Ikke medlem?
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Dun er stadig uovertruffen som isolering i soveposer, men kvaliteten afhænger af fugleart, behandling og oprindelse. Få styr på dunblanding, fill power index og konstruktion, så du vælger den rigtige sovepose til din tur.
Fyldet i de mest eksklusive soveposer er af dun, som har den store fordel, at det binder en fantastisk mængde luft i forhold til vægten. I de senere år er kunstfiber dog blevet mere og mere udbredt, for der bliver gjort meget for at udvikle kunstfiberen, så den får samme gode egenskaber som dun, og kunstfibersoveposer er i dag langt fremme i udviklingen. Enkelte producenter taler for kunstfiber frem for dun, men vi mener dog stadig, at dun er aldeles uovertruffen som fyld i moderne soveposer. Især set i lyset af, at flere producenter af dunsoveposer i dag imprægnerer dunfyldet, så det bedre modstår fugtpåvirkninger og dermed tørrer hurtigere.Kvaliteten af dun afhænger af fire væsentlige faktorer: For det første afspejles kvaliteten af, om dunene stammer fra ænder eller gæs, og om de er fra fugle i bur eller fra fritgående fugle. Herudover er behandlingen af dunene afgørende for deres kvalitet. Rengøring og forkert vask af de rå dun kan både betyde forringet kvalitet og kortere levetid. Desuden har det betydning, hvorfra i verden dunene stammer: F.eks. er dun fra Frankrig og Østeuropa som regel af en højere standard end dun fra Kina.
Efter dunene er plukket fra ænderne eller gæssene, bliver dunene vasket, steriliseret og til sidst graderet. Graderingen foregår på den måde, at dunene anbringes i en lodret glascylinder med en vifte i bunden, der blæser dunene op i en anden cylinder. Herved bliver de sidste rester af støv og større fjer sorteret fra. Processen gentages 4-5 gange med stadig lavere hastighed på viften, så det til sidst kun er de letteste og fineste dun, der blæses op i den øverste cylinder. Dunene bliver på den måde graderet efter antallet af småfjer i dunblandingen.
Det er mængden af småfjer i forhold til dunene i det færdige produkt, der afgør produktets isoleringsevne. Jo større procentdel dun, des varmere bliver produktet. En sovepose med dunblanding 90/10 vil indeholde minimum 90% dun og maksimalt 10% småfjer. Den fineste blanding er normalt 96/4. For at opnå en endnu bedre kvalitet, må de sidste rester af småfjer sorteres fra med hånden. Det har naturligvis indflydelse på prisen, og det er kun meget få, der tilbyder sådan en service. Nogle producenter vælger at imprægnere dunblandingen for at gøre den mere vandresistent. Ved en sådan imprægnering går der en smule af dunenes fyldkraft eller bæreevne, men til gengæld er dunfyldet ikke så sart overfor fugt, ligesom det tørrer langt hurtigere, hvis det skulle risikere at blive vådt.
Se hele udvalget her
Dunenes løft eller evne til at binde den isolerende luft angives i et bæreevne-indeks kaldet 'Fill Power Index', som måles i inch3/oz - også kaldet cuin (cubic inches). Dette indeks fremkommer ved, at 1 oz (ca. 28 gram) dun anbringes i en glascylinder med en diameter på 10 inches (ca. 25,50 cm.) Herpå placeres et låg med en vægt på 2,5 oz (ca. 71 gram). Når låget er sunket ned og har stabiliseret sig, måles volumen af dunene, som så indikerer dunenes fyldkraft eller bæreevne. F.eks. kan en pose have en bæreevne på 600 cuin, og denne pose kan være testet til en lidt bedre fyldevne (fx 650 cuin), men da man opererer med en usikkerhed på ±5%, angives posen med en fyldevne på 600+ cuin. Desværre anvender amerikanske og europæiske producenter ikke helt samme vægt på låget af cylinderen, samme mængde dun eller samme diameter på cylinderen, og den europæiske standard er dermed faktisk en smule hårdere, end den amerikanske. Derfor kan du ikke uden videre sammenligne bæreevneindekset eller cuin-tallet mellem europæiske og amerikanske dunprodukter. Så vær opmærksom på, at to soveposer med samme gradering (fx 90/10) og samme mængde dun godt kan have forskellig bæreevne i dunene og derfor forskellige temperaturgrænser. De to ting skal du sammenholde i en samlet vurdering af soveposen.
