Produktet er tilføjet kurven
https://friluftslageret.dk/blog-list

Udgivet den 23. marts 2023

Guide: Sådan rengør og vedligeholder du din Dutch Oven og støbejern generelt

En Dutch Oven og generelt støbejernsprodukter er fantastiske redskaber til både bålmad og køkkenbrug. Men for at få glæde af den i mange år, er korrekt rengøring, vedligeholdelse, opbevaring afgørende. Med den rette pleje holder din støbejernsgryde i generationer, får en perfekt naturlig non-stick belægning og bliver endnu bedre med tiden. I dette blogindlæg gennemgår vi alt fra indbrænding, rengøring og hvordan du kan give liv til en slidt støbejernsgryde eller -pande til opbevaring. Vores kollega Gideon viser også, hvordan du kan rengøre din Dutch Oven i det fri sidst i blogindlægget.

Gløder der ligger oven på låget af en Dutch Oven
Dutch Oven der hænger over store flammer
Transporttaske

Før brug - sådan klargør du din støbejernsgryde eller -pande

De fleste nye støbejernsprodukter er allerede indbrændt (pre-seasoned) fra producenten. Men for at få den bedst mulige start anbefaler vi, at du selv giver gryden eller panden en ekstra omgang olie, inden du bruger den første gang.

  1. Smør hele produktet – indvendigt og udvendigt – med et tyndt lag neutral madolie (fx rapsolie).

  2. Varm det stille og roligt op over bål, grill eller i ovnen, så olien kan trænge godt ind i støbejernet.

  3. Lad produktet køle helt ned, før du bruger det til madlavning.

Denne proces kaldes indbrænding og hjælper med at styrke det naturlige fedtlag, der fungerer som en non-stick belægning og beskytter mod rust.

Hvorfor skal man indbrænde sit støbejernsprodukt?

Støbejern har en ru overflade fyldt med mikroskopiske huller. Når du opvarmer olie på støbejernet, sker der en kemisk proces, som kaldes polymerisering: olien hærder og binder sig til overfladen. Resultatet er en glat, plastiklignende belægning, der gør gryden eller panden mere modstandsdygtig og skaber en naturlig non-stick effekt.

Denne belægning kan opbygges eller nedbrydes over tid afhængigt af brug og rengøring. Hvis overfladen begynder at se mat ud, eller hvis maden sætter sig fast ved normal tilberedningstemperatur, er det et klart tegn på, at du bør indbrænde dit støbejern på ny.

Efter brug - rengøring 

Rengøring af støbejern kræver ikke meget – men der er et par vigtige ting at huske:

Første trin i rengøringen er at fjerne eventuelle madrester fra dit støbejernsprodukt. Brug en træspatel, en blød børste eller en skraber sammen med en smule vand. Et godt tip er at rengøre dit støbejern, efter det er afkølet en smule efter madlavningen. En lun gryde eller pande gør rengøringen meget lettere. Hvis dit produkt er blevet helt afkølet, kan du blot hælde vand i produktet og sætte det tilbage på varmen.

Må man bruge sæbe? Det er et emne, der kan dele vandene. Svaret er ja – men kun i moderate mængder. Mild sæbe skader ikke dit støbejern, fordi olien i belægningen har gennemgået en kemisk reaktion og er blevet en polymeriseret, hærdet overflade. En lille smule sæbevand ødelægger derfor ikke belægningen. MEN som regel er sæbe slet ikke nødvendigt. Varmt vand er oftest alt, du behøver for at fjerne skidt og snavs.

Hvis der er brændte madrester, som du ikke kan få af, kan du bruge en blød børste, en skraber eller Petromax’ Chain Mail Cleaner sammen med lidt groft køkkensalt. Det er som regel nok til at få bugt med selv de mest genstridige madrester.

Skyl produktet grundigt igennem og tør det helt af – fugt er støbejernets værste fjende!

Rengøring med Chain sliber på støbejern

Sådan beskytter du dit støbejern mod rust

For at pleje og undgå rust på dit støbejernsprodukt er det vigtigt at smøre produktet med et meget tyndt lag olie efter rengøring.

  1. Smør hele gryden eller panden ind i et tyndt lag neutral olie.

  2. Placer produktet på en varmekilde og varm det forsigtigt op, indtil det begynder at ryge.

  3. Tag produktet af varmen og lad det afkøle helt, før du stiller det væk.

Opbevar dit støbejernsprodukt et tørt sted væk fra direkte sollys og fugt. Læg evt. et stykke køkkenrulle eller et klæde mellem gryde og låg for at undgå kondens.

