Venture™ VtI Regular Women

Varenr:64-02101
Vælg farve Blue
Vælg lynlås RZ
DKK 1.199,- DKK 1.599,- EUR 160,59 EUR 214,17

Ikke som fibersoveposer er flest! Venture VtI Regular Women er en fantastisk gennemført fibersovepose med alle de rigtige detaljer, som gør det mere behageligt og komfortabelt at sove i sovepose. Og med denne kvindespecifikke dunsovepose er der taget højde for både udformning og ekstra isolering præcist der, hvor kvinderne har mest brug for det, altså mere fyld i overdelen, omkring underlivet og ikke mindst i fodenden.

Med den overvældende succes, som vi har oplevet med bl.a. liggeunderlagene fra Sea to Summit, var det oplagt at prøve at tage nogle af deres mest populære soveposer ind i vort sortiment. For også når det gælder soveposer, går Sea to Summit andre veje i forhold til andre producenter.

Denne i øvrigt forbavsende lette (1.090 gram) Venture VtI Regular Women er som type en rigtig klassisk og alsidig tresæsoners fibersovepose, som med en nedre komforttemperatur omkring frysepunktet (iht. EN-standarden for kvinder) gør den anvendelig fra forår og lidt hen på efteråret.

Og Sea to Summit gør her brug af en helt anden teknik i forhold til fiberfyldet, når man sammenligner med den traditionelle fibersovepose. Sea to Summit har nemlig valgt at fore soveposen med det uforlignelige ThermoLite®, som er et superblødt, syntetisk fyld bestående af både bløde mikrofibre og hule polyesterfibre, der binder meget store mængder isolerende luft i forhold til vægten - og som samtidig er stærkt hydrofobisk, så vandet holdes væk! Ved hjælp af den særlige WaveLoft™ -konstruktion forbindes flere tykke lag af ThermoLite® -fiberen i en unik bølgestruktur i aflukkede kamre, hvilket binder masser af isolerende luft i de lukkede luftlommer. Og ved at fiksere fiberfyldet i aflukkede kamre, undgår man desuden den irriterende fornemmelse af at blive fanget i et løsthængende for i soveposen!

Konstruktionen af soveposen - med de langsgående kanaler på både over- og underside - gør det endvidere muligt at fiksere fiberfyldet for at sikre bedst mulig isolering, hvor der er mest behov for det.

Og i modsætning til den klassiske fibersovepose, er udformningen af Venture VtI Regular Women mere rektangulær, hvilket afstedkommer væsentligt bedre plads i soveposen. De tovejs YKK® lynlås løber således hele vejen under foden og konstrueret med en særskilt lynlås i fodenden, så der både er mulighed for ekstra ventilation i fodenden alene og for at soveposen kan åbnes helt op og bruges som tæppe på de lunere sommernætter, hvis det ønskes. Denne særlige konstruktion gør det desuden muligt at sammenlyne en højre- og venstrelynet sovepose, selvom man altså kan åbne soveposen hele vejen rundt om fodenden - og det er ikke set før!

Og så en anden smart detalje: I modsatte side af selve hovedlynlåsen findes en halvlang og ligeledes tovejs lynlås, som afstedkommer det såkaldte Free-Flow™ -system, der både gør det muligt stikke begge arme ud gennem soveposen, men som også muliggør ekstra bevægelsesfrihed og ventilation, da den øverste tredjedel på oversiden hermed kan åbnes helt op og foldes ned, ligesom fodenden kan åbnes separat.

Bag lynlåsene er der selvfølgelig ekstra brede og forede stormflapper, så varmen holdes indeni posen og kulden ude. Stormflapperne er lavet med en afstivende kantforstærkning, så lynlåsen ikke bider sig fast i stoffet.

Også den 3D-formede hætte er lavet med særligt udformede fiberkanaler og kan på de varmere nætter lægges helt fladt ned eller snøres godt til omkring hovedet, når nattefrosten kommer krybende og der er behov for det. Og her vil den velforede skulderkrave bidrage til, at den varme luft holdes godt nede i soveposen.

Ydermaterialet på Sea to Summit Venture VtI Regular Women er fremstillet af en både superlet, supersmidig og vejrresistent, DWR (Durable Water Repellency) -behandlet 30 Denier Nylon, medens inderposen er af en silkeblød 20 Denier Nylon Soft Touch for maksimal åndbarhed, komfort og varmeregulering.

Venture VtI Regular Women leveres med en robust 70 Denier kompressionspose til brug på turene, hvor soveposen skal fylde mindst muligt.

En fantastisk gennemført fibersovepose, hvor intet er overladt til tilfældighederne!

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Indermateriale: 20 D Nylon Soft Touch
Ydermateriale: 30 D Nylon
Fyld: Thermolite®
Generel information
Bredde, fod : 38 cm
Bredde, hofte : 47 cm
Bredde, skulder : 47 cm
Ekstremtemperatur kvinder: -23 °C
Komforttemperatur kvinder: 0 °C
Komforttemperatur mænd: -6 °C
Længde : 195 cm
Pakkevolumen : Ø: 18 / L: 40 cm
Personlængde : Max 170 cm
Opbevaringspose: Ikke inkluderet
Vægt: 1090 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Afhentning i butik

Bestil på Friluftslageret.dk og afhent i én af vore butikker. Naturligvis helt fragtfrit.

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 499,-

Privatadresse med omdeling

Levering til døren fra DKK 61,-. Fragtpris er afhængig af vægt.

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Føj til kurv
Varenr:
64-02101

Venture™ VtI Regular Women

DKK 1.199,- DKK 1.599,- EUR 160,59 EUR 214,17
Vælg farve Blue
Vælg lynlås RZ

Lignende produkter

Lagerstatus

Prismatch