Produktet er tilføjet kurven
Ortlieb

Sport-Roller Classic

DKK 932,00

Sport-Roller Classic

Varenr:F6301
Vælg farveBlack

Beskrivelse

Made in Germany! Og ja, de er fra Ortlieb, der har specialiseret sig i fremstilling af uopslidelige, vandtætte tasker og poser.

Denne efterhånden legendariske Ortlieb Sport-Roller Classic er først og fremmest til montering på cyklens frontbagagebærer, men kan også bruge på den bagerste bagagebærer eller på børnecyklen. Taskerne har en volumen på 25 veludnyttede liter for et par og opfylder nøjagtigt de krav vi har til transport af bagagen på cyklen, nemlig et nærmest uopslideligt materialevalg i form af den elastomerbelagte polyester, som er 3D-svejset i alle samlinger for at gøre dem helt vandtætte (som er vort andet krav) og så endelig en monteringsanordning, der dels gør dem meget lette at få af og på, og dels sikrer, at taskerne bliver præcist, hvor de skal.

Denne montering kalder Ortlieb for QL2.1, og det består af en avanceret låsemekanisme i topkvalitet, der griber fat om bagagebærere med en materialediameter op til 16 mm, hvilket omfatter alle typer aluminiumsbærere. Er bagagebæreren af stål, kan man med de medfølgende adaptere mindske diameteren, så taskerne passer på bagagebærere med en materialetykkelse på 8-11 mm. Et løft i bærehåndtaget udløser låsemekanismen, og når taskerne atter skal fastgøres, klikker de automatisk på plads. 

Den specielle HardBack Pro bagside er fremstillet af armeret og fleksibelt plast og hele bagsiden og kanterne omkring er dækket af dette forstærkende materiale, som gør taskerne ekstremt hårdføre overfor stød, slag og slitage i al almindelighed.

Og eventuelle tværstivere på bagagebæreren er intet problem, da den smarte Railhook med sin store fleksibilitet gør det muligt at montere taskerne på alle typer bagagebærere, uden de hænger og svinger, hvis man cykler i mere kuperet terræn.

De to tasker er helt ens, og med det gennemtænkte monteringsbeslag er det helt ligegyldigt, på hvilken side af cyklen de monteres. Sport-Roller Classic entreres gennem en rullelukning med stikspænder, så vandtætheden bibeholdes, ligesom det med denne lukning og den øvre kompressionsrem er muligt at regulere taskens volumen efter mængden af den medbragte oppakning.

Når tasken er afmonteres, kan den ved hjælp af de justerbare remme bæres som skuldertaske, og hvis det ønskes kan disse remme helt afmonteres. Indvendigt findes en lynlåslukket lomme til værdier eller andre småsager, man hurtigt skal kunne komme til.

Udvendigt sikrer de reflekterende 3M Scotchlite -paneler, at du kan ses i nattemørket.  

Med Sport-Roller Classic fra Ortlieb er det slut med cykeltasker der falder af, og slut med at skulle pakke alting ned i to lag plasticposer for at holde bagagen vandtæt!

Tyske Ortlieb har siden 1982 været markedets førende producent af vandtætte cykeltasker, rygsække, pakkeposer mv. Deres specielle fremstillingsmetoder gør, at Ortlieb i dag anses for at lave de absolut mest pålidelige produkter med en slidstyrke ganske uden sidestykke.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Volumen, kategori: 11-20 liter
Højde: 30 cm
Bredde: 25 cm
Dybde: 14 cm
Volumen: 2 x 12,5 liter
Passer til: Forgaffel
Type: Panniers
Vægt: 1590 g
Bund:
PS 490 Nylon
Front:
PD 620 Polyester

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returret!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?