Produktet er tilføjet kurven

 

◂ ALLE BLOGINDLÆG

 

 

Komplet guide til valg af vandrestøvler og vandresko

- find det rigtige fodtøj til din turtype

 

 

 

 

Opdateret d. 7. april 2026 

Guide: Hvilke vandrestøvler eller sko passer til dig?

Uanset om du er nybegynder eller erfaren vandrer, er det rigtige vandrefodtøj en af de vigtigste investeringer, når du skal på tur i det fri. Forkerte vandrestøvler kan betyde vabler, ømme ankler og en ødelagt tur - så det betaler sig at vælge rigtigt fra starten. Det kan dog være noget af en jungle at finde frem til netop de støvler eller sko, der passer dig og dine behov. Ingen fødder er ens, og hvad der kan sidde godt på din vens fødder er ikke ensbetydende med, at det sidder godt på dine fødder. Vi har samlet en trin-for-trin guide til at finde den rette vandrestøvle til din næste tur, hvad enten det er en søndagstur i skoven, en uges trekking i Norge eller en pilgrimsrejse på Caminoen.

1. Hvilken vandrestøvle skal jeg bruge til min tur?

Før man køber sig et par nye vandrestøvler eller vandresko, skal man have gjort op med sig selv, hvilke aktiviteter støvlen oftest vil blive brugt til. Er fodtøjet til lette dagsvandringer i skoven, ved vandet og på stier uden oppakning eller til flerdagesvandring med tung rygsæk eller måske er du ved at planlægge en vandring på Camino de Santiago? Måske vil du gerne have en sko, der kan lidt det hele?

Her er de mest almindelige scenarier - og hvilken type af fodtøj, der passer bedst:

Turtype

Forventet terræn

Oppakning

Anbefalet fodtøjstype

Egenskaber

Let dagstur på stier/skovveje

Jævnt, blødt

Minimal

Letvægt vandresko eller åndbar mid-cut støvle

Let, fleksibel, god åndbarhed

Længere dagstur eller weekendtur med let oppakning

Varierende, lettere ujævnt

Let til moderat

Mid-cut vandrestøvle

Mere støtte omkring ankel, stadig let og fleksibel

Flerdages tur med tung rygsæk

Ujævnt, sten, bakker

Tung

Robust mid-cut vandrestøvle

Maksimal støtte, stivere sål, robusthed og beskyttelse. Evt. med GTX for vandtæthed

Camino, pilgrimsrute eller langdistancevandring

Varierende - asfalt, grusveje, stier

Let til moderat

Let mid-cut vandrestøvle eller åndbar vandresko

Komfort over mange dage, god åndbarhed, lav vægt

Bjergvandring/ekspedition

Meget ujævnt, stejlt, evt. sne/is

Tung

Ekspeditions-, alpin- eller trekkingstøvle

Ekstrem støtte, isolering, crampon-kompatibel, vandtæt

 

2. Hvilket materiale skal dine vandrestøvler være i?

Der findes vandrefodtøj i mange forskellige materialer, dog er de ofte opdelt efter, om de er fremstillet i enten:

  • Syntetiske materialer (kunststof): åndbare, lette vandresko der er ideelle til dagsvandringer og det danske vejr.
  • Lædermaterialer: slidstærke og holdbare vandrestøvler til krævende terræn og lange trekkingturer.

Membran - hvad er det, og har du brug for det?

Begge typer materiale findes både med og uden membran. Kort fortalt gør en membran støvlen både vandtæt og åndbar. En membran er et syntetisk materiale med mikroskopiske porer, der holder vandet ude og lader fugt og varme slippe ud. Den mest kendte membran er Gore-Tex® (GTX), men flere mærker bruger deres egne membranteknologier. Har du brug for vandtætte vandrestøvler? Kig efter GTX eller tilsvarende membran i specifikationerne under hvert produkt.

 

Salomon støvle i brug.
En der vandrer i Salomon sko, med vandrestave.

