e+LITE

Varenr:E02 P4
InStock
Spar 23%
Vælg farve Red/Black
DKK 199,- DKK 259,- EUR 26,65 EUR 34,69

Blandt Petzl's pandelamper finder vi den charmerende e+LITE®, som er deres absolutte Twiggy-model.

Endnu engang viser franske Petzl, at de er verdensmestre i at fremstille ultralet gear for dem, der ynder at bevæge sig light and fast: e+LITE® er en fremragende pandelampe på blot 26 gram! Og selv om den er klein, er det ikke småting, denne lille fyr præsterer! Med Petzl e+LITE® får vi derfor endnu engang bevist at det er gørelsen, der tæller! 

Petzl kalder e+LITE® for en Emergency Headlamp til nød- eller redningsituationer, men vi mener nu, at anvendelsesområdet er meget større. For ikke alene er den lille og let, den er også i stand til at levere et godt lys i temperaturer fra -30°C til +60°C, hvilket vil sige temperaturforskelle på op mod 100°C! Medarbejdere fra egne rækker har således testet produktet på det svenske vinterfjeld i -30°C og på Elbrus i Rusland og i begge tilfælde med meget positiv respons. Vores erfaring med pandelygter siger også, at ofte, når man er på tur, er det i forholdsvis kortvarige perioder man behøver lys. I de fleste tilfælde kunne pandelygten helt undværes. Så hvis man står og overvejer, om man overhovedet gider slæbe en pandelygte med, er e+LITE® oplagt alligevel at smide i sækken (eller inderlommen). 

Med Petzl e+LITE® behøver man heller ikke være bange for regn eller fugt. Faktisk er den funktionel ned til 1 meters dybde (IPX7-standarden), så tøv ikke med at springe ned i den mørke våge for at redde din kammerat op. 

e+LITE® er desuden produceret med øje for redningslys i højeksplosive områder, fordi den overholder de betingelser, der kræves her og er derfor certificeret efter standarden, ATEX (3 GD EEx nl II T6) samt HazLoc (Hazardous Locations), hvilket for almindelige dødelige betyder, at den ikke producerer elektriske gnister store nok til at antænde gasser eller pulver. Hvis du ellers kan holde dig væk fra alverdens katastrofeområder og blot er til fredelig fjeldvandring eller natfiskeri, så klarer e+LITE® snildt disse aktiviteter, såvel sommer som vinter, mange år ud i fremtiden. 

e+LITE® er udstyret med fem forskellige lystyper fordelt på to forskellige Luxeon™ L.E.D.-pærer. Den ene giver et maksimalt lys på 50 Lumen og lyser snildt de første 10-15 meter op. Bruger man udelukkende denne funktion, vil de to medfølgende CR 2032 Lithium-batterier holde op til ca. 9 timer. Standardniveauet giver batterierne en levetid på op 12 timer, medens strobelyset vil være synligt på i hver fald 100 meter og blinke op til hele 90 timer. De to strobefunktioner, der blinker rødt eller hvidt med korte intervaller, samt et helt rødt lys til de mere intime stunder, hvor du ønsker at beholde dit nattesyn, sparer således på strømforbruget. 

Lysindstillingerne er nemme at skifte imellem via Petzl's smarte Locking Switch™, der har OFF-funktion i begge yderpositioner og mulighed for låsefunktion, så den ikke tændes utilsigtet.  

e+LITE® kan naturligvis bæres omkring hovedet, men også omkring håndleddet eller på skyggen af en kastet ved hjælp af den lille integrerede clips, der sidder bag på. Selve spændet på den smidige panderem fungerer i øvrigt også som nødfløjte, og hele diodeboksen kan rotere 360° på sit smarte kugleled.   

Med til e+LITE® pandelampen følger et vandtæt og slagfast etui, der let kan monteres i buksebælte eller på rygsækken. Petzl yder 10 års garanti på e+LITE® og bedyrer, at selv efter 10 år i ubrugt stand, vil de to medfølgende CR 2032 Lithium-batterier stadig fungere optimalt. 

