Nomad No 6 Pocket Peeler
Produktegenskaber
Beskrivelse
Kompakt og smart! Denne Nomad No 6 Pocket Peeler er designet til både højrehåndede og venstrehåndede brugere og muliggør hurtig skrælning af både frugt og grøntsager.
Med et håndtag af lakeret bøgetræ og et 6 cm. blad af rustresistent stål kan denne lille lommekniv bruges både i køkkenet og på alle turene i det fri.
Og det faktum, at bladet foldes ind i håndtaget, afstedkommer en sikker opbevaring af kniven og muliggør enkel transport til brug uden for hjemmet.
Historien om Opinel starter i 1890, hvor Joseph Opinel fremstiller sin første Opinel-kniv i en lille landsby nær Saint-Jean-de-Maurienne i Savoie. Allerede i 1897 bestod serien af 10 forskellige størrelser, nummereret fra No 1 til No 12 og modellerne lignede til forveksling dem, der er på markedet i dag.
I 1901 byggede Joseph Opinel sin første fabrik i Pont de Gévoudaz, hvor han bl.a. udviklede en maskine, der skulle kunne fremstille skæfterne. I 1909 fik Opinel sit første varemærke med 'The Crowned Hand' som i dag er indgraveret i alle deres knivblade, og en decideret masseproduktion af de populære knive blev en realitet i 1914.
Igennem tiden har Opinel vundet adskillige priser og høstet mange udmærkelser, men én af de større er nok, da Opinel i 1985 fik en plads i Victoria and Albert Museum blandt verdens 100 bedste designs sammen med Porsche 911 og Rolex-uret. Ret godt gået af en lille og simpel lommekniv af træ og stål!