Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
VINTERUDSALGET ER SKUDT I GANG
Blueridge Low Lady ES
Moderne, let og fantastisk alsidig! Det er kendetegnende for denne fantastisk komfortable Blueridge Low Lady ES fra tyske Hanwag.Denne multifunktionelle vandresko er udstyret med adskillige både bæredygtige og innovative designløsninger, og Fjällrävens ejerskab af Hanwag fornægter sig ikke, da den vandtætte membran er helt den samme som anvendes på den populære Fjällräven Keb Eco-Shell Jacket. Foruden det slidstærke Perwanger-overlæder og overdelen af det ifølge Global Recycling Standard 100% genindvundne materiale, byder Blueridge Low Lady ES på en fuldstændig PFC-fri membran, som altså er vandtæt, åndbar og bæredygtig. Denne særlige PU-membran, som altså er udviklet af Fjällräven, er baseret på et komplekst, hydrofilt system, der sikrer vandtæthed og en meget høj grad af åndbarhed, men hvor der overhovedet ikke anvendes noget fluorcarbon i fremstillingsprocessen. Hele denne vandtætte konstruktionen anvendes som et robust trelags laminat, ganske som vi kender det fra den førnævnte jakke fra Fjällräven. Det forarbejdede materiale kommer alene fra europæiske leverandører, og skoen er udelukkende lavet i Europa. Men slidstyrke og bæredygtighed sker ikke på bekostning af skoens funktion og komfort! Dette afspejler sig bl.a. i den perfekte pasform, som kendetegner Blueridge Low Lady ES, og den nyudviklede mellemsål, hvor en forhøjet kant af stabiliserende PU langs sålen giver ekstra støtte omkring foden og hælen, og den formstøbte EVA sikrer en fantastisk støddømpning. Med den skridsikre Terragrip Hike Pro ydersål med 4 mm. mønsterdybde og et sålmønster med bred kontaktflade, nærmest ruller foden let og harmonisk henover underlaget. Og således vil Hanwag Blueridge Low Lady ES føle sig hjemme på en bred vifte af vandrestier og forskellige terræner, lige fra efterårets våde og mudrede skovstier til sommerens sandede kyststier.Hanwag - 100 years of alpine experienceEn enestående passion og dedikationen til et godt håndværk har altid kendetegnet tyske Hanwag. Den nærmest legendarisk gode pasform har gennem tiden resulteret i et hav af udmærkelser og priser og en stor undersøgelse har da også vist, at Hanwag er den af de store, tyske fodtøjsproducenter, der har de mest tilfredse kunder. Det er der en åbenlys årsag til. Men prøv selv at stikke fødderne i et par Hanwag - de sidder fantastisk og man har ikke den fornemmelse af, at støvlen kræver samme tilvænningsperiode som vandrefodtøj fra andre store fodtøjsproducenter.Historien om den hæderkronede, tyske støvleproducent, Hanwag, starter tilbage i 1921, hvor Hans Wagner fremstillede sit eget randsyede læderfodtøj til krævende bjergbrug. Lidet anede han, at det skulle blive kimen til det, der i dag må anses for at være blandt markedets absolut bedste og mest anerkendte fodtøjsproducenter.Hanwag har sine rødder dybt plantet i den smukke og bjergrige landsdel, Bayern, nærmere betegnet i Vierkirchen. I dette inspirerende område blev virksomheden med de stolte traditioner grundlagt og her ligger den fortsat.Det startede med klassisk, randsyet fodtøj, som midt i 1920´erne blev suppleret med de første skistøvler til turbrug fremstillet i læder. Og helt frem til 1940 blev alt det randsyede fodtøj syet i hånden, men herefter blev den dobbelte randsyning dog overladt til maskinerne. Hanwag voksede i efterkrigsårene stødt og roligt og i 1970 påbegyndtes udviklingen af den første alpine skistøvle, kaldet Haute Route, som i de næste ti år var den absolutte referencestøvle, når det gjaldt alpine skistøvler. I de følgende år udviklede andet specialfodtøj til bl.a. klatring, paragliding og andre specialaktiviteter.Vi er i Friluftslageret meget glade og stolte over at få lov til at kunne videreføre Hanwags stolte traditioner her i Danmark.
Læs mere
Læs mindre
Bestil i dag - leveret i morgen!
Du har altid 30 dages returret!
Flere leveringsmuligheder!
Luft
Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.
FODTØJ
SE ALT FODTØJ FRA HANWAG
Kilde: Hanwag
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.Mandag - torsdag 8:00 - 17:30Fredag 8:00 - 18:00Lørdag 10:00 - 15:00Tlf. 63 12 37 37
Kontakt os påinfo@friluftslageret.dk
Administration & centrallagerFriluftslageret ApSCVR: 27 27 33 78Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NVButikkerLæssøegade 12 | 5000 Odense CSct. Anne Plads 2-4 | 5000 Odense C
Følg Friluftslageret på de sociale medier
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket