Ikke medlem?
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
SLUTSPURT på sommerudsalget - Sidste chance for store besparelser
Övik Down Shirt Jacket Herre
Fjällräven Övik Down Shirt Jacket til mænd kombinerer skjortens enkle snit med den isolering og vejrbeskyttelse, man normalt forbinder med en let dunjakke. Resultatet er en varm skjortejakke til herre, som fungerer som yderlag i køligt vejr og samtidig har en pasform, der giver plads til et ekstra lag beklædning indenunder.Ydermaterialet er Fjällrävens velkendte G-1000, fremstillet af 65% genanvendt polyester og 35% økologisk bomuld. Den tætvævede materialeblanding giver god slidstyrke og beskytter mod vind og lettere nedbør. G-1000 kan desuden behandles med Greenland Wax, så graden af vind- og vandafvisning kan tilpasses efter vejr og anvendelse. Mere voks giver større beskyttelse mod vind og fugt, og behandlingen kan fornyes, efterhånden som voksen slides eller vaskes ud.Læs mere om Fjällräven G-1000 her >>>Under G-1000-materialet ligger en effektiv dunisolering med en bæreevne eller fyldkraft på 800 CUIN. Fyldet består af 90% genanvendt gåsedun og 10% fjer. Dunfyldets høje bæreevne betyder, at dunene kan binde meget isolerende luft i forhold til deres vægt, hvilket giver god varme uden behov for et unødigt tungt og kompakt isoleringslag. På indersiden er jakken foret med 100% genanvendt polyamid, som giver en glat overflade og gør den lettere at tage af og på over eksempelvis en skjorte, striktrøje eller fleece.Övik Down Shirt Jacket har Regular Fit. Snittet følger kroppen uden at sidde tæt og giver samtidig plads til bevægelse og lag-på-lag. Jakken har en perfekt afstemt ærmelængde og en ryglængde på 76 cm i størrelse M. Den samlede vægt er 826 gram i størrelse M, hvilket afspejler kombinationen af det relativt kraftige G-1000 ydermateriale og den varme dunisolering.Fronten lukkes med trykknapper, hvilket understøtter skjortejakkens enkle konstruktion og gør den hurtig at åbne og lukke. Bag åbningen er der en indvendig stolpelukning, som reducerer varmetab gennem fronten. En kravestrop giver yderligere mulighed for at lukke tættere omkring halsen, når temperaturen falder eller vinden tager til.I alt har Fjällräven Övik Down Shirt Jacket fem lommer. Brystlommerne og håndlommerne er konstrueret med klapper og trykknapper, så småting kan opbevares lettilgængeligt og mere beskyttet under bevægelse.Kombinationen af 800 CUIN dunisolering og det vindafvisende G-1000-materiale gør Övik Down Shirt Jacket væsentligt varmere end en traditionel overshirt. Samtidig bevares det enkle skjorteudtryk med krave, trykknapper og brystlommer. Det gør modellen interessant som varm Fjällräven herrejakke til hverdagsbrug, rejser og almindeligt friluftsliv i efterår, vinter og på kølige forårsdage.Ideen, der startede en national bevægelseEfter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vores sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund! Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften. Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.Se vores udvalg af Fjällräven her >>>
Læs mere
Læs mindre
65% genanvendt polyester og 35% økologisk bomuld
Bestil i dag - leveret i morgen!
30 dages fuld returret
Flere leveringsmuligheder!
Luft
Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx. skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.
Kvinder - Jakker, toppe og kjoler
Kvinder - Bukser, shorts og nederdele
Mænd - Jakker og toppe
Mænd - Bukser og short
Få en ven til at tage dine mål, mens du står oprejst og afslappet uden sko. Husk, at målebåndet ikke skal trækkes for stramt omkring kroppen, men heller ikke være for løst. Undgå tykkere beklædning.
For det mest præcise resultat bør du måles, mens du kun har undertøj eller tætsiddende tøj på, for eksempel en basislag. Det er ikke en god idé at måle dig selv iført jeans, trøjer eller andet tykkere beklædning.
1. Hoved – Mål rundt om hovedet på det bredeste sted og over dine øjenbryn.
2. Armlængde – Bøj albuen en smule, mål derefter fra midten af nakken, hen over skulderen, ned til albuen og videre til håndleddet.
3. Bryst – Mål lige under armene rundt om kroppen på den fyldigste del af brystet.
4. Talje – Mål rundt om taljen på det smalleste sted.
5. Sæde – Stå med fødderne i hoftebredde og mål rundt om hofterne på det bredeste sted.
6. Indvendig benlængde – Stå i en lige position, mål fra skridtet ned langs indersiden af benet til gulvet.
SE ALT FRA FJÄLLRÄVEN
Kilde: Fjällräven
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.Mandag - torsdag 8:00 - 17:30Fredag 8:00 - 18:00Lørdag 10:00 - 15:00Tlf. 63 12 37 37
Kontakt os påinfo@friluftslageret.dk
Administration & centrallagerFriluftslageret ApSCVR: 27 27 33 78Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NVButikkerLæssøegade 12 | 5000 Odense CSct. Anne Plads 2-4 | 5000 Odense C
Følg Friluftslageret på de sociale medier
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket