Produktet er tilføjet kurven
InStock
skarp pris
Vælg farve Tungsten Grey
Osprey

Mutant 38 S/M

DKK 1.163,00

Mutant 38 S/M

Varenr:10004556
Vælg farveTungsten Grey
* Julegaver byttes indtil 31. januar 2025

Beskrivelse

Denne uhyre robuste og gennemførte Osprey Mutant 38 S/M er en både klassisk, teknisk og ekstra rummelig alpinrygsæk til de mest krævende eventyr i det højalpine miljø, sommer såvel som vinter med ski eller klatreudstyr i oppakningen.

Rygsækken er primært fremstillet af det solide 210d High Tenacity Nylon, medens de mere udsatte områder er forstærket med en 420HD Nylon Packcloth, som Osprey selv har udviklet. Dette består af en meget slidstærk nylon, som på indersiden er belagt med en særlig coating, som markant øger materialets hydrofobiske egenskaber, og på ydersiden er metervaren behandlet med en særlig imprægnering, som giver maksimal vandresistens og som øger den generelle slidstyrke i forhold til den ubehandlede nylon. Sammenholdt betyder det, at her er tale om et let og slidstærkt tekstil, som ikke suger vand og som vil modstå det hårde misbrug under de mest krævende forhold. 

Osprey Mutant 38 S/M tager sit udgangspunkt i et velsiddende bæresystem, som er bygget op omkring en formstøbt rygplade med velpolstrede rygpuder og en afstivende ramme af T6061-aluminium. Skummet i disse formskårede rygpuder er af en type, der helt tager form efter ryggens konturer, når man har haft rygsækken på i et stykke tid. Der er selvfølgelig anvendt et vand- og sneskyende materiale på alle kontaktflader på både skulderremme, hoftebælte og rygpuder. 

Foruden den formstøbte rygplade af HDPE (som i øvrigt kan tages ud og bruges som siddeunderlag, når frokosten skal indtages på hårde eller kolde underlag) er Mutant 38 S/M som nævnt forsynet med en meget let og stærk letmetalramme, der bidrager til vertikal stabilitet, ligesom skulderpartiet aflastes mest muligt, da vægten kanaliseres ned på hoften. Denne konstruktion resulterer desuden i, at Mutant 38 S/M kan arbejde diagonalt med ryggens bevægelser uden at sidde som en stiv plade på ryggen. Og hvis du ønsker at reducere den samlede vægt mest muligt, kan rygpladen altså helt fjernes, ligesom den særlige FlapJacket under låget vil gøre, at du helt kan fjerne låget og stadig beskytte dit udstyr mod elementerne.

Det yderst velformede hoftebælte er ekstra bredt og kraftigt polstret, så komforten omkring hoften bibeholdes - også når der er godt med vægt i rygsækken! Hoftebæltet kan gemmes væk, hvis det ønskes og er udstyret med en kraftig udstyrsløkke til en stak karabiner på begge sider.

De anatomisk perfekt formede skulderremme er udstyret med topstrammere, der muliggør vægtforskydning. Den justerbare brystrem, der lukkes med et spænde med indbygget nødfløjte, holder effektivt skulderremmenes kanter fri fra armhulerne, således hverken bevægelsesfriheden eller blodtilførslen til armene hæmmes. Alle lynlåse og spænder på rygsækken er selvfølgelig udviklet til at kunne betjenes med store handsker på, så man i kampens hede ikke skal stå og fifle med små delikate lynlåse og ømtålelige stikspænder.

Osprey Mutant 38 S/M er lavet med et stort hovedrum på knap 40 liter, som entreres gennem den store åbning i toppen, så det er nemt og hurtigt at komme til sine sager i rygsækken. I hovedrummet findes selvfølgelig en stiklomme med udtag til drikkesystemet. 

På låget er der både en rummelig udvendig og en indvendig lynlåslukket lomme til småtingene, hvor sidstnævnte indeholder en lille karabin til nøglerne. I den ene lomme i låget er der desuden gemt et smart stretch-panel, som kan fastgøres udenpå rygsækken og bruges til fiksering af ski- eller klatrehjelmen. Under låget er der fastgjort en justerbar rem til klatrerebet.

Da der først og fremmest er tale om en fuldblods alpinrygsæk, er der selvfølgelig rig mulighed for at montere både ski, stave, isøkser og steigeisen udenpå rygsækken ved hjælp af gennemtænkte og velfungerende fikseringspunkter og de særlige ToolLock -anordninger, ligesom der er mulighed for at hejse rygsækken op ved hjælp af en trepunktsforankring, nemlig ved at anvende de to forstærkede løkker på fronten sammen med det praktiske bærehåndtag.

De to kompressionsremme på hver side minimerer effektivt overskudsvolumen og får vægten godt ind til ryggen. To rækker stærke 'daisy-chains' på fronten levner plads til en god stak karabiner eller hvis du fx vil fastgøre et sæt pakkeremme til liggeunderlag eller Gore-Tex -jakken.

Osprey Mutant 38 S/M er bare en fuldblods alpinrygsæk med alle de rigtige detaljer. Sådan!

Detaljeoversigt:

∙ Grebsvenlige stikspænder og remme.
∙ Indvendig lomme til drikkesystemet.
∙ Aftageligt låg med både ind- og udvendige lynlåslommer til småtingene.
∙ Osprey FlapJacket som giver god beskyttelse af rygsækkens indhold, hvis låget er afmonteret.
∙ Lille nøglekarabin i den ene lynlåslomme i låget.
∙ Indbygget stretch-panel til opbevaring af ski- eller klatrehjelm.
∙ Adgang til hovedrummet gennem toppen.
∙ Brystrem med indbygget nødfløjte.
∙ Velpolstret hoftebælte, som kan gemmes væk, hvis det ønskes.
∙ Brystrem med indbygget nødfløjte.
∙ Forstærket bund.
∙ Udtagelig HDPE rygplade med afstivningsramme af T6061 aluminium.
∙ Vand- og sneskyende materiale på bæresystemet.
∙ Forstærket trepunkts hejsesystem.
∙ Kompressionsrem under låget til fx reb.
∙ Integrerede udstyrsløkker på hoftebæltet til karabiner og andet udstyr.
∙ To Osprey ToolLock -fikseringer til isøkserne.
∙ Osprey FlapJacket som giver god beskyttelse af rygsækkens indhold, hvis låget er afmonteret.
∙ Remme til fastgørelse af ski på hver side af rygsækken.
∙ To paneler med udstyrsløkker på fronten med talrige muligheder for fastgørelse af grej.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Volumen, kategori: 31-40 liter
Sidelommer: Ja
Volumen: 40 liter
Drikkesystem: Forberedt
Bæresystem: HDPE Frame
Ryg: Fast
Vægt: 1140 g
Materiale:
210D HD Nylon
Forstærkning:
420HD Nylon Packcloth

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Julegaver byttes til 31. januar 2025

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

Luft

MÆND

KVINDER

Luft

Luft

Kilde: Osprey

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?