Big Zip EVO 3.0L
Beskrivelse
Platypus Big Zip EVO 3.0L er et fantastisk velfungerende drikkesystem til alle former for friluftsaktiviteter. Og denne nye EVO-udgave byder på endnu hurtigere væskegennemstrømning, når man sammenligner med tidligere modeller.
Reservoiret åbnes helt i toppen med den smarte SlideLock skydeåbning, hvilket dels gør den meget nem at rengøre, idet man kan få hele hånden ned i posen, og dels nem at fylde væske i, dersom man ikke lige er i nærheden af en vandhane, men må tanke op i fx et vandløb.
Den selvlukkende bideventil i silikone er lavet med en 90° vinkel, som gør, at ventilen altid ligger vinklet foran munden, som den skal. Denne HyFLO -bideventil gør det således nemt og bekvemt at slukke tørsten undervejs, og er drikkesystemet ikke i brug i længere tid, kan mundstykket helt låses ved hjælp af en lille tangent, som vrides 90˚.
Selve slangen kan afmonteres ved hjælp af den smarte High Mount Quick-Disconnect på selve reservoiret, hvilket både gør det nemt at montere drikkesystemet i rygsækken og gør rengøringen mere simpel.
Og selve posen, som er lavet med en relativ lav profil med særlige kamre, så den ikke fylder for meget i rygsækken eller kajakvesten, er fremstillet af et 100% BPA-, BPS- og phthalatfrit materiale, som ikke afgiver smag af plastic og som er behandlet med sølvioner, der beskytter mod bakterie- og skimmeldannelse.
Denne største model med en volumen på 3 liter er god til de lange ture, hvor væskebehovet er stort og der er langt mellem vandposterne.
https://youtu.be/EXeXytS0uGk
https://youtu.be/OJXKKVflRgE