Produktet er tilføjet kurven
Vælg farve Black Multicam
Vælg lynlås CZ
Carinthia

Defence 4 Medium Black Multicam

Defence 4 Medium Black Multicam

Varenr:92516
Vælg farveBlack Multicam
Vælg lynlås CZ

Beskrivelse

Denne Defence 4 Medium Black Multicam fra østrigske Carinthia er hentet fra deres professionelle militærserie og er én af de bedst sælgende soveposer i sin klasse af varme tresæsoners fibersoveposer.

Kendetegnende for Defence 4 Medium Black Multicam er den karakteristiske centerlynlås og det ekstremt robuste og vandresistente ydermateriale af Shelltex Nylon, som effektivt sørger for at holde fugten og den kolde luft ude. En sublim fibersovepose, der er som skabt til hårde liv i de udsatte shelters fra tidligt forår og langt ind i efteråret. Endvidere kan den bruges i kombination med Tropen-soveposen, hvis du skal ruste dig til de koldeste vinternætter i shelteret eller på vinterfjeldet.

Defence 4 Medium Black Multicam, som passer personlængder op til ca. 185 cm, er skåret i en rummelig mumiefacon og foret med dobbeltlag af den enestående G-Loft -fiber, som Carinthia selv har udviklet og er blevet så berømt for. Så berømt, at mange andre store producenter (fx Fjällräven) anvender G-Loft som deres foretrukne fiberfyld i den forede beklædning og i de dyrere soveposer. For dels er denne spundne mikrofiber af polyester fantastisk blød og behagelig, men derudover er det givetvis det fiberfyld på markedet, der binder allermest isolerende luft i forhold til fyldmængden. Dertil kommer, at det er ekstremt hydrofobisk, så Carinthias soveposer også tåler det hårde liv i de åbne shelters, hvor de til tider netop udsættes for både vind og vand.

Carinthia Defence 4 Medium Black Multicam er selvfølgelig differentialskåret mellem yder- og inderpose, og kroppens strålevarme holdes effektivt tilbage af det varmereflekterende indermateriale. Det løsthængende Shelltex Nylon på yderposen ligger som et ekstra lag hen over den indvendige struktur og giver et ekstra lag isolering uden sømme, hvor kulden kan finde igennem, og denne konstruktion sikrer således varme på de koldeste efterårsnætter. Og i varmere vejr kan den nederste del af den tovejs centerlynlås åbnes op for ventilation. Det ekstra brede, fiberfyldte panel indvendigt og den udvendige stormflap forhindrer unødig kuldegennemtrængning ved lynlåsen, hvor den særlige kantforstærkning effektivt modvirker, at lynlåsen bider sig fast.

Fodenden er udformet således, at den tillader fodens naturlige, let fremadvinklede hvileposition, uden at fyldet presses sammen. Og dette, kombineret med den ekstra lille åbning i den justerbare hætte gør, at varmen opretholdes omkring fødder og hoved, hvilket er meget vigtigt, for fryser du først ét af disse steder, varer det ikke længe, før du begynder at fryse på resten af kroppen!

Carinthia Defence 4 Medium Black Multicam er bare en rigtig gennemført, robust, særdeles vejrresistent og meget komfortabel sovepose til det krævende friluftsliv. Også til brug under mere eller mindre åben himmel, hvor man skal kunne gardere sig mod stormende vind og regnbyger.

Soveposen leveres med forstærket kompressionspose med kompressionstræk i både længde og omkreds for bedst mulig komprimering.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Komforttemperatur (kvinder): -8,8 °C
Komfortgrænse (mænd): -15 °C
Ekstremtemperatur: -35 °C
Bredde, skulder : 85 cm
Bredde, fod : 57 cm
Længde: 215 cm
Pakkepose: Inkluderet
Pakkevolumen, diameter: 23 cm
Pakkevolumen, længde: 38 cm
Fyld: Fiber
Facon: Mumie
Vægt: 1,5 - 2 kg
Vægt: 1850 g
Materiale:
Shelltex® Nylon
Foring:
100% Polyamid
Fyld: G-Loft®

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?