Produktet er tilføjet kurven
InStock
skarp pris
Vælg farve Pine Green
Fjällräven

Abisko View 2, 2-Personers Telt

Abisko View 2, 2-Personers Telt

Varenr:53402
Vælg farvePine Green
* Julegaver byttes indtil 31. januar 2025

Beskrivelse

Oplev teltet virtuelt >>>

Fjällrävens telte er efterhånden legendariske. De første telte lavede Fjällräven tilbage i starten af 60'erne og mange kan måske nikke genkendende til de gamle spidstelte fra Fjällräven, hvor en teltdug i bomuld blev løftet op af to stænger. En hverken særlig let, vandtæt eller vindstabil konstruktion - det måtte kunne gøres bedre! Efter talrige skitser og prototyper faldt Fjällrävens stifter, Åke Nordin, over en løsning, der var lige så genial, som den var enkel: Hvis man kombinerede et vandtæt ydertelt og et ventileret indertelt kunne fugt slippe ud af opholdsrummet, hvilket bevirkede, at der i stedet blev dannet kondens på indersiden af yderteltet.

Og således blev Termo-teltet lanceret i 1964. Oversejlet var af kraftig, vandtæt polyester og inderteltet var af ripstop-nylonfiber med gode ventilerende egenskaber. Teltet tog markedet med storm. Det skabte en sådan sensation, at holdet bag den berømte Grøndlandsekspedition i 1966 bad Åke om at fremstille et telt kun til sig. Robert af Klinteberg, et af ekspeditionsmedlemmerne, sendte et telegram, der roste teltet i høje toner: "Det er det første udstyr, jeg nogensinde har set, der er bedre end reklamen".

Og Fjällräven er siden da så sandelig fulgt med tiden og laver i dag nogle teknisk avancerede og drønsolide telte, der kan stoles på, når uvejret raser og man har brug for et trygt og sikkert sted at krybe i ly.

Abisko-serien er Fjällräven mest populære og har med tiden opnået status som værende en serie af sande klassikere. Abisko-modellerne blev introduceret helt tilbage i 1992, men er løbende blevet opdateret på en række væsentlige punkter. Den består dog fortsat af en række tunneltelte, der er nemme at rejse og som står bomstabilt under alle forhold. Og tunnelkonstruktionen, som også bl.a. Helsport, Robens og Nordisk anvender, er til vores skandinaviske brug under skiftende vejrlig ofte at foretrække, dels pga. at hele teltet kan rejses i én og samme arbejdsgang, så man ikke i uvejr skal trække et oversejl over et gennemblødt indertelt, og dels grundet den ekstra indvendige plads konstruktionen efterlader.

Det innovative Abisko View 2 Telt er et let, rummeligt og selvstående telt med meget god ventilation, som således er oplagt til brug på den varmere del af året. Teltet har fantastisk god højde i inderteltet og er helt symmetrisk omkring en midterakse i teltets længde, og den specielle panorama-konstruktionen gør, at du nemt og hurtigt kan åbne helt op ind til apsis i begge sider af teltet, så du dels får maksimal ventilation og dels kan nyde udsigten fra begge sider i teltet. Inderteltet er lavet med sidevægge af et tætvævet netmateriale, som netop sikrer den fremragende ventilation i teltet - og forhindrer krybet i at finde ind! Loftet i inderteltet er af en vandresistent 15 denier Ripstop Nylon, som tillader en høj grad af åndbarhed samtidig med, at eventuel kondens fra yderteltet ikke så let trænger ind i inderteltet.

Abisko View 2 Telt rejses ved hjælp af to krydsende stænger, som holder konstruktionen oppe og giver et meget vindstabilt telt. Når stængerne føres igennem løbegangene, er teltet selvstående, så du kan løfte det og placere det på bedst mulig måde. De fire dobbeltbarduner sikrer god vindstabilitet og holder teltet godt fast til jorden. Inderteltet er forbundet med yderteltet med en særlig sammenkobling, således du kan rejse teltet i regnvejr, uden at inderteltet bliver vådt.

De store sideåbninger, som kan rulles mere eller mindre til siden og fikseres, giver gennem den gedigne YKK -lynlås med automatisk lås adgang til de ekstra store apsider, hvori støvler, rygsække og andet kan opbevares i tørvejr, ligesom man - med stor forsigtighed - kan lave mad i teltåbningen. De store indgangspartier og den rummelige apsis i hver side gør det enkelt at organisere hver sin side i teltet. Desuden kan man vælge alene at anvende indgangen på læsiden i blæsevejr. De to højt placerede og regulerbare ventilationsskakter minimerer effektivt kondensdannelse på indersiden af oversejlet og giver god udluftning. Indeni selve inderteltet er der en tørresnor og udstyrslommer til bl.a. vækkeur, vandflasker, lommelygte, tøj og andre småfornødenheder, der er rare lige at have ved hånden.

Oversejlet er fremstillet i en nyudviklet, let og rivstærk TripleRip Nylon, som på begge sider er silikonebelagt for at sikre 100% vandtæthed og stor slidstyrke. Et innovativt materiale, som består af en kombination af 20 denier nylon på den øverste del og et nedre panel langs jorden af en kraftigere 40 denier nylon, hvor der altså er størst slitage. Resultatet er et tekstil med meget høj riv- og slidstyrke i kombination med en ganske lav vægt.

Fjällräven har valgt at anvende dette lette og bomstærke tekstil til oversejlene, da det er ekstra hydrofobisk og derfor ikke vil absorbere vandet, sådan som det er tilfældet med et klassisk PU-belagt materiale. For når et PU-belagt nylon suger lidt vand, vil det kunne strække sig en bid. Dette opleves fx hvis man har rejst sit telt, så det bare står som et trommeskind, men når så duggen falder eller en regnbyge passerer, hænger oversejlet pludseligt lidt med skuffen. Og et oversejl, der ikke er ordentligt spændt op er dels meget irriterende at høre på, når man skal sove, og dels nedsættes levetiden pga. den dynamiske påvirkning og det deraf følgende mekaniske slid på tekstilet.

Oversejlet er syet med dobbelt foldesøm, hvor enderne i stoffet er foldet, så syningen går gennem fire lag stof i stedet for blot to. Dette øger både rivstyrken betragteligt, samtidig med, at vandtætheden øges betragteligt. I lighed med andre topmærker, som anvender silikoniserede oversejl, er sømmene i Fjällrävens telte ikke varmlufttapede, sådan som det er tilfældet med billigere PU-belagte tekstiler. I stedet anvendes en bomuldsomspundet polyestertråd, som udvider sig når den bliver våd, hvormed sømmene tætnes.

Fjällräven Abisko View 2 Telt rejses som nævnt med to bomstærke stænger, som føres gennem en løbegang ned i en lukket lomme og man skal således ikke helt om på den modsatte side af teltet for at fiksere den anden ende af teltstængerne. I den ende af løbegangen, hvor stængerne indføres, føres enden af teltstangen ned i en kop fremstillet af slagfast og stærk Delrin. For enden af de to løbegange er der desuden monteret en indstillelig rem, så oversejlet kan strammes op, når teltet er rejst. De stærke og fleksible stænger er DAC Featherlite NFL -stænger i anodiseret letvægtsaluminium med en diameter på 9,6 mm.

Bunden af inderteltet er fremstillet i en robust 40 denier Nylon 210T, som er belagt med en krydsforbundet PU for at gøre materialet helt vandtæt. Det righoldigt antal DAC alu-pløkke er med V-profil, som giver et godt bid i blødere og mere porøst underlag, ligesom de er nemme at få i jorden.

Fjällräven Abisko View 2 Telt leveres i en tovejs komprimerbar pakkepose indeholdende en lille lomme til det medfølgende ekstrastof og reparationslapper til både bund, indertelt, myggenet og oversejl, nål og tråd, en tube sømforsegler med pensel, ekstra bardun og reparationshylster til stang. Endvidere medfølger ekstraled til teltstængerne. 

Et virkelig lækkert telt!

https://youtu.be/60aAlzB67bk

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Antal sovende personer: 2
Antal bærende stænger: 2
Vandsøjletryk, oversejl : 3000 mm
Vandsøjletryk, bund : 6000 mm
Mål, indertelt (H x L x B): H: 110 / L: 220 / B: 130 cm
Mål, ydertelt (H x L x B): H: 120 / L: 225 / B: 295 cm
Myggenet: Ja
Vægt, minimum : 2350 gram
Pakkevolumen, diameter: 16 cm
Pakkevolumen, længde: 44 cm
Pakkepose: Inkluderet
Type: Kuppeltelt
Vægt, kategori: 2,5-3 kg
Vægt: 2700 g
Oversejl:
20 D TripleRip Nylon
Indertelt:
15 D Ripstop Nylon
Bund:
40 D Nylon 210T PU
Stænger:
DAC Featherlite® NSL™

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Julegaver byttes til 31. januar 2025

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx. skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

Kvinder - Jakker, toppe og kjoler

Fjällräven størrelsesguide - Jakker til damer

Luft

Kvinder - Bukser, shorts og nederdele

Mænd - Jakker og toppe

Mænd - Bukser og short

Alt hvad du behøver er et målebånd!

Få en ven til at tage dine mål, mens du står oprejst og afslappet uden sko. Husk, at målebåndet ikke skal trækkes for stramt omkring kroppen, men heller ikke være for løst. Undgå tykkere beklædning.

For det mest præcise resultat bør du måles, mens du kun har undertøj eller tætsiddende tøj på, for eksempel en basislag. Det er ikke en god idé at måle dig selv iført jeans, trøjer eller andet tykkere beklædning.

1. Hoved – Mål rundt om hovedet på det bredeste sted og over dine øjenbryn.

2. Armlængde – Bøj albuen en smule, mål derefter fra midten af nakken, hen over skulderen, ned til albuen og videre til håndleddet.

3. Bryst – Mål lige under armene rundt om kroppen på den fyldigste del af brystet.

4. Talje – Mål rundt om taljen på det smalleste sted.

5. Sæde – Stå med fødderne i hoftebredde og mål rundt om hofterne på det bredeste sted.

6. Indvendig benlængde – Stå i en lige position, mål fra skridtet ned langs indersiden af benet til gulvet.

Kilde: Fjällräven

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?