Produktet er tilføjet kurven
Vælg farve Espresso
Vælg størrelse Størrelsesguide?
Hestra

Bergvik Glove

Bergvik Glove

Varenr:2001030
Vælg farveEspresso
Vælg størrelse Størrelsesguide?
* Julegaver byttes indtil 31. januar 2025

Produktegenskaber

Klassisk skindhandske med faconsyet design for perfekt pasform
Fremstillet af nubuck gedeskind med en kort ribmanchet og en læderrem med trykknapper
For af blød polyesterfleece og PrimaLoft® Gold isolering for optimal varme
Både sporty og elegant - passer til byterræn såvel som landlige omgivelser
Både lun og stilfuld, repræsenterer mærkets tradition for kvalitet og design
Hestras historie: Grundlagt i 1936 i Småland, markedsledende inden for handskedesign

Beskrivelse

Hestra er andet end tekniske handsker og luffer til forskellige former for krævende vinteraktiviteter. De fremstiller også nogle klassiske skindhandsker, som kendetegnes ved en rigtig god pasform og et eksklusivt skindmateriale. Og denne kombination af tidløst udseende og ægte håndværk, gør, at handskerne passer til de fleste anledninger til hverdagsbrug. 

Denne faconsyede Bergvik Glove er en klassisk og varm skindhandske, som er fremstillet med overdel af gedigent nubuck gedeskind. En stilfuld, minimalistisk herrehandske med en kort, ribmanchet og en læderrem med trykknapper på oversiden af håndleddet.

Et blødt og lækkert for af polyesterfleece og en tilpas mængde PrimaLoft Gold, som er en syntetisk mikrofiberisolering, giver behagelig varme på de kølige vinterdage.

Dette er en behagelig handske, der er både sporty og elegant og fungerer lige godt i byterræn og mere landlige omgivelser. En gennemført, lun og stilfuld herrehandske med den for Hestra så velkendte komfort!

Og husk nu at give læderet noget imprægnering med jævne mellemrum. Det forstærker markant de vandafvisende egenskaber, ligesom handskens levetid forlænges med flere hundrede procent!

Vi anbefaler Hestras bivoksbaserede Leather Balm til Hestras skindhandsker.

Svenske Hestra anses i dag for at være et af de markedsledende mærker, når det gælder forarbejdning og design af handsker til forskellige former for friluftsliv.

Hestra blev grundlagt i 1936 i Småland af landmanden Martin Magnusson, der til at starte med fremstillede slidstærke læderhandsker til skovarbejderne. Kort efter blev der - på et initiativ fra jernbaneselskabet - anlagt en skibakke på Isaberg, der er en bakke, som ligger umiddelbart ved siden af byen, Hestra.

Skiturismen tog meget til de følgende år og Hestra blev derfor kaldt for "Smålands Åre" med reference til det store skisportssted omtrent 900 kilometer nord for Göteborg. Martin Magnusson fandt hurtigt ud af, at også skiløbere havde brug for gode handsker og fremstillingen af kvalitetshandsker til såvel skisport som udeliv i al almindelighed blev helt naturligt det centrale for det hurtigt voksende familieforetagende.

Martin Magnussons sønner, der overtog virksomheden i 1963, var begge dedikerede skiløbere, og dette, kombineret med den berømte skiløber, Ingemar Stenmarks succes i 70'erne, hvor han selvfølgelig bar Hestra-handsker, gav en voldsom vækst i familie-virksomheden. Siden 1975 har det svenske skilandshold båret Hestra-handsker og de norske landsholdsløbere har anvendt dem siden 1981!

I 1991 overtog Martin Magnussons børnebørn, Claes og Svante, og virksomhedens udvikling fortsatte. Ikke kun den økonomiske del, nej, også sortimentet er blevet udvidet, så der i dag findes en Hestra-handske til alle former for friluftsliv, uanset om du cykler, løber, dyrker vandsport, skisport eller færdes i det højalpine miljø.    

Al design og produktudvikling foregår på hovedkontoret i Småland. Alle handsker fremstilles på egen fabrik og Hestra sørger selv for indkøb af tekstiler, skind, for og hvad der ellers bruges til fremstillingen. Således er der fuld kontrol over alle produktionsled, hvilket sikrer et ekstremt højt kvalitetsniveau.

Så det er ikke nogen tilfældighed, at Hestra i 2022 solgte over 1,5 millioner handsker - de laver ikke andet og de kan i sandhed deres kram!

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Foring: Polyester
Isolering: PrimaLoft® Gold
Type: Handsker
Materialer, handsker: Læderhandske
Vægt: 150 g
Materiale:
Nubuck læder

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Julegaver byttes til 31. januar 2025

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

HANDSKER - UNISEX

Luft

Kilde: Hestra

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?