Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Opdateret den 30. juni 2025
I Danmark findes der 1.500 primitive overnatnings-pladser, hvor du enten kan sove i shelter eller i telt. Yderligere er der fri opsætning af telte i mere end nu 275 statsskove over hele landet. Her kan du slå dit telt eller tarp op eller folde din sovepose ud i skovbunden for en enkelt nat uden at skulle søge tilladelse.
Det at overnatte i naturen kræver en smule forarbejde og planlægning hjemmefra, hvis du endnu ikke ved, hvor du vil tage hen, eller ikke har overvejet hvilken type overnatning, som du vil give dig i kast med. Har du lyst til at blive klogere på de mange muligheder for overnatning i det fri, kan vi anbefale, at du læser med her.
Fri teltning er inspireret af allemandsretten i Sverige og Norge, hvilket giver dig mulighed for at slå dit telt eller tarp op i 275 danske statsskove - helt uden at spørge om lov. Som de friluftsmennesker vi er, elsker vi friheden, og det at vi spontant kan slå lejr hvor, og hvornår, vi lyster - så vi elsker fri teltning.
For at beskytte vores natur, tage hensyn til dyrelivet, planterne og andre gæster er der et par regler, som alle skal overholde ved fri teltning. En god huskeregel er 1-2-3-reglen: Maks én overnatning, højst to telte af 3-personers størrelse. Teltene skal derudover placeres under træer og må ikke genere andre i skoven. Du kan læse alle reglerne her.
Naturstyrelsens skove til fri teltning kan du finde via deres hjemmeside her.
Hvis du elsker at tage på cykel- og vandreture, uden at skulle slæbe dit telt med, eller blot vil prøve at sove i naturen, er et shelter helt ideelt for dig. Fordelt rundt i hele Danmark kan du finde mange lejrpladser med tilhørende shelter, vand, toilet og/eller bålplads. Det eneste som du skal medbringe er dit sovegrej, mad og drikke samt en god og varm jakke.
Et shelter er ligeledes en god overnatningsmulighed, hvis du vil sikre dig en soveplads. Visse shelters kan nemlig bookes på forhånd, så du er sikret fortrinsret. Et shelter koster som regel blot kr. 25-30,- pr. overnatning for én person, hvilket må siges at være en hel del billigere end et hotelværelse ;)
Shelters i Danmark kan være alt fra et lille ”hus” med soveplads til 6-8 personer til en større overdækning, hvor op til 30 personer kan sove med ”tag” over hovedet. Ved overnatning i shelters, og brug af primitive overnatningspladser, er der tilknyttet et par regler du kan læse her.
På hjemmesiden bookenshelter.dk kan du finde og booke en shelterplads til dig og din kæreste, familie eller venner på Fyn.
Der er ikke mange som ved, at det er tilladt at opsætte ens hængekøje i alle statens skove, ligesom at alle gerne må overnatte i skovbunden i en sovepose eller med et tæppe - dog uden at beskadige træer og planter. Hvis du vil sætte en tarp op over din hængekøje, skal det ske i en skov med fri teltning. De fleste tarpløsninger regnes nemlig som telt, og teltning er kun tilladt i skove med fri teltning eller på primitive overnatningspladser.
Kunne du tænke dig at sove i det fri i din egen hængekøje? Ja det lyder virkelig lækkert og hyggeligt. En hængekøje til friluftslivsbrug er ofte en del bredere med plads til et underlag i bunden af køjen, så komforten virkelig er i top. De mest populære mærker inden for outdoor-hængekøjer er Bushmen og Ticket to the Moon. Brands som begge er kendt for god kvalitet og absolut investeringen værd, hvis du vil sove i hængekøje under åben himmel. Se vores store udvalg af hængekøjer her.
Naturstyrelsens primitive overnatningspladser giver dig mulighed for at overnatte gratis i naturen, de er ofte kun markerede med en rød pæl og piktogram. Pladserne er velegnede til både telt, tarp og lignende udstyr og findes både inde i skovene og ved vand, hvor du kan ankomme i kajak eller kano.
Mange pladser har bålsted, og enkelte tilbyder adgang til vand. Du kan overnatte i op til to nætter, og pladserne er beregnet til soloeventyreren, familier og små grupper, der ønsker en nat tæt på naturen. På flere af disse pladser kan du også finde shelters, som enten kan bookes på forhånd eller benyttes efter først-til-mølle-princippet. Hvis shelteret er optaget, er det tilladt at slå telt op ved siden af.