Konstruktionen af dunsoveposen er også noget, som de forskellige producenter går meget op i og har forskellige meninger om. I udgangspunktet syer man yder- og inderposen sammen og fylder noget dun i midten, men for at undgå, at dunene falder ned i fodenden eller om i siden af posen, skal soveposen enten gennemsyes med adskilte kanaler (ses på de letteste sommersoveposer), eller også skal der mellem yder- og inderpose fastsyes en række paneler, der danner den nødvendige bokskonstruktion, som giver de lukkede dunfyldte kanaler. Disse kanaler kan som udgangspunkt så være med skråtstillede mellemvægge, lodrette mellemvægge eller med trapezformede eller V-formede kamre. Producenterne bruger i vid udstrækning kombinationer af de nævnte kanalkonstruktioner afhængigt af, hvor der er behov for maksimal fiksering af dunene.
Og der bliver i sandhed talt rigtig meget om disse forskellige konstruktionsteknikker, for de har alle deres fordele og ulemper. Den mest simple konstruktion, som er den gennemsyede, er den letteste og som derfor oftest ses i de helt lette sommersoveposer, medens de V-formede kamre giver bedst fiksering af dunene. Det er vores klare opfattelse, at man bør investere i det bedst mulige dunfyld, fremfor ordinær dunkvalitet og marginalt bedre konstruktionsteknik. Hvis du investerer en lille bid mere i dunkvaliteten, vil det ikke gå helt galt!
Dunposer er generelt lidt dyrere end fiberposer, men til gengæld er der mange fordele ved dem: Dun er alle syntetiske fibre overlegen, når det gælder isoleringsevnen i forhold til fyldmængden. Desuden er dunposer bedre varmeregulerende, fylder mindre, vejer mindre og har som nævnt en noget længere levetid end fiberposer.
Grunden til dunposernes lidt højere pris er, at de er mere komplekse og tager længere tid at fremstille end fiberposer. Ser du på prisen på dunposen i forhold til dens levetid, er der dog ingen tvivl om, at investeringen i løbet af få år har tjent sig selv ind.
En dunsovepose er en investering, og det er vigtigt at tage sig godt af den for at forlænge deres levetid. Her er nogle tips til, hvordan du bedst vedligeholder og opbevarer din dunsovepose:
1.Luft den: Efter en tur i soveposen er det vigtigt at lufte den godt for at fjerne eventuel lugt og fugt. Vend soveposen på vrangen og lad den hænge og lufte. Og ryst den gerne inden nedpakning og igen ved udpakning.
2.Brug en inderpose: En inderpose hjælper med at beskytte din sovepose mod snavs og sved. Og så er det langt lettere at vaske en inderpose end en hel dunsovepose.
3.Vask din sovepose korrekt: Dunsoveposer kan vaskes, men det kræver lidt ekstra omhu. Følg altid producentens vaskeanvisninger og brug et mildt vaskemiddel specielt til dun, som vil genoprette dunfyldets naturlige bæreevne. Undgå at bruge skyllemiddel, da det kan beskadige dunene.
4.Tørring: Efter vask tørres soveposen bedst i en stor tørretumbler med et par tennisbolde, som vil slå de klumpede dun fra hinanden. Tag gerne soveposen ud og ryst den jævnligt gennem tørringen. Undgå at tørre din sovepose i direkte sollys, ved åben ild eller ved anden varmekilde, da dette kan beskadige dunene.
5.Opbevaring: Opbevar din dunsovepose i en stor, åndbar pose, der ikke klemmer dunene sammen. Undgå at opbevare din sovepose i en tæt plastikpose eller komprimeret i en rygsæk, da dette kan beskadige dunene.