Ved at følge ovenstående trin efter hver gang, du har brugt dit støbejern, kan du være sikker på, at det vil give dig mange års – hvis ikke livstids – glæde og lækker madlavning.

Vedligeholdelse og genindbrænding 

En velplejet støbejernsgryde bliver kun bedre med tiden, men belægningen kan svækkes af hård rengøring eller syreholdig mad. Hvis det sker, er det tid til at genindbrænde produktet:

  1. Rengør gryden grundigt og tør den helt.

  2. Smør hele produktet med et tyndt lag neutral olie.

  3. Varm det op ved 200 °C i ovnen i ca. en time (eller over et jævnt bål, hvis du er ude).

  4. Lad det køle af – og gentag evt. processen for at få et stærkere lag.

Tips og tricks til brug af støbejern

  • Jo oftere du bruger dit støbejern, desto nemmere er det at opretholde belægningen.
  • Forvarm din støbejernsgryde eller -pande for at undgå, at maden brænder fast under madlavning.
  • Brug altid lidt fedtstof, når du laver mad i dit støbejernsprodukt.
  • Undgå alt for syreholdige fødevarer, da det over tid vil nedbryde belægningen.
  • Undgå at bruge metalredskaber, da de kan beskadige belægningen.
  • Genopret belægningen på dit støbejern, ved at fylde bunden med groft køkkensalt. Lad produktet stå i ca. 30 minutter over en varmekilde, gerne udendørs da det kan ryge en del, mens du jævnligt rører rundt. Efter 30 minutter vasker du produktet af med vand og en blød børste, lader det tørre helt og smører det ind i olie. Efterfølgende indbrænder du produktet ud fra ovenstående fremgangsmåde.

Mand før støbejern rent

den 23. marts 2023

 Trips og tricks til brug af støbejernsprodukter
  • Jo oftere du bruger dit støbejern, desto nemmere er det at opretholde belægningen.
  • Forvarm din støbejernsgryde eller -pande for at undgå, at maden brænder fast under madlavning.
  • Brug altid lidt fedtstof, når du laver mad i dit støbejernsprodukt.
  • Undgå alt for syreholdige fødevarer, da det over tid vil nedbryde belægningen.
  • Undgå at bruge metalredskaber, da de kan beskadige belægningen.
  • Genopret belægningen på dit støbejern, ved at fylde bunden med groft køkkensalt. Lad produktet stå i ca. 30 minutter over en varmekilde, gerne udendørs da det kan ryge en del, mens du jævnligt rører rundt. Efter 30 minutter vasker du produktet af med vand og en blød børste, lader det tørre helt og smører det ind i olie. Efterfølgende indbrænder du produktet ud fra ovenstående fremgangsmåde.

Ofte stillede spørgsmål

De fleste støbejernsprodukter fra Petromax er allerede indbrændt fra fabrikken, men vi anbefaler at give dem en ekstra omgang olie for at styrke non-stick belægningen. Smør produktet med et tyndt lag olie og varm det langsomt op i ovnen eller over bålet, så olien kan trænge ind i støbejernet.

Ja – men i små mængder. Mild sæbe skader ikke den indbrændte overflade, fordi olien er hærdet ind i støbejernet. Dog er det sjældent nødvendigt, da varmt vand og en børste eller skraber oftest er nok til at fjerne snavs.

Hvis der sidder brændte madrester fast, kan du bruge lidt groft salt og en blød børste eller en Chain Mail Cleaner fra Petromax. Du kan også koge lidt vand i gryden eller panden for at løsne resterne.

Rusten kommer, hvis støbejern udsættes for fugt. Sørg derfor altid for, at produktet er helt tørt efter rengøring, og smør det ind i et tyndt lag olie. Opbevar det et tørt sted væk fra fugt og direkte sollys.

Hvis belægningen er blevet mat, eller maden begynder at sætte sig fast, skal du genindbrænde støbejernet. Rengør det grundigt, smør det med olie og varm det i ovnen ved 200 °C i ca. en time. Gentag om nødvendigt processen for at få et stærkere lag.

Nej, det bør du undgå – især syreholdig mad. Det kan nedbryde den indbrændte belægning og skabe rust. Overfør altid maden til en anden beholder, når den er færdigtilberedt.

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?