Syntetiske vandresko - lette og åndbare

Vandresko og vandrestøvler i syntetiske materialer er designet til den lettere vandring eller det urbane brug, hvor komfort, lethed og åndbarhed er nøgleordene. Det syntetiske materiale giver ekstra fleksibilitet og god bevægelsesfrihed, er let og dermed velegnet til dagsvandringer i dansk natur året rundt.

Lædervandrestøvler - holdbare og støttende

Læder er klart at foretrække, når vandrestøvlen skal give ekstra støtte på langt terræn og ujævnt underlag. Men læder er ikke bare læder. Der findes forskellige typer med hver deres egenskaber. I Friluftslageret forhandler vi sko og støvler i henholdsvis kernelæder, ruskind, nubuck og tibetansk yak-læder. En læderstøvle er modsat en syntetisk støvle lidt tungere og umiddelbart lidt stivere at have på, når den er ny - men til gengæld overlegen til vandring på fjeldet, i bjergene og i krævende terræn, hvor det er vigtigt med ekstra god støtte. Læderet i kombination med en god uldsok giver formidabel varmeregulering, og læderstøvlen kan blive næsten eller helt ligeså vandtæt som en membranstøvle, hvis den plejes og imprægneres korrekt.


I dag fremstilles mange vandresko og vandrestøvler i en kombination af læder og kunststofmaterialer, der dermed kan være bløde at have på, giver god støtte og samtidig holder vægten på støvlen nede.

Shop vandresko og vandrestøvler fra populære mærker som:

Undersiden af en vandrestøvle.

3. Hvilken sål skal min støvle have?

En vandrestøvles sålopbygning kan inddeles i tre forskellige lag, indersålen, mellemsålen og ydersålen. 

Indersålen, også kaldet indlægssålen, er det aftagelige lag, som foden er i kontakt med nede i støvlen. Dens formål er støtte og stødabsorbering.

Mellemsålen afgør, om en vandrestøvle er stiv eller ej. Mellemsålens formål er stabilitet, stødabsorbering og en vis grad af stivhed. Kig efter om mellemsålen er en såkaldt EVA- eller PU-sål. De blødere EVA-såler er lavet til let dagsvandring uden tung oppakning, mens en formstøbt PU-sål er til lange trekturer med tung oppakning på ujævnt terræn.

Ydersålen er i kontakt med underlaget, og dens vigtigste funktion er skridsikkerhed og slidstyrke. Jo dybere mønstre og grovere profil i sålen, desto mere skridsikker er den i blødt, mudret og varierende terræn.

Lag

Funktion

Materialer/egenskaber

Hvad skal du kigge efter?

Indersål

Støtte og stødabsorbering

Udtagelig, polstret

God komfort, evt. udskiftelig for bedre støtte

Mellemsål

Stabilitet, stødabsorbering, stivhed

EVA (blød, let), PU (stiv, holdbar)

EVA til let vandring, PU til tung oppakning og ujævnt terræn

Ydersål

Skridsikkerhed, slidstyrke

Gummi, grov profil

Dybt mønster for greb i mudret og varierende terræn

TIP! Indlægssåler kan være din bedste ven

Selvom du har fundet de perfekte vandrestøvler til din turtype, kan en god indlægssål løfte komforten markant. Vores udvalg af ortopædiske indlægssåler fra Currex, Icebug og SUPERfeet er designet til at forstærke fodens evne til at absorbere stød uden at begrænse bevægeligheden. De findes med forskellige svanghøjder, så du kan finde dem, der passer til netop dine fødder. Det er en investering i både velvære og performance på dine ture. Se indlægssåler til vandring her.

 

Vores udvalg af såler

Højskaftet og lavskaftet sko.

4. Hvor meget ankelstøtte har du brug for i dit vandrefodtøj?

Skaftehøjde - low-cut, mid-cut eller high-cut?

En væsentlig faktor ved valget af din nye vandrestøvle er, hvor meget støtte, du har brug for. Der er naturligvis mest støtte i støvler med et højt og stift skaft. Hvis du ikke er til ujævnt terræn, lange stigninger og dagslange vandredage med tung oppakning, er det en let vandrestøvle med et lavere skaft, du skal gå efter. Men som udgangspunkt - hvis du har problemer med anklen eller andre skader - er en støvle med et lidt højere skaft værd at vælge. De højskaftede støvler bruges mest til jagt og militær, og er faktisk ikke noget vi forhandler så meget. Et for højt skaft kan nemlig gøre at du mister lidt af ankelstøtten, og det vil man helst undgå på vandreturen.