Dun binder markant mere luft i forhold til sin vægt end kunstfiber og giver derfor bedre isolering for samme vægt. Kunstfiber har dog udviklet sig meget og klarer sig bedre i fugt, mens dun stadig er svær at slå på det rene isoleringsforhold.
Kvaliteten afhænger af fire ting: om dunene stammer fra ænder eller gæs, om fuglene har været i bur eller fritgående, hvordan dunene er behandlet og renset, samt hvilket land de kommer fra. Dun fra Frankrig og Østeuropa er som regel af højere standard end dun fra Kina.
Fugleart er en af de fire faktorer, der afgør dunkvaliteten, og gæs producerer generelt dun med bedre isoleringsevne end ænder. Om fuglene har været fritgående eller i bur spiller også ind på den samlede kvalitet.
Oprindelsesland påvirker dunkvaliteten, fordi behandlingsmetoder og standarder varierer fra land til land. Dun fra Frankrig og Østeuropa har typisk en højere standard end dun fra Kina.
En dunblanding på 90/10 betyder, at soveposen indeholder minimum 90 procent dun og maksimalt 10 procent småfjer. Jo højere procentdel dun, desto varmere og lettere bliver soveposen.
Den fineste blanding, der normalt tilbydes, er 96/4. Skal de sidste rester af småfjer sorteres helt fra med hånden, påvirker det prisen markant, da det kun er ganske få producenter, der tilbyder den service.
Fill Power Index, også kaldet CUIN, er et mål for dunenes evne til at binde isolerende luft i forhold til deres vægt. Det måles ved at anbringe en fast mængde dun i en standardiseret cylinder og aflæse den volumen, dunene fylder.
Ikke direkte, fordi amerikanske og europæiske producenter bruger forskellig vægt og diameter i deres målemetode, og den europæiske standard er lidt hårdere end den amerikanske. Et europæisk CUIN-tal svarer derfor reelt til en højere fyldevne end det samme tal målt efter amerikansk standard.
Imprægnering gør dunfyldet mere vandresistent, så det bedre modstår fugt og tørrer hurtigere, hvis det bliver vådt. Til gengæld mister dunene en smule af deres naturlige fyldkraft ved processen.
En gennemsyet konstruktion er lettest og bruges typisk i lette sommersoveposer, men giver mindre kontrol med, hvor dunene samler sig. En bokskonstruktion med paneler mellem yder- og inderpose holder dunene bedre fikseret og giver jævnere isolering.
V-formede kamre giver den bedste fiksering af dunene og dermed den jævneste isolering. De fleste producenter kombinerer forskellige kanalkonstruktioner afhængigt af, hvor på soveposen der er størst behov for at holde dunene på plads.
Dunsoveposer er mere komplekse og tager længere tid at fremstille end fibersoveposer. Set over soveposens levetid opvejer den lave vægt, bedre isolering og længere holdbarhed dog ofte den højere pris.
Dunsoveposer bør kun vaskes, når det er nødvendigt, og altid med et mildt vaskemiddel specielt designet til dun, der genopretter dunfyldets naturlige bæreevne. Undgå skyllemiddel, da det kan beskadige dunene.
Tør soveposen i en stor tørretumbler med et par tennisbolde, som hjælper med at slå klumpede dun fra hinanden, og tag den ud og ryst den jævnligt undervejs. Undgå direkte sollys, åben ild eller andre varmekilder, da det kan beskadige dunene.
Opbevar soveposen i en stor, åndbar pose, der ikke klemmer dunene sammen, og undgå en tæt plastikpose eller komprimeret opbevaring i en rygsæk. Det bevarer dunenes fyldkraft og forlænger soveposens levetid.
En inderpose anbefales for at beskytte dunsoveposen mod snavs og sved og er langt lettere at vaske end selve soveposen. Det reducerer, hvor ofte du behøver at vaske den sarte dunsovepose direkte.
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket