Produktet er tilføjet kurven
Black Month er skudt i gang
Vind et Big Agnes Copper Spur UL2 Bikepack*
Vælg farve Black
Vælg størrelse Størrelsesguide?
Klättermusen

Skade 2.0 Salopette Herre

DKK 3.454,00

Skade 2.0 Salopette Herre

Varenr:10347
Vælg farveBlack
Vælg størrelse Størrelsesguide?

Produktegenskaber

Alsidig overtræksbuks til alpinisme og skibrug
Strækbar 3L Cutan® materiale med biologisk nedbrydelig membran
Aramid® og Duracoat™ forstærkninger på udsatte steder
Tovejs YKK® Vislon® lynlåse med 'drop seat' funktion
Indvendige gaiters og justerbar vidde nederst
Praktisk lomme på låret og på bryst

Beskrivelse

Disse nye Skade 2.0 Salopettes er et lettere alternativ til de legendariske (og noget dyrere) Freke 2.0 Salopettes. Forskellene består i det kraftigere materialevalg på Freke 2.0 Salopettes, lidt flere lommer og så lidt mere højde i overdelen på den mere ekstreme Freke 2.0 Salopettes. Men til langt, langt det meste brug er disse Skade 2.0 Salopettes altså rigeligt slidstærke!
 
Det smidige og strækbare materialevalg og den udsøgte pasform er det første, der slår én, når man prøver et par Klättermusen Skade 2.0 Salopettes. Dette skyldes selvfølgelig både en fantastisk god skæring, men også selve materialevalget, der på hele det nederste stykke består af et slidstærkt, strækbart og bæredygtigt 3L Cutan pålamineret en nyudviklet (biologisk nedbrydelig!) membran, som sikrer fuldkommen vindtæthed, vandtæthed og god åndbarhed. Membranen er uhyre strækbar, hvilket kommer til sin ret i disse meget strækbare salopetter, hvor det altså ikke kun er enkelte paneler, men hele buksen, der er strækbar. Den Aramid forstærkede bundkant og Duracoat forstærkningerne på knæene og på det nederste af benene tager det værste slid på disse mest udsatte områder.

Klättermusen Skade 2.0 Salopettes er i hver side udstyret med en gennemgående tovejs lynlås i siden, der gør det let at trække dem på og samtidig muliggør ventilation på dage med højt aktivitetsniveau. Denne tovejs lynlås, som er en yderst gedigen og frostsikker YKK Vislon -type, munder øverst ud i en knaplukket såkaldt 'drop seat', der betyder, at du kan klappe 'bagsmækken' ned og forrette din nødtørft, uden at skulle afmontere seler (og dermed jakken!). En meget bekvemmelig detalje - især på de regntunge efterårsdage eller de frostkolde vinterdage på krævende fjeld- og isklatreture. De lange lynlåse i siden er naturligvis dækket af en afstivet stormflap, og omtrent midt på lynlåsen findes en for Klättermusen så karakteristisk pindelås, som dels aflaster lynlåsen, men som også gør det muligt - når der virkelig skal pumpes noget luft igennem - at åbne hele siden af buksen, uden den skiller helt ad.

Skade 2.0 Salopettes er udstyret med en indvendig gaiter med Velcro og knaplukning omkring anklerne, som effektivt holder sne og fygning ude, og selve vidden af buksebenet justeres enhåndsjusterbar sammensnøring nederst, så en tæt omslutning omkring anklen sikres.

På det ene lår er der fundet plads til en rummelig lomme, som entreres gennem en kraftig og vandresistent YKK -lynlås, der bare fungerer under alle forhold!

Klättermusen Skade 2.0 Salopettes snøres sammen i livet ved hjælp af en elastisk snorelås, der selvfølgelig kan reguleres med én hånd. Det elastiske panel i lænden sikrer dog, at buksen skal blive siddende, hvor den skal, men fx på de mest krævende klatreruter kan det være rart at få lukket ekstra godt til i livet, så buksen sidder helt tæt til hen over maven.

Selve bryststykket er fremstillet i en ekstra strækbar, vindresistent, vandafvisende og superåndbar nylonvævning, der på bagsiden er foret med en blød mikrofiber for at give ekstra varme og højne fugttransporten. Samme foring er brugt på bagsiden omkring lænden. På fronten sidder en tovejs lynlås (igen en robust YKK, selvfølgelig!), som dels muliggør ekstra lufttilførsel hen over brystet, når der virkelig knokles på randonee-turen eller den lange klatrerute, og dels gør det lettere at forrette den lette nødtørft. Bagsiden af lynlåsen er dækket af to tætliggende, nærmest overlappende stormflapper, som gør lynlåsen vindresistent.

Der er desuden på den ene side af lynlåsen fundet plads til en lynlåslukket brystlomme, hvis bagside består at et luftigt stretch-net, som ikke nedsætter åndbarheden. De tilpas brede seler er naturligvis justerbare og lukkes med gedigne spænder, som holder til det hårdeste brug.

Klättermusen Skade 2.0 Salopettes er ganske enkelt et skoleeksempel på velovervejede detaljer i kombination med et robust og gennemtænkt materialevalg. En meget, meget lækker og yderst gennemført overtræksbuks til praktisk taget alle former for vinteraktiviteter, lige fra krævende isklatring til skibrug.

Ifølge den skandinaviske legende, er Skade skigudinden, som holder hånden over og beskytter skiløbere. Og som Klättermusen siger: If you see an avalanche coming, send your prayers to Skade, and then get the hell out of there!

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Modelhøjde: 185 cm
Modellen bruger størrelse: Large
Konstruktion: 3-lags
Vandtæt membran: Ja
Pasform: Regular fit
Membran: 3-Layer Cutan®
Vandsøjletryk: ≥ 20.000mm
Vægt: 822 g
Bukselængde: Almindelig
Materiale:
Cutan®

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

30 dages fuld returret

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

Beklædning – dame

Alle mål er kropsmål i cm. Tallene i kolonneoverskrifterne passer til figuren under Sådan måler du.

Klättermusen størrelsesguide: Beklædning – dame
Str. Højde 1. Bryst 2. Talje 3. Hofte 4. Ryglængde 5. Armlængde 6. Indv. benlængde
XXS 162–166 71–76 55–60 79–84 38,5 71,5 77
XS 164–168 77–82 61–66 85–90 39,5 74 78
S 166–170 83–88 67–72 91–96 40,5 76,5 80
M 168–172 89–94 73–78 97–102 41,5 79 82
L 170–174 95–100 79–84 103–108 42,5 81,5 84
XL 172–176 101–106 85–91 109–114 43,5 84 86

Tabellen kan scrolles sidelæns på mobil.

Beklædning – herre

Alle mål er kropsmål i cm. Højden er den kropshøjde, størrelsen er designet til.

Klättermusen størrelsesguide: Beklædning – herre
Str. Højde 1. Bryst 2. Talje 3. Hofte 4. Ryglængde 5. Armlængde 6. Indv. benlængde
XS 171 83–88 71–76 87–92 43,5 79,5 79
S 175 89–94 77–82 93–98 44,5 82 81
M 179 95–100 83–88 99–104 45,5 84,5 83
L 183 101–106 89–94 105–110 46,5 87 85
XL 187 107–112 95–100 111–116 47,5 89,5 87
XXL 191 113–118 101–105 117–122 48,5 92 88

Tabellen kan scrolles sidelæns på mobil.

Valg af størrelse

Klättermusens tøj er lavet til at blive brugt i lag. Tænk derfor over, hvad du skal have på indenunder.

