,25 - 1,5 kg
Vægt: 1310 g
Indermateriale:
50 D PolySoft™
Ydermateriale:
50 D PolySoft™
Fyld: Supreme Micro Loft®
Fyldvægt : 680 gram

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Julegaver byttes til 31. januar 2025

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx. skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

Kvinder - Jakker, toppe og kjoler

Fjällräven størrelsesguide - Jakker til damer

Luft

Kvinder - Bukser, shorts og nederdele

Mænd - Jakker og toppe

Mænd - Bukser og short

Alt hvad du behøver er et målebånd!

Få en ven til at tage dine mål, mens du står oprejst og afslappet uden sko. Husk, at målebåndet ikke skal trækkes for stramt omkring kroppen, men heller ikke være for løst. Undgå tykkere beklædning.

For det mest præcise resultat bør du måles, mens du kun har undertøj eller tætsiddende tøj på, for eksempel en basislag. Det er ikke en god idé at måle dig selv iført jeans, trøjer eller andet tykkere beklædning.

1. Hoved – Mål rundt om hovedet på det bredeste sted og over dine øjenbryn.

2. Armlængde – Bøj albuen en smule, mål derefter fra midten af nakken, hen over skulderen, ned til albuen og videre til håndleddet.

3. Bryst – Mål lige under armene rundt om kroppen på den fyldigste del af brystet.

4. Talje – Mål rundt om taljen på det smalleste sted.

5. Sæde – Stå med fødderne i hoftebredde og mål rundt om hofterne på det bredeste sted.

6. Indvendig benlængde – Stå i en lige position, mål fra skridtet ned langs indersiden af benet til gulvet.

Kilde: Fjällräven

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?