Produktet er tilføjet kurven
Outlet
InStock
Spar 36%
Vælg farve Sand/Green
Robens

Eagle Rock 5XP, 5-Personers Telt

Prismatch Læs mere
DKK 6.207,00
DKK 9.699,-

Eagle Rock 5XP, 5-Personers Telt

Varenr:130331
DKK 6.207,00
DKK 9.699,-
Vælg farveSand/Green
* Julegaver byttes indtil 31. januar 2025

Produktegenskaber

Net i alle døre giver ventilation, men ingen insekter
Beskyttede dobbelte ventilationsåbninger bag på teltet, som øger luftcirkulationen
Overdækket sidedør giver fleksibel ind- og udgang og beskytter mod vejret
Stort indgangsparti
De forreste understykker kan trækkes tilbage og fastgøres for at give fuld panoramaudsigt fra indgangspartiet
Kan anvendes som solsejl ved hjælp af ekstra stænger (ekstraudstyr)

Beskrivelse

Oplev teltet virtuelt >>>

Med sit grundareal på næsten 18 m2 og sovepladser op til 5 personer er dette ekstremt rummelige og fleksible Eagle Rock 5XP Telt ét af Robens' største familietelte.

Efterspørgslen efter store, funktionelle familietelte er gennem de seneste år blevet større og større. Og én af grundene er nok, at brugsområdet for disse store telte spænder meget bredt.

Vi har gennem de senere år kigget på mange forskellige familietelte, og hos Robens har vi fundet lige nøjagtigt det, vi ledte efter, nemlig en række aldeles gennemførte og eksklusive telte, som ikke er blandt markedets billigste, men som til gengæld heller ikke er set bedre - vi tør godt vove den påstand, at der ikke findes bedre familietelte!

Og hermed indfrier dette meget store og rummelige Eagle Rock 5XP Telt fra Robens samtlige forventninger, vi måtte have til et både brugervenligt, solidt og funktionelt familietelt. Detaljerigdommen er slående! Robens Eagle Rock 5XP Telt er et rigtig lækkert tunneltelt, hvor der gennem konstruktionen med de ekstra stejle vægge især er lagt vægt på et ekstra stort opholdsrum til spisning, leg og forskellige aktiviteter. I den store sovekabine, som kan opdeles i to ved hjælp af et lynlåslukket panel, er der plads til op til 5 overnattende (eller to voksne og fire børn), da det totale grundareal er 300 cm. bredt og 225 cm. dybt. Da inderteltet er sektionsopdelt i to, hvor kabinerne er hhv. 120 og 180 cm. brede, kan den ene halvdel lynhurtigt klipses af og rulles ind mod midten og fikseres, hvis der kun er brug for ét af inderteltene, hvormed selve apsisarealet øges betragteligt. En rigtig fin detalje!

Robens Eagle Rock 5XP Telt leveres med fastsyet bund i apsis af et ekstra slidstærkt materiale, så kondensproblemerne nedsættes og støv og vand effektivt holdes ude af opholdsarealet. Teltet rejses meget nemt og hurtigt vha. overdimensionerede aluminiumsstænger, hvori oversejlet ophænges - enkelt og ligetil.

De tre overdimensionerede stænger er fremstillet af anodiseret Yunan 6061/T6 aluminium, som har en diameter på mellem 8,5 og 16 mm. Anodiseringen af stængerne bevirker, at stængerne ikke korroderer.

Inderteltene hænges i oversejlet med gedigne snap-on connectors og rejses dermed samtidig med oversejlet i én arbejdsgang. Bundene i inderteltene går godt op ad siden og er af en slidstærk 185T Polyester Taffeta, der er belagt med en krydsforbundet polyurethan. Resten af inderteltene er fremstillet af imprægneret og åndbart 68 Denier polyester, der holder evt. kondens fra oversejlet ude. De talrige udstyrslommer både indeni og udenpå inderteltene holder styr på personlige småting som fx briller, pandelampe, vækkeur og legetøj. Inderteltene er i øvrigt lavet mørke for at give skygge om morgenen og for generelt at give en bedre nats søvn, men et gardin med bagvedliggende myggenet i loftet kan rulles til side og fikseres, hvis man ønsker lidt mere lys i teltet. Indgangsdørene til inderteltene har myggenetpaneler, som kan lukkes af med et lynlåslukket gardin. Dørene åbnes vha. af store D-formede lynlåse og kan selvfølgelig rulles sammen og fikseres med snorelås. Udover myggenettet i dørene er der også myggenet på bagvæggen af inderteltene, så den rette ventilation opnås.