  • Low-cut vandresko: Minimal støtte til anklen, men stor bevægelsesfrihed. Ideel til lette dagsvandringer, skovture og byvandring.
  • Mid-cut vandrestøvle: Meget støtte omkring anklen, velegnet til weekendture, lettere fjeldsture og ture med moderat oppakning.
  • High-cut støvle: Maksimal støtte og beskyttelse, bedst til tung oppakning, meget ujævnt terræn og jagt.
En Keen støvle der bliver snørret via hægterne.

Støvlens snøresystem - undervurderet og vigtigt

En anden væsentlig faktor er snøresystemet på vandrestøvlen. Det er vigtigt, at fodtøjet er snøret korrekt, altså hverken for løst eller for stramt for at opnå den rette støtte og komfort. Hvis din fod kan glide rundt i vandrestøvlen, har du ikke strammet snøresystemet nok. kvalitetsvandrestøvler har i dag et todelt snøresystem, hvor små hægter hjælper med at låse snørebåndet mellem vristen og anklen. Fordelen med et todelt snøresystem er, at du kan tilpasse støtten præcist til terrænet - løsere over vristen på flad grusvej, strammere ved stigninger og ujævnt underlag.

Closeup af en Scarpa vandresko.
Closeup af en La Sportiva vandresko.
Closeup af en vandresko, der bliver snøret.

5. Find den rigtige pasform på dine vandrestøvler

Du har sikkert prøvet at købe et par støvler eller sko, hvor du efter blot én tur i det fri har fået vabler, ømme ankler og/eller knæ. En dårligt siddende vandrestøvle er den hyppigste årsag til problemer på turen - uanset hvor god støvlen er i sig selv. Det gælder i særdeleshed på lange etaper som Caminoen, hvor du måske går 25 km om dagen i flere uger.

Formålet er at finde en størrelse og pasform, der matcher dine fødders anatomi og som også tager højde for eventuelle skader eller skavanker. Har du f.eks. brede fødder, bør du kigge på mærker, der tilbyder wide-fit, såsom Scarpa, Hanwag eller Salomon. Vi anbefaler altid, at du tager ud i butikken og prøver forskellige støvler - det er den bedste måde at finde ud af, hvad der fungerer for dig.

Find den rette størrelse

  • Brug indlægssålen som pejlemærke - der skal være ca. 1 cm fra storetå til forreste kant.
  • Prøv altid støvlerne med de sokker, du planlægger at bruge på tur.
  • Prøv støvlerne senere på dagen, når fødderne er størst.
  • Sørg for, at der er god plads til dine tæer, når du går nedad.
  • Hvis du bruger ortopædiske indlægssåler, medbring dem ved prøvning.
  • Gå gerne op og ned ad trapper for at teste pasformen i bevægelse.

Find den rette pasform

  • Støvlen skal sidde tæt - men ikke klemme.
  • Du må ikke kunne løfte hælen op, når du går.
  • Foden skal ligge stabilt i støvlen - ingen rotation.
  • Du skal kunne bevæge tæerne op og ned en smule, men uden at røre snuden.
Fire mennesker med Smartwool uldsokker på i fjeldet.

 
Vandresokker - det oversete element der gør hele forskellen

Når vandrestøvlerne er i hus og vandreturen står for døren, er der én vigtig og helt central forudsætning for, at det bliver en god tur, nemlig de rigtige vandresokker. Når du skal vælge de rette sokker til vandring, skal du altid gå efter sokker, der er lavet i en kombination af uld og kunststof, og at sokken yder en god støtte. Vi anbefaler, at du aldrig vælger en bomuldsok at vandre i, da den suger al fugten, er længere tid om at tørre og dermed nemmere vil forårsage vabler og gnavsår.

Uld er derimod både svedtransporterende og varmeregulerende, og det gør, at ulden transporterer sveden væk og holder dine fødder tørre og fri for vabler. De temperaturregulerende egenskaber giver en kølende virkning i varmt vejr og modsat en god varme i koldt vejr.

Gode sokker er simpelthen forudsætningen for en vellykket og komfortabel vandretur. En god sok støtter bedre op om foden, aflaster og stabiliserer foden, giver god varmeregulering og minimerer risikoen for vabler. Valg af sokker afhænger ligesom støvlen af aktivitetsniveau, oppakning og terræn. Læs vores komplette guide til vandresokker her.

7 praktiske tips til dine vandrestøvler - få dem til at holde længere

Gode vandrestøvler er en investering, og med den rette pleje og brug kan de holde i mange år. Her er vores bedste råd:

1. Gå dine støvler til derhjemme inden turen - brug dem i flere timer og gerne på trapper, så de former sig efter din fod og undgår vabler på den første tur.

2. Tjek sålerne for slid jævnligt - udskift indersålen, hvis den mister stødabsorbering eller komfort. Det forlænger både støvlens levetid og din komfort på lange vandreture.

3. Plej og imprægner regelmæssigt - hold dine vandrestøvler rene og brug imprægnering og læderfedt efter behov for at bevare vandtæthed og forlænge levetiden.

4. Gode vandresokker er mindst lige så vigtige som selve støvlen - de forebygger vabler, støtter foden og regulerer temperaturen. Vælg altid uld/syntetisk blanding og undgå bomuld.

5. Tag indersålen ud efter hver tur - det hjælper med at lufte støvlen, forhindrer fugtophobning og forebygger dårlig lugt.

6. Rens snørebånd og hægter jævnligt - snavsede snørebånd og spænder slider hurtigere på støvlen og gør det sværere at opnå en god og præcis pasform.

7. Brug gaiters i vådt eller mudret terræn - de beskytter dine vandrestøvler og bukseben effektivt mod snavs, vand og småsten.


Ofte stillede spørgsmål

  

 ◂ ALLE BLOGINDLÆG

 

Komplet guide til valg af vandrestøvler og vandresko
- find det rigtige fodtøj til din turtype

Guide: Hvilke vandrestøvler eller sko passer til dig?

 

 

Opdateret d. 7. april 2026

Uanset om du er nybegynder eller erfaren vandrer, er det rigtige vandrefodtøj en af de vigtigste investeringer, når du skal på tur i det fri. Forkerte vandrestøvler kan betyde vabler, ømme ankler og en ødelagt tur - så det betaler sig at vælge rigtigt fra starten. Det kan dog være noget af en jungle at finde frem til netop de støvler eller sko, der passer dig og dine behov. Ingen fødder er ens, og hvad der kan sidde godt på din vens fødder er ikke ensbetydende med, at det sidder godt på dine fødder. Vi har samlet en trin-for-trin guide til at finde den rette vandrestøvle til din næste tur, hvad enten det er en søndagstur i skoven, en uges trekking i Norge eller en pilgrimsrejse på Caminoen.

1. Hvilken type vandrestøvle passer til din turtype?

Før man køber sig et par nye vandrestøvler eller vandresko, skal man have gjort op med sig selv, hvilke aktiviteter støvlen oftest vil blive brugt til. Er fodtøjet til lette dagsvandringer i skoven, ved vandet og på stier uden oppakning eller til flerdagesvandring med tung rygsæk eller måske er du ved at planlægge en vandring på Camino de Santiago? Måske vil du gerne have en sko, der kan lidt det hele?

Her er de mest almindelige scenarier og hvilken type af fodtøj, der passer bedst:

Let dagstur på stier/skovveje

Forventet terræn: Jævnt, blødt
Oppakning: Minimal
Anbefalet fodtøjstype: Letvægt vandresko eller åndbar mid-cut støvle
Egenskaber: Let, fleksibel, god åndbarhed

Længere dagstur eller weekendtur med let oppakning

Forventet terræn: Varierende, lettere ujævnt
Oppakning: Let til moderat
Anbefalet fodtøjstype: Mid-cut vandrestøvle
Egenskaber: Mere støtte omkring ankel, stadig let og fleksibel

Flerdages tur med tung rygsæk

Forventet terræn: Ujævnt, sten, bakker
Oppakning: Tung
Anbefalet fodtøjstype: Mid-cut vandrestøvle
Egenskaber: Maksimal støtte, stivere sål, robusthed og beskyttelse. Evt. med GTX for vandtæthed

Camino, pilgrimsrute eller langdistancevandring

Forventet terræn:Varierende - asfalt, grusveje, stier
Oppakning: Let til moderat
Anbefalet fodtøjstype: Let mid-cut vandrestøvle eller åndbar vandresko
Egenskaber: Komfort over mange dage, god åndbarhed, lav vægt

Bjergvandring/ekspedition

Forventet terræn: Meget ujævnt, stejlt, evt. sne/is
Oppakning: Tung
Anbefalet fodtøjstype: Ekspedition/alpinestøvle
Egenskaber: Ekstrem støtte, isolering, crampon-kompatibel, vandtæt

Urban vandring/rejser

Forventet terræn: Asfalt, grus
Oppakning: Let
Anbefalet fodtøjstype: Let vandresko eller en let mid-cut åndbar støvle
Egenskaber: Komfort, lav vægt, åndbarhed
Salomon støvle i brug.

2. Hvilket materiale skal min vandrestøvle være i? 

Der findes vandrefodtøj i mange forskellige materialer, dog er de ofte opdelt efter, om de er fremstillet i enten:

  • Syntetiske materialer (kunststof): åndbare, lette vandresko der er ideelle til dagsvandringer og det danske vejr.
  • Lædermaterialer: slidstærke og holdbare vandrestøvler til krævende terræn og lange trekkingturer.

Membran - hvad er det, og har du brug for det?

Begge typer materiale findes både med og uden membran. Kort fortalt gør en membran støvlen både vandtæt og åndbar. En membran er et syntetisk materiale med mikroskopiske porer, der holder vandet ude og lader fugt og varme slippe ud. Den mest kendte membran er Gore-Tex® (GTX), men flere mærker bruger deres egne membranteknologier. Har du brug for vandtætte vandrestøvler? Kig efter GTX eller tilsvarende membran i specifikationerne under hvert produkt.

 

En der vandrer i Salomon sko, med vandrestave.

Syntetiske vandresko - lette og åndbare

Vandresko og vandrestøvler i syntetiske materialer er designet til den lettere vandring eller det urbane brug, hvor komfort, lethed og åndbarhed er nøgleordene. Det syntetiske materiale giver ekstra fleksibilitet og god bevægelsesfrihed, er let og dermed velegnet til dagsvandringer i dansk natur året rundt.

Lædervandrestøvler - holdbare og støttende

Læder er klart at foretrække, når vandrestøvlen skal give ekstra støtte på langt terræn og ujævnt underlag. Men læder er ikke bare læder. Der findes forskellige typer med hver deres egenskaber. I Friluftslageret forhandler vi sko og støvler i henholdsvis kernelæder, ruskind, nubuck og tibetansk yak-læder. En læderstøvle er modsat en syntetisk støvle lidt tungere og umiddelbart lidt stivere at have på, når den er ny - men til gengæld overlegen til vandring på fjeldet, i bjergene og i krævende terræn, hvor det er vigtigt med ekstra god støtte. Læderet i kombination med en god uldsok giver formidabel varmeregulering, og læderstøvlen kan blive næsten eller helt ligeså vandtæt som en membranstøvle, hvis den plejes og imprægneres korrekt.

I dag fremstilles mange vandresko og vandrestøvler i en kombination af læder og kunststofmaterialer, der dermed kan være bløde at have på, giver god støtte og samtidig holder vægten på støvlen nede.

Shop vandresko og -støvler fra populære mærker som:

Haglöfs - Hanwag - Keen - Scarpa - Salomon 

Undersiden af en vandrestøvle.

3. Hvilken sål skal dine vandrestøvler have?

En vandrestøvles sålopbygning kan inddeles i tre forskellige lag, indersålen, mellemsålen og ydersålen. 

Indersålen, også kaldet indlægssålen, er det aftagelige lag, som foden er i kontakt med nede i støvlen. Dens formål er støtte og stødabsorbering.

Mellemsålen afgør, om en vandrestøvle er stiv eller ej. Mellemsålens formål er stabilitet, stødabsorbering og en vis grad af stivhed. Kig efter om mellemsålen er en såkaldt EVA- eller PU-sål. De blødere EVA-såler er lavet til let dagsvandring uden tung oppakning, mens en formstøbt PU-sål er til lange trekturer med tung oppakning på ujævnt terræn.

Ydersålen er i kontakt med underlaget, og dens vigtigste funktion er skridsikkerhed og slidstyrke. Jo dybere mønstre og grovere profil i sålen, desto mere skridsikker er den i blødt, mudret og varierende terræn.

Indersål

Funktion: Støtte og stødabsorbering
Materialer/egenskaber: Udtagelig, polstret
Hvad skal du kigge efter? God komfort, evt. udskiftelig for bedre støtte

Mellemsål

Funktion: Stabilitet, stødabsorbering, stivhed
Materialer/egenskaber: EVA (blød, let), PU (stiv, holdbar)
Hvad skal du kigge efter? EVA til let vandring, PU til tung oppakning og ujævnt terræn

Ydersål

Funktion: Skridsikkerhed, slidstyrke
Materialer/egenskaber: Gummi, grov profil
Hvad skal du kigge efter? Dybt mønster for greb i mudret og varierende terræn

TIP! Indlægssåler kan være din bedste ven

Selvom du har fundet de perfekte vandrestøvler til din turtype, kan en god indlægssål løfte komforten markant. Vores udvalg af ortopædiske indlægssåler fra Currex, Icebug og SUPERfeet er designet til at forstærke fodens evne til at absorbere stød uden at begrænse bevægeligheden. De findes med forskellige svanghøjder, så du kan finde dem, der passer til netop dine fødder. Det er en investering i både velvære og performance på dine ture. Se indlægssåler til vandring her.

Vores udvalg af såler

Lavskaftet og mellemhøjskaftede støvler med illustrering af skafthøjden.

4. Hvor meget ankelstøtte har du brug for i dit vandrefodtøj?

Skaftehøjde - low-cut, mid-cut eller high-cut?

En væsentlig faktor ved valget af din nye vandrestøvle er, hvor meget støtte, du har brug for. Der er naturligvis mest støtte i støvler med et højt og stift skaft. Hvis du ikke er til ujævnt terræn, lange stigninger og dagslange vandredage med tung oppakning, er det en let vandrestøvle med et lavere skaft, du skal gå efter. Men som udgangspunkt - hvis du har problemer med anklen eller andre skader - er en støvle med et lidt højere skaft værd at vælge. De højskaftede støvler bruges mest til jagt og militær, og er faktisk ikke noget vi forhandler så meget. Et for højt skaft kan nemlig gøre at du mister lidt af ankelstøtten, og det vil man helst undgå på vandreturen.

  • Low-cut vandresko: Minimal støtte til anklen, men stor bevægelsesfrihed. Ideel til lette dagsvandringer, skovture og byvandring.
  • Mid-cut vandrestøvle: Meget støtte omkring anklen, velegnet til weekendture, lettere fjeldsture og ture med moderat oppakning.
  • High-cut støvle: Maksimal støtte og beskyttelse, bedst til tung oppakning, meget ujævnt terræn og jagt.
En Keen støvle der bliver snørret via hægterne.

Støvlens snøresystem - undervurderet og vigtigt

En anden væsentlig faktor er snøresystemet på vandrestøvlen. Det er vigtigt, at fodtøjet er snøret korrekt, altså hverken for løst eller for stramt for at opnå den rette støtte og komfort. Hvis din fod kan glide rundt i vandrestøvlen, har du ikke strammet snøresystemet nok. kvalitetsvandrestøvler har i dag et todelt snøresystem, hvor små hægter hjælper med at låse snørebåndet mellem vristen og anklen. Fordelen med et todelt snøresystem er, at du kan tilpasse støtten præcist til terrænet - løsere over vristen på flad grusvej, strammere ved stigninger og ujævnt underlag.

Close up af Scarpa sko og La Sportiva vandresko.

5. Find den rigtige pasform på dine vandrestøvler

Du har sikkert prøvet at købe et par støvler eller sko, hvor du efter blot én tur i det fri har fået vabler, ømme ankler og/eller knæ. En dårligt siddende vandrestøvle er den hyppigste årsag til problemer på turen - uanset hvor god støvlen er i sig selv. Det gælder i særdeleshed på lange etaper som Caminoen, hvor du måske går 25 km om dagen i flere uger.

Formålet er at finde en størrelse og pasform, der matcher dine fødders anatomi og som også tager højde for eventuelle skader eller skavanker. Har du f.eks. brede fødder, bør du kigge på mærker, der tilbyder wide-fit, såsom Scarpa, Hanwag eller Salomon. Vi anbefaler altid, at du tager ud i butikken og prøver forskellige støvler - det er den bedste måde at finde ud af, hvad der fungerer for dig.

Find den rette størrelse

  • Brug indlægssålen som pejlemærke - der skal være ca. 1 cm fra storetå til forreste kant.
  • Prøv altid støvlerne med de sokker, du planlægger at bruge på tur.
  • Prøv støvlerne senere på dagen, når fødderne er størst.
  • Sørg for, at der er god plads til dine tæer, når du går nedad.
  • Hvis du bruger ortopædiske indlægssåler, medbring dem ved prøvning.
  • Gå gerne op og ned ad trapper for at teste pasformen i bevægelse.

Find den rette pasform

  • Støvlen skal sidde tæt - men ikke klemme.
  • Du må ikke kunne løfte hælen op, når du går.
  • Foden skal ligge stabilt i støvlen - ingen rotation.
  • Du skal kunne bevæge tæerne op og ned en smule, men uden at røre snuden.
Fire mennesker med Smartwool uldsokker på i fjeldet.

 
Vandresokker - det oversete element der gør hele forskellen

Når vandrestøvlerne er i hus og vandreturen står for døren, er der én vigtig og helt central forudsætning for, at det bliver en god tur, nemlig de rigtige vandresokker. Når du skal vælge de rette sokker til vandring, skal du altid gå efter sokker, der er lavet i en kombination af uld og kunststof, og at sokken yder en god støtte. Vi anbefaler, at du aldrig vælger en bomuldsok at vandre i, da den suger al fugten, er længere tid om at tørre og dermed nemmere vil forårsage vabler og gnavsår.

Uld er derimod både svedtransporterende og varmeregulerende, og det gør, at ulden transporterer sveden væk og holder dine fødder tørre og fri for vabler. De temperaturregulerende egenskaber giver en kølende virkning i varmt vejr og modsat en god varme i koldt vejr.

Gode sokker er simpelthen forudsætningen for en vellykket og komfortabel vandretur. En god sok støtter bedre op om foden, aflaster og stabiliserer foden, giver god varmeregulering og minimerer risikoen for vabler.

Valg af sokker afhænger ligesom støvlen af aktivitetsniveau, oppakning og terræn. Læs vores komplette guide til vandresokker her.

 
7 praktiske tips til dine vandrestøvler - få dem til at holde længere

Gode vandrestøvler er en investering, og med den rette pleje og brug kan de holde i mange år. Her er vores bedste råd:

1. Gå dine støvler til derhjemme inden turen - brug dem i flere timer og gerne på trapper, så de former sig efter din fod og undgår vabler på den første tur.

2. Tjek sålerne for slid jævnligt - udskift indersålen, hvis den mister stødabsorbering eller komfort. Det forlænger både støvlens levetid og din komfort på lange vandreture.

3. Plej og imprægner regelmæssigt - hold dine vandrestøvler rene og brug imprægnering og læderfedt efter behov for at bevare vandtæthed og forlænge levetiden.

4. Gode vandresokker er mindst lige så vigtige som selve støvlen - de forebygger vabler, støtter foden og regulerer temperaturen. Vælg altid uld/syntetisk blanding og undgå bomuld.

5. Tag indersålen ud efter hver tur - det hjælper med at lufte støvlen, forhindrer fugtophobning og forebygger dårlig lugt.

6. Rens snørebånd og hægter jævnligt - snavsede snørebånd og spænder slider hurtigere på støvlen og gør det sværere at opnå en god og præcis pasform.

7. Brug gaiters i vådt eller mudret terræn - de beskytter dine vandrestøvler og bukseben effektivt mod snavs, vand og småsten.

 
Ofte stillede spørgsmål

Når du skal vælge vandrestøvler til Caminoen, er det ikke kun et spørgsmål om at vælge mellem en let mid-cut støvle eller en robust vandresko. Det handler om at finde det perfekte match mellem komfort, støtte, vægt og ikke mindst dine egne erfaringer og behov. Her får du et nørdet, jordnært og brugbart overblik, så du kan træffe det bedste valg - uanset om du er nybegynder, hardcore langdistancetypen eller bare vil have glade fødder på rejsen.

Overvej disse faktorer før du vælger:

  • Terræn og rutevalg: De fleste Camino-ruter – især Camino Francés – byder på relativt jævnt terræn og gode stier. Du skal sjældent bære tung oppakning, da du typisk overnatter på herberger og ikke slæber telt eller kogegrej.
  • Oppakning: Går du med en lettere rygsæk, kan du roligt vælge lettere fodtøj. Tungere oppakning og kuperet terræn taler for mere støtte og robusthed.
  • Erfaring og fysik: Har du stærke ankler og erfaring med lange distancer, kan du overveje lette vandresko eller trailrunners. Er du nybegynder, eller har du tendens til at vrikke om, er en let mid-cut støvle et mere sikkert valg. Rigtig god tur!

Til jagt ja. Ellers er det kun hvis du går med en meget tung rygsæk eller i meget ujævnt terræn. Ofte rækker en mid-cut eller let støvle.

Til korte, lette ture på gode stier - ja. Til længere eller ujævne ture anbefales vandresko eller støvler for bedre støtte og holdbarhed. Trailrunners kan dog fungere fint på Caminoen for erfarne vandrere, der prioriterer lav vægt.

Læder er slidstærkt, støttende og holder længe, men kræver indkøring og pleje. Syntetiske støvler er lettere, tørrer hurtigere og kræver mindre vedligehold, men holder ofte ikke lige så længe.

Hvis du ofte går i vådt terræn eller regn, er en membran en fordel. Til varme, tørre forhold kan en støvle uden membran give bedre åndbarhed.

Der skal være ca. 1 cm plads foran tæerne, hælen må ikke løfte sig, og støvlen skal sidde tæt uden at klemme. Prøv altid støvlerne sidst på dagen, og brug de sokker, du vil vandre i.

Når indersålen mister stødabsorbering eller komfort, bør den skiftes - det kan forlænge støvlens levetid og øge komforten.

Hold dem rene, tør dem langsomt (aldrig på radiator), og plej læderet med imprægnering eller læderfedt for at bevare vandtætheden og forlænge levetiden.

Vælg sokker i uld eller en kombination af uld og syntetiske materialer. Undgå bomuld, da det holder på fugt og øger risikoen for vabler. Uldsokker regulerer temperaturen og holder fødderne tørre

Ja, mange vælger en alsidig low- eller mid-cut støvle, der fungerer til både urban vandring og lette ture i naturen.

Vælg mærker eller modeller, der tilbyder brede modeller, og medbring eventuelle indlægssåler, når du prøver støvler. Kig også på vores udvalg af indlægssåler.

Ja, især læderstøvler kræver tilvænning. Gå dem til derhjemme, og brug dem gerne nogle timer ad gangen, før du tager dem med på længere ture. Det er især vigtigt inden en lang vandring som Caminoen eller Hærvejen. Det mindsker risikoen for vabler og ubehag.

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?