Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Defence 4 Medium Black Multicam Fibersovepose
Denne Defence 4 Medium Black Multicam Fibersovepose fra østrigske Carinthia er hentet fra deres professionelle militærserie og er én af de bedst sælgende soveposer i sin klasse af varme tresæsoners fibersoveposer. Kendetegnende for Defence 4 Medium Black Multicam Fibersovepose er den karakteristiske centerlynlås og det ekstremt robuste og vandresistente ydermateriale af Shelltex Nylon, som effektivt sørger for at holde fugten og den kolde luft ude. En sublim fibersovepose, der er som skabt til hårde liv i de udsatte shelters fra tidligt forår og langt ind i efteråret. Endvidere kan den bruges i kombination med Tropen-soveposen, hvis du skal ruste dig til de koldeste vinternætter i shelteret eller på vinterfjeldet.Defence 4 Medium Black Multicam Fibersovepose, som passer personlængder op til ca. 185 cm, er skåret i en rummelig mumiefacon og foret med dobbeltlag af den enestående G-Loft -fiber, som Carinthia selv har udviklet og er blevet så berømt for. Så berømt, at mange andre store producenter (fx Fjällräven) anvender G-Loft som deres foretrukne fiberfyld i den forede beklædning og i de dyrere soveposer. For dels er denne spundne mikrofiber af polyester fantastisk blød og behagelig, men derudover er det givetvis det fiberfyld på markedet, der binder allermest isolerende luft i forhold til fyldmængden. Dertil kommer, at det er ekstremt hydrofobisk, så Carinthias soveposer også tåler det hårde liv i de åbne shelters, hvor de til tider netop udsættes for både vind og vand.Carinthia Defence 4 Medium Black Multicam Fibersovepose er selvfølgelig differentialskåret mellem yder- og inderpose, og kroppens strålevarme holdes effektivt tilbage af det varmereflekterende indermateriale. Det løsthængende Shelltex Nylon på yderposen ligger som et ekstra lag hen over den indvendige struktur og giver et ekstra lag isolering uden sømme, hvor kulden kan finde igennem, og denne konstruktion sikrer således varme på de koldeste efterårsnætter. Og i varmere vejr kan den nederste del af den tovejs centerlynlås åbnes op for ventilation. Det ekstra brede, fiberfyldte panel indvendigt og den udvendige stormflap forhindrer unødig kuldegennemtrængning ved lynlåsen, hvor den særlige kantforstærkning effektivt modvirker, at lynlåsen bider sig fast.Fodenden er udformet således, at den tillader fodens naturlige, let fremadvinklede hvileposition, uden at fyldet presses sammen. Og dette, kombineret med den ekstra lille åbning i den justerbare hætte gør, at varmen opretholdes omkring fødder og hoved, hvilket er meget vigtigt, for fryser du først ét af disse steder, varer det ikke længe, før du begynder at fryse på resten af kroppen!Carinthia Defence 4 Medium Black Multicam Fibersovepose er bare en rigtig gennemført, robust, særdeles vejrresistent og meget komfortabel sovepose til det krævende friluftsliv. Også til brug under mere eller mindre åben himmel, hvor man skal kunne gardere sig mod stormende vind og regnbyger.Soveposen leveres med forstærket kompressionspose med kompressionstræk i både længde og omkreds for bedst mulig komprimering.
Læs mere
Læs mindre
Bestil i dag - leveret i morgen!
Du har altid 30 dages returnering!
Flere leveringsmuligheder!
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.Mandag - torsdag 8:00 - 17:30Fredag 8:00 - 18:00Lørdag 10:00 - 15:00Tlf. 63 12 37 37
Kontakt os via voreskontaktformular
Administration & centrallagerFriluftslageret ApSCVR: 27 27 33 78Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NVButikkerLæssøegade 12 | 5000 Odense CSct. Anne Plads 2-4 | 5000 Odense C
Følg Friluftslageret på de sociale medier
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket