den 03. november 2021 // Udgivet af Regine Prein

Uldtyper, kvalitet og pleje 

Hvis du elsker friluftslivet og har være på tur i både regn, vind, sol og sne, så er du nok allerede klar over hvor fantastisk uldundertøj er. Ja, faktisk er det ikke kun uldundertøj, men al beklædning i uld der er helt fantastisk. Uld er i de senere år blevet et af de mest udbredte materiale til netop undertøj og mellemlag til friluftsbrug, og det forstår vi i Friluftslageret godt.

Uld har en række helt unikke egenskaber, der ikke er at finde i andre materialer, hverken bomuld, silke eller fleece.

Vi guider dig igennem de mest almindelige typer af uld, hvilken betydning kvaliteten og typen af uld har for både egenskaberne og komforten samt hvordan du passer bedst på dit uldbeklædning.

Uld og kvalitet

Som med mange andre materialer findes der også forskellige kvaliteter og typer af uld. Prisen er ofte en indikation på kvaliteten og hvilken type uld det er fremstillet af. Hvis du er bekendt med uldbeklædning, ved du måske godt at det ofte ligger i den høje prisklasse. Det er dog værd at huske, at uldundertøj holder både farven, formen (ved korrekt vask) og egenskaberne i mange sæsoner, ja endda i mange år og at det således er alle pengene værd!

Vi kender nok bedst uld fra får, men ulden kan også sagtens stamme fra geder, kameler eller kaniner. Uanset hvor ulden kommer fra, er det selve uldfibrenes struktur, længde og tykkelse der bestemmer kvaliteten og selvfølgelig i sidste ende prisen. Jo finere og mere ”krøllede” uldfibrene er, jo lettere vil man kunne spinde det til en helt tynd tråd, der naturligt vil give et finere og blødere resultat.

Mere teknisk kan man måle kvaliteten af ulden ud fra fiberens diameter (micron). En micron svarer til en mikrometer, dvs. 0,000001 m. Det kan måske være svært at forholde sig til hvor meget en micron er. For at give et nogenlunde billede, er et menneskehår mellem ca. 17 og 190 micron. Den fineste uld (merinould) har en micron helt nede på omkring 10, hvilket kategoriseres som den fineste uld du kan købe.

Uld inddeles i 3 hovedgrupper: Fin, mellemfin og grov.

• Fin: Den fine uld er f.eks. merinould og er egnet til beklædning.
• Mellemfin: Mellemfin uld kaldes crossbed og er en blanding af merinould og engelske lavlandsfår. Denne type uld er egnet til lidt mere slidstærke produkter så som, møbelstoffer, gulvtæpper, frakker og håndstrikkegarn.
• Grov: Den meget grove uld stammer fra forskellige primitive fåretyper og egner sig til grove møbelstoffer og gulvtæpper.

Mange af vores produkter i Friluftslageret er fremstillet i en kombination af merinould og andre materialer som nylon, polyester, elastan eller andre kunststoffer/naturmaterialer. Der er flere årsager til at blande ulden med andre materialer. Uld kombineret med kunststoffer eller naturmaterialer vil have en bedre pasform, større slidstyrke, hurtigere tørretid, bedre svedtransport og prisen vil også være en smule lavere. Se vores udvalg af uldundertøj her.

Uld af god kvalitet

Der findes mange uldtyper på markedet, fx kameluld, kashmiruld fra kashmirgeden, alpakauld fra lamaen, angora fra angorakaninen og mohair fra angorageden. Det er i øvrigt forståeligt, at der er en del forvirring omkring sidstnævnte, da mohairgeder også er kendt som angorageder, men ulden fra disse angorageder kaldes altså mohairuld.

I over 2 millioner år har der eksisteret fåreracer i Europa og Asien. De første får fra før istiden var vilde og på størrelse med små køer. I Asien for ca. 10.000 år siden tæmmede mennesket de første får, der således blev de første husdyr, som både sørgede for mad og klæder. Så i virkeligheden er det nok fåret og ikke hunden, der fortjener titlen som menneskets bedste ven! Uld anses for at være det ældste tekstil og har siden første tråd været en vigtig handelsvare. Så sent som i 1800-tallet stod uld stadig synonymt med rigdom og magt.