Det rivstærke HydroTex DP -oversejl i PU-belagt 185T Taffeta Polyester tåler et vandsøjletryk på hele 5.000 mm og er mere UV / UVA-resistent end nylon - det kan altså tåle eksponering af solens stråler i længere tid end et nylonoversejl. Men polyesteroversejlene er en lille smule tungere, da der skal en kraftigere metervare til, for at opnå en tilstrækkelig høj rivstyrke. Alle spidsbelastningspunkterne såsom bardun- og de justerbare pløkfæste er ekstra forstærkede med superstærkt Cordura. Alle sømme i oversejlet er varmlufttapede, og de velplacerede ventilskakter i oversejlet sørger for at opretholde det rette klima i teltet. Ventilerne kan åbnes og lukkes efter behov og er naturligvis udstyret med myggenet, så krybene ikke finder ind.

Eagle Rock 5XP Telt har indgang enten gennem den meget brede dør i fronten af apsis eller gennem de to sidedøre, hvoraf den ene er overdækket. Disse døre er todelte, så man på de varme dage kan vælge blot at lukke af med myggenet, medens den brede frontdør er udstyret med et myggenet på den nederste del. Disse åbninger giver - sammen med de regulerbare Low Vents nederst på bagsiden af oversejlet - samtidig mulighed for masser af ventilation i teltet, så kondensdannelsen minimeres.

På både selve sidedørene og den store frontdør findes store vinduer, der giver et godt lysindfald og som gør det muligt at følge med i vejrudviklingen. En rigtig god løsning, der gør, at man virkelig kan få noget lys ind i teltet uden at åbne alle døre. Et gardin kan dog knappes for vinduerne, dersom man ønsker lidt privatliv.

Ved frontdøren kan de forreste understykker i øvrigt trækkes tilbage og fastgøres for at give fuld panoramaudsigt fra det store indgangsparti.

Og så kan alle barduner på oversejlet fikst bundtes op og samles i de til formålet fastgjorte løkker, så man dels slipper for kludder i alle bardunerne, når teltet pakkes ud, og dels undgår de flagrende barduner, hvis ikke alle lige er i brug - endnu en virkelig gennemtænkt detalje! Bardunerne på de bærende stænger er fastgjort i de såkaldte Storm Guards, der egentlig blot er en lang webbing-løkke, som man lige vikler en gang rundt om stangen for give maksimal vindstabilitet.

Og skal man blot to-tre personer afsted, kan man som nævnt vælge blot at benytte den ene del af inderteltet og lade den aftagelige kabine i apsis blive hjemme, hvormed der skabes en mindre balsal af en apsis, hvor der er masser plads til madlavning, kortspil, musik og dans eller parkering af hele familiens cykler. Frihøjden i apsis er over to meter, og hele det overdækkede areal foran inderteltene måler hele 435 x 320 cm, så der er virkelig god plads i dette mobile sommerhus!

Og således er Robens Eagle Rock 5XP Telt et oplagt emne til bilferien sydpå eller campingferien herhjemme, og da det som nævnt er nemt og hurtigt at rejse, er det simpelthen en fornøjelse at have med på tur.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Antal sovende personer: 5
Antal bærende stænger: 4
Vandsøjletryk, oversejl : 5000 mm
Vandsøjletryk, bund : 10000 mm
Mål, indertelt (H x L x B): 190 x 225 x 300 cm
Mål, ydertelt (H x L x B): 220 x 675 x 300 cm
Myggenet: Ja
Pakkevolumen, diameter: 38 cm
Pakkevolumen, længde: 75 cm
Produktfamilie: Adventure Range
Pakkepose: Inkluderet
Lappegrej: Inkluderet
Type: Tunneltelt
Vægt, kategori: 10+ kg
Vægt: 20600 g
Oversejl:
75 D HydroTex™ HD Polyester
Indertelt:
68D Polyester 185T
Bund:
100% Polyethylen
Stænger:
6061 Aluminium

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Julegaver byttes til 31. januar 2025

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?