Produktet er tilføjet kurven
Nordisk

Halland 2 LW 2.0 2-Personers Telt

Halland 2 LW 2.0 2-Personers Telt

Varenr:10921193
Vælg farveBlack Forest Green

Produktegenskaber

Ekstrem lav vægt: kun 1.480 gram
Ny konstruktion med øget loftshøjde og rummelighed
Opdateret stangkanal med lomme - hurtigere opsætning
Forbedret ventilationssystem med flere justeringsmuligheder
Indertelt i ultralet 15D silikoniseret ripstop-nylon
Let og stærkt oversejl i silikonebelagt 10D ripstop

Beskrivelse

Fra sæsonen 2025 har Nordisk opdateret det populære Halland 2 LW på flere punkter. Materialerne er helt som sidste sæson, men i forhold til tidligere er vinklen på tunnelbuen øget dramatisk, hvilket øger den generelle rumfornemmelse i teltet, især når man sidder opret tæt på væggene og spiller kort eller læser en bog.

Og ved at tilføje en lukket lomme i den ene ende af hver stangkanal er Halland 2 LW 2.0 nu nemmere end nogensinde at sætte op, da stængerne nu nemt monteres uden at skulle gå frem og tilbage fra side til side for at fastgøre dem i de små stålringe.

Ydermere er ventilationsmulighederne forbedret, koblingen mellem yder- og indertelt optimeret og højden på indgangene øget, hvilket både gør det meget nemmere at komme ind og ud af teltet, ligesom konstruktionen også giver et meget bedre udsyn til naturen indefra. Faktisk kan du på de nye modeller åbne hele indgangen for at få et fuldt 180 graders udsyn udenfor. Men opdateringerne slutter ikke her, for der er flere forskellige muligheder for at justere forteltets åbning, så det altid passer til vejrforholdene og dine personlige præferencer for privatliv.

Så med både en forbedret arkitektur, opsætnings- og ventilationssystem, er dette ekstremt lette Nordisk Halland 2 LW 2.0 med sine 1.480 gram ikke alene markedets letteste store tunneltelt til to personer - det er også langt det mest rummelige!

Så her udfordrer danskejede Nordisk virkelig de mere etablerede producenter af kvalitetstelte, for dette ekstremt lette Halland 2 LW 2.0 med sine 1.500 gram markedets letteste tunneltelt til to personer, når man tager den indvendige plads i betragtning.

Vi havde udstyret Erik B. Jørgensen med prototypen af den større trepersoners Oppland 3 LW til hans solotur tværs over Alaska i sommeren 2014, og teltet bestod med bravour! Og Erik skåner ikke sit grej, skulle vi hilse og sige.

Den større Oppland 3 LW vandt da også den eftertragtede Red Dot Award for dets innovative, tekniske design og det uhyre lette materialevalg, og helt samme materialer og designløsninger er anvendt i denne Halland 2 LW 2.0.

Men trods den enestående lave egenvægt på blot 1.500 gram for dette tomands tunneltelt med forlænget apsis(!), er der ikke gået på kompromis med hverken komfort eller tekniske detaljer, som gør overnatningerne i det fri til en sand fornøjelse. Faktisk kan teltet under rimelige vejrforhold rejses med blot fire pløkke - og det bliver stående!

Inderteltet entreres gennem den store dør med tovejs regulerbare lynlås, som er forsynet med et ventilerende myggenet, så du selv kan regulere graden af ventilation. Selve inderteltet har en bredde op til 135 cm, en længde på 215 cm. og en højde på op til hele 100 cm, så der er masser af plads til to standard liggeunderlag og evt. lidt bagage i den ene ende og i siden af inderteltet. Inderteltet er lavet af ekstremt fint og let silikoniseret 15 Denier Nylon Ripstop, som blot vejer 26 gram/m2! Dette materiale er både åndbart og vandresistent, så eventuel kondens fra oversejlet ikke umiddelbart finder ind i inderteltet. Inderteltet er udstyret med myggenetspanel øverst modsat døren og er i øvrigt forsynet med flere inderlommer til alle de medbragte småting, man gerne hurtigt skal kunne komme til.

Bunden er af en PU-belagt 20 Denier Nylon Ripstop, som trods en meget lav egenvægt på 53 gram/m2 selvfølgelig er 100% vandtæt (vandsøjletryk >8.000 mm.)

Halland 2 LW 2.0 rejses nemt og hurtigt ved hjælp af to DAC Featherlite NFL-stænger i anodiseret letvægtsaluminium, som føres gennem de skjulte løbegange. Oversejlet, som er stærkt medvirkende til teltets uhørt lave vægt, er af en blot 10 Denier Nylon Ripstop, der er silikonebelagt på begge sider (dobbelt udvendigt og en enkelt gang indvendigt) for at øge rivstyrken og den generelle vandtæthed. Materialet vejer kun 30 gram/m2 og modstår et konstant vandsøjletryk på >2.000 mm, hvilket er alt, alt rigeligt! For når et materiale (jf. DIN-normen) modstår et vandsøjletryk på over 1.200 mm. er det at betragte som værende 100% vandtæt. Og nogle billige telte kan måske honorere dette - i hvert fald som nye - men erfaringen viser, at efter kort tids brug, vil de billige tekstiler hurtigt miste deres vandtætte egenskaber pga. det ringe materialevalg og den dårlige belægning af materialet.

Lynlåsen til indgangen i oversejlet ligger beskyttet bag stormflap, som fikseres magnetisk. En både let og meget velfungerende løsning. Den rette ventilation i teltet opnås ved hjælp af ventilskakten i hver ende af oversejlet, som sammen med netpanelet og lynlåsåbningen i inderteltet sørger for den fornødne luftgennemstrømning.

Dette var bare nogle få af de mange gode detaljer, som kendetegner Nordisk Halland 2 LW 2.0. Det er et fantastisk gennemført telt til de krævende ture på fjeldet, hvor hvert et gram tæller. Sin lave vægt til trods er det et stærkt og vindstabilt telt, som levner god plads til de overnattende. Også hvis man på grund af dårligt vejr er bundet til at blive i teltet i flere døgn.

Og så kan teltet i øvrigt pakkes sammen, så det blot fylder 17 x 38 cm!

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Antal sovende personer: 2
Vandsøjletryk, oversejl : 2000 mm
Vandsøjletryk, bund : 8000 mm
Mål, indertelt (H x L x B): 100 x 220 x 140 cm
Mål, ydertelt (H x L x B): 110 x 360 x 165 cm
Myggenet: Ja
Pakkevolumen, diameter: 17 cm
Pakkevolumen, længde: 38 cm
Produktfamilie: Addiction
Pakkepose: Inkluderet
Type: Tunneltelt
Vægt, kategori: 1-1,5 kg
Vægt: 1480 g
Oversejl:
10D ripstop nylon
Indertelt:
15D ripstop nylon
Bund:
20D ripstop nylon
Stænger:
2 x 8.7 mm alu DAC Featherlike NSL
Pløkke:
9 x alu triple twister

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returret!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?