Bottom line: Er du til minimal vægt/volumen-forhold og er opdraget til at spare på lyset, så har du mere end rigeligt i en Petzl e+LITE®! 

Petzl er i klatresporten blandt de mest anerkendte producenter af kvalitetsudstyr. Det franske firma udvikler og fremstiller udstyr til klatring, bjergbestigning, caving, stilladsarbejde og andre aktiviteter, der kræver små specialfremstillede hjælpemidler. Herunder finder man også en lang serie af pandelamper, accessories og beklædning.

Mærket er kendt for en særdeles høj standard, kvalitet og et gennemtænkt design. Tag fx den meget populære GriGri®, der er et automatisk bremseværktøj, som bliver brugt til at sikre med under mange forskellige klatreaktiviteter. Petzl er desuden kendetegnet ved brugervenligheden i de mange produkter, som skiller sig markant ud fra mængden af lignende produkter på markedet.

Petzl var desuden de første på markedet, der benyttede Light Emitting Diode-teknologien (kendt som L.E.D.), og da de i 2000 introducerede de første pandelamper med L.E.D. med det meget lave energiforbrug, blev det hurtigt en kæmpe succes. Denne teknologi er senere kopieret af bl.a. Mag-Lite, der er en anden gigant indenfor outdoor-industrien.

Den nu afdøde Fernand Petzl, en verdenskendt huleforsker og klatrer, var manden, der for alvor fik hjulene til at dreje dengang i 1970'erne. Allerede i sine unge år, tilbage i 1933, var han godt i gang med at forme grundideerne til Petzl-imperiets succes. Han levede det meste af sit liv i en lille fransk landsby nær Grenoble, i skyggen af bjergmassivet Dent De Crolles. Som 21-årig lavede han sin første store huleklatring ved Trou du Glaz-indgangen, og blev med det samme besat af at udforske grotternes hidtil ukendte passager og det at gå dybere ind i grotterne, end nogen anden før ham.

Sammen med vennerne Pierre Chevalier og Charles Petit-Didier, kulminerede deres søgen efter det ukendte, da de flere steder i Crolle-massivet fandt sammenhængende gange, man i dag kender som Réseau de la Dent de Crolles, eller Crolle-tandens Rødder. Et meget dybt grottesystem, der med sine ca 650 meter i 1947 blev målt og udråbt til at være verdens dybeste. Senere, i 1956, deltog Petzl også i udforskningen af grotten Gouffre Berger, hvilken - med de 1.122 meter - satte ny verdensdybderekord.

På den tid fandtes der ikke nogle firmaer, som producerede specielt caving-udstyr, så Ferdnand Petzl og hans venner måtte selv udvikle og udforme deres grej, hvilket blandt andet omfattede rebstiger og nylonreb.

I starten af 1950'erne blev et maskinværksted sat i gang med at udvikle de første prototyper af de ascending tools, Petzl havde tegnet. Og I 1970 startede Petzl selv en lille caving-udstyrsindustri og fortsatte i årene efter med at udvide sortimentet til klatre- og bjergbestigningsudstyr.

I dag er Petzl ét af de mest anerkendte mærker i verden, når det drejer sig om udstyr til klatring.

Læs mere

Læs mindre

Materialer
ABS Plast
Generel information
Lumens: 26
Brændetid : Max 30 timer
Lysdistance : Max 29 meter
Lysniveauer: 3 + blink
Lysfarve: Hvid / Rød
Pære: 4 x Luxeon™ L.E.D. r
Batteritype: 2 x CR 2032 Lithium
Dimensioner, hoved : H: 3,2 / B: 4,0 / D: 1,1 cm
Vægt: 26 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Pakkeboks med omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Varenr:
E02 P4

e+LITE

DKK 199,- DKK 259,- EUR 26,65 EUR 34,69
Vælg farve Red/Black

Lignende produkter

Lagerstatus

Prismatch