Produktet er tilføjet kurven
Osprey

Kestrel 68 L/XL

Kestrel 68 L/XL

Varenr:10004751
Vælg farveBlack

Produktegenskaber

Bæredygtigt materialevalg
Fuld justerbart Osprey AirScape™ bæresystem
Integreret og aftageligt regnslag
Forberedt til drikkesystem med udtag bagpå
Lynlåslommer til de medbragte småting i låget
Ekstra dybe stretch-lommer på hver side med dobbelt adgang

Beskrivelse

Gregory og Osprey. To amerikanske mærker, der har specialiseret sig i vandre- og turrygsække, og som begge adskiller sig fra mængden af rygsækproducenter ved deres innovative tilgang til produktudvikling og materialevalg. Og det ene mærke er ikke bedre, end det andet. Nogle vil synes, at Gregorys rygsække sidder bedst, medens andre foretrækker Ospreys modeller.

Men sikkert er det, at det i dag er de to producenter af rygsække, som er længst fremme, og vi tør derfor godt påstå, at Gregory og Osprey laver markedets bedste rygsække!  

Den til sæsonen 2023 opdaterede Kestrel 68 L/XL fra Osprey løfter på overbevisende vis den tunge arv fra forgængeren som værende den både robuste og meget velsiddende all-rounder af en vandrerygsæk. Trods den forbavsende lave egenvægt er der her tale om en sand arbejdshest til det krævende friluftsliv.

Kestrel 68 L/XL er således udviklet og designet til backpacking ture af middel til lang varighed eller til de forlængede weekendeventyr, hvor du medbringer en større mængde udstyr. Rygsækkens store kapacitet levner nemlig god plads til både telt, liggeunderlag og sovepose og alle de personlige fornødenheder, ja, faktisk giver den dig plads til at medbringe mere end blot det allermest væsentlige. Og adgangen til det medbragte udstyr er lettere end nogensinde før, hvilket skyldes den enorme U-formede lynlåsåbning på fronten, der sikrer en nem måde at organisere dit udstyr på eller finde præcis dét, du leder efter. Derudover har Osprey Kestrel 68 L/XL naturligvis også adgang til hovedrummet under selve låget og gennem det nederste lynlåslukkede soveposerum, som er lavet med aftagelig skillevæg.

Bæresystemet på Kestrel 68 L/XL er gennem Ospreys velafprøvede AirScape -bagpanel designet til komfort og stabilitet, hvilket understreges af et robust og velpolstret hoftebælte og ditto skulderremme, som gør det ganske komfortabelt at bære den tunge oppakning. Et fuldt justerbart bæresystem giver dig mulighed for let at tilpasse højden på selve rygstykket ved hjælp af et nemt regulerbart Velcro -system.

På Osprey Kestrel 68 L/XL har du rig mulighed for at placere alt det medbragte udstyr, som du skal have nem og hurtig adgang til, fx de nylonforstærkede lommer til drikkeflaskerne, de lynlåslukkede lommer på hoftebæltet til snacks, mobiltelefon og andre personlige ejendele, den store stretch-lomme på fronten til regntøj, sandaler eller det våde håndklæde, den rummelige lynlåslomme på toppen af låget og den lidt mindre lynlåslomme på indersiden af låget med indbygget karabin til nøglerne. Og naturligvis er Kestrel 68 L/XL også forberedt til drikkesystem, hvis et sådant ønskes anvendt.

I det hele taget er Kestrel 68 L/XL udstyret med alle de væsentlige og rigtige detaljer til de strabadserende ture på fjeldet eller i vandresporet herhjemme. Det integrerede og aftagelige regnslag holder indholdet tørt, hvis vejret skulle vise tænder, Ospreys geniale Stow-on-the-Go gør det fantastisk nemt og hurtigt at både fastgøre og tilgå sine vandrestave, de talrige og velplacerede kompressionsstropper minimerer eventuel overskudsvolumen og holder vægten godt ind til ryggen, de justerbare remme levner udvendig plads til liggeunderlaget, ligesom der på fronten er monteret to rækker 'loops' til fastgørelse af udstyrskarabiner eller til montering af ekstra udstyrsstropper. De obligatoriske udstyrsløkker til isøkser eller skovl er der selvfølgelig også fundet plads til.

Så uanset om du skal vandre i bjergrigt terræn, gennem de dybeste skove eller på de snoede og kuperede vandrestier, vil Kestrel 68 L/XL være din tro følgesvend og pålidelige rejsemakker på dine næste mange eventyr.

Detaljeoversigt:

∙ Fuld justerbart Osprey AirScape bæresystem med formstøbte skumpaneler for øget komfort og pasform.
∙ Integreret og aftageligt regnslag.
∙ Forberedt til drikkesystem med udtag bagpå rygsækken og slangefiksering på skulderrem.
∙ Indvendig kompressionsrem under låget.
∙ Praktisk fastgørelsesmulighed til nøgler i lynlåslomme i låget.
∙ Lynlåslommer til de medbragte småting i låget.
∙ Rummelig lynlåslomme på toppen af låget.
∙ Mulighed for fastgørelse af udstyrsremme på toppen af rygsækken.
∙ Adgang til rygsækken gennem toppen, bunden eller gennem stor U-åbning på fronten.
∙ Praktisk og rummelig stretch-lomme på fronten til regnjakken, sandalerne eller det våde håndklæde.
∙ Ekstra dybe stretch-lommer på hver side med dobbelt adgang og nem adgang til drikkeflasken.
∙ Rummelig og nemt tilgængelig lynlåslomme på hver side af hoftebæltet til snacks, telefon mv.
∙ Osprey Stow-on-the-Go til hurtig fastgørelse og nem adgang til vandrestavene - også med rygsækken på!
∙ Brystrem med indbygget nødfløjte.
∙ Top- og sidestrammere for perfekt pasform.
∙ Aftagelige remme til liggeunderlaget.
∙ Effektivt kompressionssystem, som minimerer overskudsvolumen og holder vægten på plads.
∙ Udstyrsløkker til fx isøkser, som kan gemmes væk i egen lomme, når de ikke er i brug.
∙ Talrige fastgørelsesmuligheder for udstyrskarabiner eller ekstra pakkeremme på fronten.
∙ Soveposerum i bunden med indvendigt opdelingspanel.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Volumen, kategori: 61-70 liter
Højde: 82 cm
Bredde: 37 cm
Dybde: 35 cm
Volumen: 68 liter
Bæresystem: AirScape™
Ryg: Justerbar
Ryglængde : 48 - 59 cm
Sidelommer: Ja
Regnslag: Inkluderet
Drikkesystem: Forberedt
Anbefalet brug: Vandring
Maks belastning : 20 kg
Vægt: 2250 g
Materiale:
100 D X 630 D Nylon
Materiale:
DWR-behandlet

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

Luft

MÆND

KVINDER

Luft

Luft

Kilde: Osprey

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?