Produktet er tilføjet kurven
InStock
skarp pris
Vælg farve Brown/Black
Vælg størrelse Størrelsesguide?
Hestra

Fält Guide Glove

DKK 873,00

Fält Guide Glove

Varenr:31270
Vælg farveBrown/Black
Vælg størrelse Størrelsesguide?
* Julegaver byttes indtil 31. januar 2025

Beskrivelse

Denne ekstremt velsiddende og gennemførte handske er opkaldt efter én af Sveriges mest afholdte overlevelseseksperter, Lars Fält, som også har været dybt involveret i udviklingen af denne fantastiske handske, som må betegnes som værende feinschmeckerens førstevalg - her er virkelig kræset for materialevalg og forarbejdning!

Hestra Fält Guide Glove er nemlig fremstillet af vandresistent, velgarvet og slidstærkt koskind over håndryggen, medens der i håndfladen, omkring fingerspidserne og tommelfinger er anvendt den ekstremt stærke skindtype, Army Leather gedeskind, som er specialimprægneret for at øge de vandafvisende egenskaber.

De udvendige sømme understreger handskens flotte, rustikke udtryk og den udtagelige (og derfor udskiftelige) inderhandske er fremstillet i 100% uld i en blød og lækker kvalitet. Indersiden af denne inderhandske er i håndfladen lavet i en speciel frotté, medens det resterende er af en kraftigere, lidt mere langfibret struktur, som giver ekstra god varme og stor komfort. Ydersiden af inderhandsken er lavet med en mere glat, tæt og slidstærk overflade.

Med den rette pleje og pasning har du i denne Fält Guide Glove en handske, hvis ikke for livet, så i hvert fald i de næste mange, mange år! Vi anbefaler Hestras bivoksbaserede Leather Balm til skindhandsker som denne Fält Guide Glove.

Få gode råd om pleje og vedligeholdelse af dine handsker her >>>

Svenske Hestra anses i dag for at være et af de markedsledende mærker, når det gælder forarbejdning og design af handsker til forskellige former for friluftsliv.

Hestra blev grundlagt i 1936 i Småland af landmanden Martin Magnusson, der til at starte med fremstillede slidstærke læderhandsker til skovarbejderne. Kort efter blev der - på et initiativ fra jernbaneselskabet - anlagt en skibakke på Isaberg, der er en bakke, som ligger umiddelbart ved siden af byen, Hestra.

Skiturismen tog meget til de følgende år og Hestra blev derfor kaldt for "Smålands Åre" med reference til det store skisportssted omtrent 900 kilometer nord for Göteborg. Martin Magnusson fandt hurtigt ud af, at også skiløbere havde brug for gode handsker og fremstillingen af kvalitetshandsker til såvel skisport som udeliv i al almindelighed blev helt naturligt det centrale for det hurtigt voksende familieforetagende.

Martin Magnussons sønner, der overtog virksomheden i 1963, var begge dedikerede skiløbere, og dette, kombineret med den berømte skiløber, Ingemar Stenmarks succes i 70'erne, hvor han selvfølgelig bar Hestra-handsker, gav en voldsom vækst i familie-virksomheden. Siden 1975 har det svenske skilandshold båret Hestra-handsker og de norske landsholdsløbere har anvendt dem siden 1981!

I 1991 overtog Martin Magnussons børnebørn, Claes og Svante, og virksomhedens udvikling fortsatte. Ikke kun den økonomiske del, nej, også sortimentet er blevet udvidet, så der i dag findes en Hestra-handske til alle former for friluftsliv, uanset om du cykler, løber, dyrker vandsport, skisport eller færdes i det højalpine miljø.

Al design og produktudvikling foregår på hovedkontoret i Småland. Alle handsker fremstilles på egen fabrik og Hestra sørger selv for indkøb af tekstiler, skind, for og hvad der ellers bruges til fremstillingen. Således er der fuld kontrol over alle produktionsled, hvilket sikrer et ekstremt højt kvalitetsniveau.

Så det er ikke nogen tilfældighed, at Hestra i 2015 solgte over 1,5 millioner handsker - de laver ikke andet og de kan i sandhed deres kram!

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Inderhandske: Wool terry cloth / Wool pile
Type: Handsker
Øvrige egenskaber: Udtageligt for
Materialer, handsker: Læderhandske
Vægt: 230 g
Håndflade:
Army Leather gedeskind
Håndryg:
Koskind

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Julegaver byttes til 31. januar 2025

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

HANDSKER - UNISEX

Luft

Kilde: Hestra

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?