Start med bryst og hofte

  • Til jakker, fleece og overdele er brystmålet det vigtigste.
  • Til bukser og shorts skal du gå efter talje og hofte, og bagefter tjekke benlængden.
  • Passer målene til to forskellige størrelser, så vælg efter det mål, der er vigtigst for den type tøj.

Mellem to størrelser

  • Til skaljakker og mellemlag giver den største størrelse plads til lag indenunder.
  • Til baselayer og tætsiddende tøj er den mindste størrelse som regel bedst.
  • Er du højere end højden for din størrelse, så tjek arm-, ryg- og benlængde.

Kropsmål og tøjets mål

  • Tabellerne her er kropsmål. Mål dig selv, ikke dit tøj.
  • Tøjets egne mål er større, fordi der er bevægelsesfrihed og plads til lag.
  • Pasformen kan variere fra model til model, fx mellem en tætsiddende og en løs jakke.

Sådan måler du

Mål direkte på kroppen i tyndt tøj. Få gerne hjælp til ryg- og armlængde.

Klättermusen måleguide: 1 bryst, 2 talje, 3 hofte, 4 ryglængde, 5 armlængde og 6 indvendig benlængde på dame- og herrefigur

1. Bryst

Læg målebåndet under armene og rundt om den bredeste del af brystet. Tag en dyb indånding, så båndet ikke sidder for stramt.

2. Talje

Mål rundt om taljen, hvor den er smallest, typisk ved navlen. Slap af i maven, mens du måler.

3. Hofte

Mål rundt om hofte og bagdel, hvor de er bredest. Hold båndet løst.

4. Ryglængde

Find den øverste nakkehvirvel, og mål lodret ned til samme højde, som du målte taljen. Tip: Bind et bånd om taljen som markering.

5. Armlængde

Start ved den øverste nakkehvirvel. Følg skulderen og armen ned over albuen til håndleddet. Hold armen let bøjet.

6. Indv. benlængde

Mål fra skridtet langs indersiden af benet ned til den indvendige ankelknogle.

Ryg- og armlængde måles fra nakken. Derfor er tallene højere end en almindelig ærmelængde.

Handsker og luffer

Mål både håndlængde og håndomkreds. Passer de to mål til hver sin størrelse, så vælg den største, så fingrene ikke klemmes, og der er luft til at isolere.

Klättermusen størrelsesguide: Handsker og luffer
Str. 1. Håndlængde (cm) 2. Håndomkreds (cm)
XS 17,8–18,4 16,5–17,7
S 18,5–19,3 17,8–19
M 19,4–20,4 19,1–21,7
L 20,5–21,3 21,8–22,5
XL 21,4–22,2 22,7–23,5
Klättermusen måleguide til handsker: 1 håndlængde, 2 håndomkreds

1. Håndlængde

Læg målebåndet på indersiden af håndleddet, og mål op til spidsen af din længste finger.

2. Håndomkreds

Mål rundt om hånden, hvor den er bredest. Det er som regel hen over knoerne.

Rygsække

En rygsæk skal passe til længden af din ryg, ikke til din højde. Mål din ryglængde, og sammenlign den med størrelserne på produktsiden for den rygsæk, du kigger på.

Ryglængde til rygsæk måles fra 7. halshvirvel ned til toppen af hoftebenet

Mål din ryglængde

Find den 7. halshvirvel. Det er den, der stikker mest frem, når du bøjer hovedet forover. Ret hovedet op igen, og mål fra hvirvlen ned til toppen af hoftebenet. Få gerne en anden til at hjælpe.

Tip

Spænd en rem eller et bånd om livet ved toppen af hoftebenet. Så ved du præcis, hvor du skal måle til.

Ikke det samme som på tøj

Ryglængden i tøjtabellerne måles til taljen, mens den til rygsække måles til toppen af hoftebenet. Mål derfor særskilt til rygsækken.

Kilde: Klättermusen. Størrelsesguiden er vejledende, og pasformen kan variere fra model til model.

Luft

Kilde: Klättermusen

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Log ind

Glemt password?