Produktet er tilføjet kurven
Vælg farve Eclipse Blue
Vælg størrelse L Størrelsesguide?
Montane

Anti-Freeze XPD Hoodie

Anti-Freeze XPD Hoodie

Varenr:MAXPH
Vælg farveEclipse Blue
Vælg størrelse L Størrelsesguide?
* Julegaver byttes indtil 31. januar 2025

Produktegenskaber

Ekstra varm dunjakke til alpinisme og hård vinterbrug
Imprægneret dunfyld med 750+ Fill Power tilbyder fremragende varmeisolering med et optimalt varme-til-vægt forhold, som sikrer komfort i kolde omgivelser
PERTEX® Quantum Pro yderstof sikrer en ekstra vandafvisende finish, der yder ekstra beskyttelse mod barske vejrforhold, samtidig med at det bevarer åndbarhed
Artikuleret ærmekonstruktion designet til øget bevægelsesfrihed og forhindrer jakken i at løfte sig under aktivitet
Den justerbare og hjelmkompatible hætte med tredobbelt justeringssystem sikrer en tætsiddende pasform og optimal beskyttelse mod elementerne
Mikrofleece-foret krave for ekstra varme og komfort omkring nakken, beskytter mod uønsket træk og kulde

Beskrivelse

Med HyperDry ECO -imprægnerede dun, som i den grad øger vandresistensen og dunenes slidstyrke!

Denne helt nye Anti-Freeze XPD Hoodie fra engelske Montane flytter i sandhed grænserne for, hvad man kan forvente af en dunjakke til det mest krævende brug! En eksklusiv og gennemført dunjakke til de alpine ture, til hårde vintereventyr eller blot til de koldeste vinterdage herhjemme.

Montane Anti-Freeze XPD Hoodie er storebroderen til Anti-Freeze XT Hoodie, og storebroderen er, udover en større mængde fyld, desuden udstyret med dunkamre i bokskonstruktion (i stedet for gennemsyninger) omkring torsoen og i ærmerne, og jakken er derfor en bid varmere end Anti-Freeze XT Hoodie. De vertikale kamre hen over skuldrene fikserer på bedst muligt vis fyldet, så man undgår 'cold spots' ved mere krævende aktiviteter.

Og så er Anti-Freeze XPD Hoodie foret med hele 300 gram imprægnerede dun, som er af den mest udsøgte dunkvalitet, der kan opdrives, hvor mindst 90% er af de fineste dun medens højst 10% er småfjer. Løftet er oppe på imponerende 750+ cuin, og sammenholdt med dunmængden bindes der altså utrolige mængder isolerende luft imellem jakkens inderside og yderside.

Den særlige HyperDry ECO -imprægnering af dunene øger som nævnt i markant grad jakkens generelle vandresistens, ligesom bæreevnen i dunblandingen bibeholdes og slidstyrken øges.

Ydermaterialet er af det eksklusive Pertex Quantum Pro, som kendetegnes ved at være en ekstra tætvævet metervare med en mikroporøs belægning. Og således sikrer Pertex Quantum Pro en meget høj grad af vandresistens, mens det forbliver let, blødt og åndbart. Den øgede vejrbestandighed og den holdbare konstruktion betyder, at dette stof er ideelt til brug i kolde eller fugtige miljøer, hvor det er afgørende at holde sig varm og tør.

Indersiden er af en superblød mikrofiber kaldet PEAQ Down Nylon, der er en helt duntæt metervare, som simpelthen føles silkeblød mellem fingrene og som sikrer god åndbarhed og fugttransport.

Jakken er selvfølgelig udstyret med en super velsiddende og hjelmkompatibel hætte, der er fuldt indstillelig ved hjælp af enhåndsjusterbar sammensnøring i hver side og i nakken, og en god, afstivet og formbar skygge, så den bidende vinterstorm og fygning holdes fri af ansigtet.
 
Anti-Freeze XPD Hoodie er endvidere udstyret med to lynlåslukkede og fleeceforede stiklommer, en lynlåslukket brystlomme på hver side og en lynlåslukket inderlomme til værdierne, samt en rummelig inderlomme i et luftigt netmateriale til fx huen, handskerne eller drikkeflasken. 
 
Afslutningerne på de formskårede ærmer er med indvendige kantbånd, og disse elastiske paneler sikrer, at ærmerne slutter tilpas tæt til omkring håndleddene og holder dermed effektivt den varme luft indenunder jakken. Desuden er Anti-Freeze XPD Hoodie lavet med enhåndsjusterbar sammensnøring nederst, kantforstærket stormflap bag frontlynlåsen og en særlig dunfyldt kanal ved nakken, så kulden effektivt holdes ude og varmen inde.
 
En lille fræk detalje er i øvrigt de små gummigreb på alle lynlåsene, som gør dem rigtig nemme at få fat på - også med handsker på.

Montane Anti-Freeze XPD Hoodie leveres med en praktisk pakkepose, så den ikke fylder meget i rygsækken på vinterturene.

En helt igennem fantastisk og meget gennemført dunjakke til de mest krævende ture - også under klamme og fugtige forhold!

Montane er et relativt lille firma, der i Danmark lever en forholdsvis anonym tilværelse. Og det er der en ganske åbenlys årsag til, for firmaet, der har adresse i Nordengland, tæt på den skotske grænse, fremstiller ikke kommerciel beklædning, der blot skal se godt ud i gadebilledet, nej, Montanes beklædningslinje kendetegnes først og fremmest ved ekstrem lav vægt, lille pakkevolumen og en ekstrem høj grad af funktionalitet.

Montane er ejet og drevet af folk med stor passion for spektakulære, sportslige udfordringer under de mest krævende omstændigheder. Og uanset, om du cykler, løber eller klatrer, er kravene til beklædningen under de forhold de samme, nemlig den lave vægt og lille pakkevolumen, der giver dig ekstra energi og plads til at medbringe proviant og andet udstyr og så den rette balance mellem åndbarhed og vandtæthed. For den brede beklædningslinje giver forbrugeren en forbilledlig mulighed for at vælge det helt rigtige produkt til den givne aktivitet.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Modelhøjde: 183 cm
Modellen bruger størrelse: Medium
Antal lommer: 4
Foring: PEAQ 20 D 100% genanvendt nylon
Hætte: Med
For / fyld: Dun
Vægt: 670 g
Materiale:
Pertex® Quantum Pro
Fyldvægt : 300 gram
Fyld: Hyperdry® andedun
Fyldvolumen : 750 cuin

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Julegaver byttes til 31. januar 2025

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

BEKLÆDNING - MÆND

Montane Herre Størrelsesguide

BEKLÆDNING - KVINDER

Montane Dame Størrelsesguide

VANDRE-, DAGTURS- OG ALPINRYGSÆKKE

HANDSKER

Luft

Luft

Kilde: Montane

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?