Keb Eco-Shell Jacket Women

Varenr:89600
InStock
Spar 20%
Vælg farve Dark Navy
Vælg størrelse
DKK 3.199,- DKK 3.999,- EUR 428,46 EUR 535,61

Denne nye Fjällräven Keb Eco-Shell Jacket Women afløser Eco-Trail Jacket Women, som Europas førende outdoor-journalister kårede som værende markedets mest miljøvenlige produkt i 2011 og som i England hjemtog en pris på Outdoor Trade Show for dels sin funktionalitet og dels det miljøbevidste aspekt. Og den nye Keb Eco-Shell Jacket Women er blevet endnu bedre!

Denne hoftelange og strækbare Keb Eco-Shell Jacket Women er en både let og fleksibel trelags-jakke, som besidder alle de funktioner, du kan forlange af en vandtæt og åndbar skaljakke til alle forskellige former for friluftsaktiviteter under skiftende vejrlig.

Den er fremstillet af en let og meget, meget blød, trelags Eco-Shell®, som udelukkende - altså både membran og tekstil - består af en flourocarbonfri, genindvundet polyester, som kan nedbrydes og atter genindvindes, når jakken kasseres. Membranen modstår et statisk vandsøjletryk på minimum 30.000 mm og yder en åndbarhed på 26.000 g/m2/24h, hvilket er ganske imponerende!

Keb Eco-Shell Jacket Women er skåret med et tilpas kropsnært snit og helt uden generende syninger over skulderparti og sidepaneler. De velplacerede brystlommer sidder ikke i vejen for rygsækkens hoftebælte, og i hver af disse brystlommer er der en indvendig stretch-lomme, så al indholdet ikke ligger og skramler rundt. Ventilationsåbningerne er placeret i siden så tilpas langt fremme, at rygsækkens skulderremme ikke lukker af for ventilationen. Ventilationsåbningerne entreres gennem vandtætte YKK® -lynlåse. Indvendigt er der fundet plads til en lynlåslukket lomme til værdierne.

Den gedigne YKK® Aquaguard® -frontlynlås er tovejs, hvilket bevirker, at man - når den nederste knap er lukket - har mulighed for at lukke jakken op på fronten, så der virkelig kan pumpes noget frisk luft igennem ved ekstra højt aktivitetsniveau - fikst!

Den yderst velsiddende hætte er forsynet med en tilpas bred, afstivet skygge og den kan naturligvis reguleres i alle tre dimensioner, så den fuldstændigt følger hovedets bevægelser. De asymmetriske ærmeafslutninger reguleres med slidstærkt Velcro® og der er selvfølgelig mulighed for sammensnøring nederst, så den kolde vind ikke finder ind under jakken. Og bemærk i øvrigt de elegante vedhæng på lynlåsene, som er lavet i blødt og lækkert skind, der understreger jakkens klassiske og stilrene udtryk! 

En rigtig lækker skaljakke til den både kræsne og miljøbevidste!

Ideen, der startede en national bevægelse
Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000® og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund!

Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften.

Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

Se vort udvalg af Fjällräven her >>>

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Eco Shell®
100% Polyester
Generel information
Membran: 3-Layer Eco Shell®
Vægt: 470 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Pakkeboks med omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Varenr:
89600

Keb Eco-Shell Jacket Women

DKK 3.199,- DKK 3.999,- EUR 428,46 EUR 535,61
Vælg farve Dark Navy
Vælg størrelse

Lagerstatus

Prismatch