Verdens fårebestand ligger i dag på ca. 1 milliard fordelt over godt 200 racer, hvoraf Australien og New Zealand har størstedelen. De mest kendte racer er Texel, Lincoln og Merino også kendt som Rambouillet. Af de nævnte racer giver merinofåret den fineste uld. Racen Merino stammer fra Nordafrika og kom til Spanien i slutningen af 1100-tallet. Handelen med uld blev hurtigt meget givtigt for Spanien, der efterfølgende sad tungt (men blødt) på uldmarkedet i de næste par hundrede år. Navnet Merino opstod i 1400-tallet, og er egentlig taget fra de spanske kongers fåreinspektører, kaldet "merinos". 

Det var den svenske købmand, Jonas Alströmmer, der i 1723 importerede de første merinofår til Skandinavien. Ja, det lyder jo ikke af noget særligt, men når man tænker på, at spanierne faktisk havde eksportforbud på merinofåret dengang, var det egentlig lidt frækt. Det synes umiddelbart også helt skørt med et eksport-får-bud(!), men det må have været den tids spæde forsøg på patentering eller beskyttelse af fabrikshemmeligheder. Hvis nogen derude skulle genkende navnet Jonas Alströmmer, så vil disse sikkert forbinde det med kartofler og ikke så meget får, da han som den første introducerede svensken for denne herlige jordknold.

Merinould
Merinould er en af de mest eksklusive uldsorter og blødere end normal uld fra får. Merinould kommer fra merinofåret og er et naturligt uldprodukt. Derudover har merinould nogle helt unikke egenskaber som ikke findes i andre uldtyper. Merinould har den højeste varme og isoleringsevne i forhold til vægten, samtidig med at det er utrolig åndbart og temperaturregulerende.

En anden af merinouldens helt store forcer er krusningerne. Op mod 40 krusninger pr. centimeter giver en uhørt stor isoleringsevne. Og jo flere krusninger, desto mindre kontakt med huden og bedre vilkår til at binde luft i materialet. På bundlinjen giver dette en fantastisk blød og behagelig uld, der er tilstrækkelig stærk og isolerer optimalt.

Kashmiruld
Kashmiruld kommer fra kasmirgeden eller pashminageden. Kashmir er ofte meget dyrt, hvilket er på grund af de mange processer der skal til for at få et færdigt produkt. Geden producerer to typer uld (en tyk/grov uld samt en finere uld) som først skal separeres. Den grove uld bruges til at lave børster, hvor den fine uld bruges til tekstiler. Den fine uld kan ikke klippes af geden, men skal derimod børstes af, hvilket kan tage op til flere uger.

Mohairuld 
Mohair kommer fra angorageder og er en lang glat fiber, som giver et meget blødt uldprodukt. Mohair er derfor perfekt, hvis du synes uld kradser eller stikker. Mohair har som merinould nogle unikke egenskaber; den er temperaturregulerende, antibakteriel, elastisk og varm. Mohair bruges derfor ofte til forskellige typer af beklædning. En anden fordel ved mohair er, at det kan vaskes med uldshampoo i lunket vand uden at tage skade.

Alpacauld
Alpacauld sammenlignes med almindelig uld fra får, men regnes generelt for at være finere i kvaliteten. Selve fremstillingen er den samme som ved uld fra får, dog med den fordel at der er ingen lanolin der skal renses væk. Alpacauld er derfor mere allergivenligt og perfekt til dem som ikke tåler uld fra får. Der findes også baby alpacauld, som er de første fibre der er klippet fra en voksen alpaca, og som anses som det absolut fineste og højeste kvalitet af alpacauld. Alpacauld er utrolig blødt og behageligt at have på, samtidig med at det har nogle unikke egenskaber.

Vaskeanvisninger for uld

Der er særlige vaskeanvisninger for beklædning med uld og det er vigtigt man følger de anvisninger, for ikke at beskadige det. Derudover er det vigtigt at bruge uldvaskemiddel med lanolin (aldrig almindeligt vaskemiddel) og ligge tøjet til tørre fladt i et ventileret område. Hæng ikke uldtøjet op på en bøjle eller med tøjklemmer, da uldtøjet vil risikere at blive skævt.

Det er værd at huske, at uldbeklædning ikke bliver så beskidt som bomuld og kunststoffer og derfor ikke bør vaskes så ofte. Uld er ”selvrensende” og du kan sagtens have uld på i flere dage, uden det begynder at lugte. Husk dog på at hænge det til udluftning efter brug. Hvis der er kommet en plet eller lignende på, kan en fugtig klud ofte klare det.