Se oversigten over primitive overnatningspladser her.Du kan også se og booke Naturstyrelsens shelters her.
Lejrpladser kan frit benyttes af alle i dagtimerne, men hvis der kommer gæster, som har booket pladsen i forvejen, har de fortrinsret til pladsen. Alle lejrepladser er først og fremmest til organisationer, spejdere, skoler og børneinstitutioner, og for overnatning skal pladsen bookes på forhånd.
Hver lejrplads har ofte sine egne særskilte regler, som du skal undersøge på forhånd. Der findes dog nogle generelle regler om lejrpladser, som du kan læse her.
Vi har omkring 7.000 km kyst i Danmark. Du må opholde dig hele døgnet på kysterne, og du må også gerne overnatte i din sovepose - dog ikke med telt, tarp eller lignende som ly. Du kan læse mere om overnatning langs kysterne her.
Er du til kano eller kajak, og har du brug for en overnatning, har Naturstyrelsen gjort det muligt i flere naturskønne områder. Du kan finde overnatningsmuligheder her.
Har du brug for mere inspiration? Daniel vores friluftvejleder er smuttet en tur ud i naturen, hvor han giver dig inspiration til hvordan du finder dit næste spot til overnatning i det fri. Se videoen her.
Fri teltning er inspireret af allemandsretten i Sverige og Norge, hvilket giver dig mulighed for at slå dit telt eller tarp op i 275 danske statsskove – helt uden at spørge om lov. Som de friluftsmennesker vi er, elsker vi friheden, og det at vi spontant kan slå lejr hvor, og hvornår, vi lyster - så vi elsker fri teltning.
Der er ikke mange som ved at det er tilladt at opsætte ens hængekøje i alle statens skove, ligesom at alle gerne må overnatte i skovbunden i en sovepose eller med et tæppe - dig uden at beskadige træer og planter. Hvis du vil sætte en tarp op over din hængekøje, skal det ske i en skov med fri teltning. De fleste tarpløsninger regnes nemlig som telt, og teltning er kun tilladt i skove med fri teltning eller på primitive overnatningspladser.
Du kan overnatte på ca. 1.500 primitive overnatningspladser, i shelters og på fri teltning-områder i over 275 statsskove. Derudover kan du sove i skovbunden eller i hængekøje i statens skove, så længe du følger gældende regler.
Fri teltning betyder, at du må slå telt eller tarp op i udvalgte statsskove uden at spørge om lov. Følg 1-2-3-reglen: Maks én overnatning, højst to telte af 3-personers størrelse, og teltene skal placeres under træer uden at genere andre.
Du kan finde og booke shelters på bookenshelter.dk eller Naturstyrelsens bookingportal. Nogle shelters kan reserveres, mens andre benyttes efter først-til-mølle-princippet.
Ja, du må hænge din hængekøje op i alle statens skove, så længe du ikke beskadiger træer eller planter. Vil du bruge tarp over hængekøjen, skal det ske i områder med fri teltning eller på primitive overnatningspladser.
En primitiv overnatningsplads er et simpelt sted i naturen, ofte markeret med en rød pæl, hvor du må slå telt, tarp eller lignende op. Mange har bålsted og nogle adgang til vand. Du må blive op til to nætter.
Du må gerne overnatte i sovepose på stranden, men ikke slå telt eller tarp op som ly. Overnatning med telt er kun tilladt på godkendte pladser.
Lejrpladser bruges frit i dagtimerne, men til overnatning kræves ofte booking. Bookede gæster har fortrinsret, og mange pladser er tiltænkt grupper og institutioner.
På de fleste primitive pladser og shelters er der bålsted, som du frit kan benytte. Er der ikke bålsted må du bruge stormkøkken, så længe du beskyter underlaget først. Husk altid at tjekke lokale regler og brandforbud.
Oversigter over primitive pladser, shelters og fri teltning-områder findes på bookenshelter.dk, udinaturen.dk og book.naturstyrelsen.dk.
1-2-3-reglen betyder, at du må overnatte én nat samme sted, højst to telte sammen, og teltene må maksimalt være til tre personer hver.
Vi anbefaler at bruge naturen med Leave No Trace princippet. Det vil sige: Ryd altid op efter dig selv, tag alt affald med hjem, og efterlad pladsen, som du fandt den. Vis hensyn til dyreliv, natur og andre gæster.
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket