Produktet er tilføjet kurven
Vælg farve Firefly Orange
Vælg størrelse L Størrelsesguide?
Montane

Apex 8000 Down Jacket

Apex 8000 Down Jacket

Varenr:UAPXJ
Vælg farveFirefly Orange
Vælg størrelse L Størrelsesguide?

Beskrivelse

This is a 21st century take on a classic mountain expedition box wall down jacket!
- Montane Development Team

En ekstrem jakke til ekstremt brug!

Montane Apex 8000 Down Jacket er udviklet til brug i det absolut højalpine miljø og til brug i de polare egne, hvor kun de kraftigste dunjakker er varme nok!

Apex 8000 Down Jacket er en fuldblods ekspeditionsjakke, hvor hele 500 gram imprægnerede og naturligvis RDS-certificerede (altså sporbare) dun og en nøje afstemt mængde PrimaLoft holder dig tør og varm under alle forhold. Den sublime dunkvalitet er sammensat af minimum 90% af de fineste HyperDRY -imprægnerede dun og højst 10% småfjer og holder et imponerende løft på 850+ cuin. Over skulderpartiet og på oversiden af ærmerne er der henover dunene lagt et lag PrimaLoft Gold (60 gram/m2) med den særlige Cross Core -teknologi, som er en syntetisk fiber, der binder store mængder luft i forhold til fyldmængden. Med denne kombination af to forskellige fyldmaterialer opnås maksimal vejrbeskyttelse og stor slidstyrke netop der, hvor der er mest behov for det. Jakken er selvfølgelig syet med dunkamre i bokskonstruktion uden gennemsyninger overhovedet, så man undgår kuldegennemslag.

Apex 8000 Down Jacket er primært fremstillet af det yderst vejrresistente (læs: Meget vandresistente) og på bagsiden coatede Pertex Quantum Pro Nylon med forstærkninger på de mest udsatte områder af en endnu mere slidstærk Pertex Quantum Pro Rip-Stop Nylon. To meget eksklusive og slidstærke materialer, der til fulde udnytter dunfyldets fyldkraft gennem de vindtætte og meget vandresistente egenskaber. 
 
Indersiden af jakken er en superblød mikrofiber kaldet PEAQ Down, der er en helt duntæt metervare, som simpelthen føles silkeblød mellem fingrene og som sikrer god åndbarhed og fugttransport.

Da der her er tale om en hardcore ekspeditionsjakke, er Apex 8000 Down Jacket skåret med ekstra længde nedover skridt og bagdel og ekstra rummeligt over brystet og i de formsyede ærmer for at give plads til ekstra tøjlag under. Jakken er udstyret med en velforet krave under den fuldt justerbare og hjelmkompatible hætte, der har trepunkts regulering, så den optimale pasform opnås. Den dunforede skygge skærmer effektivt af for selv den værste vinterstorm, og hættens og kravens udformning gør jakken kompatibel med forskellige typer af ansigts- og iltmasker.

Som en smart detalje - og som ikke er set på ekspeditionsjakker af denne kaliber - er Apex 8000 Down Jacket forsynet med lange ventilationsåbninger under armene, så man på de lange og krævende opstigninger kan få tilført lidt frisk luft. Disse tovejs regulerbare ventilationsåbninger reguleres med vandtætte YKK AquaGuard -lynlåse med ekstra store hængere, der er nemme at gribe fat i. Den tilpas brede stormflap bag lynlåsene sikrer, at kulden ikke trænger igennem.

Apex 8000 Down Jacket udstyret med fire funktionelle og velplacerede lommer på fronten til hue, handsker og andet ekspeditionsgrej man nemt og hurtigt skal kunne komme til. Disse lommer udgøres af to rummelige udstyrslommer på brystet, hvor den højre er med indvendig lynlås, så man kan komme ind til inderlommen eller det underliggende tøjlag, uden at skulle åbne jakken op, medens den venstre er med udtag til den medbragte elektroniks kabler. Endvidere findes der på fronten to store og tilpas højt placerede, fleeceforede stiklommer, og de vandtætte YKK AquaGuard -lynlåse på alle fire lommer ligger gemt bag beskyttende stormflapper. De ekstra store hængere med gummigreb på alle udvendige lynlåse gør dem lette at betjene - også med store handsker eller luffer på! Indvendigt er der i hver side fundet plads til en stretch-lomme, som passer perfekt til en halvliters drikkeflaske, og derudover findes der en stor lynlåslukket inderlomme med mulighed for fastgørelse af diverse effekter i den indbyggede karabinløkke.
 
Den ekstra robuste YKK VISLON -frontlynlås er tovejs og er gemt mellem en indvendig og en udvendig og dunforet stormflap, der fikseres med kraftige Velcro -lukninger.

For at holde den stride vinterkulde ude er Apex 8000 Down Jacket forsynet med elastisk sammensnøring både i livet og nederst, hvor sammensnøringen i livet foregår ved hjælp af de enhåndsjusterbare snorelåse i stiklommerne, så du ikke skal åbne jakken for regulering. Nederst foregår det i hver side, hvor de enhåndsjusterbare snorelåse også her er lavet med ekstra store hængere, som nemt lader sig betjene med store luffer på.

De indvendige manchetter (eller nærmest handsker) i ærmeafslutningerne holder jakken godt på plads og giver ekstra varme omkring hænderne. Disse manchetter er lavet af et lunt og strækbart stretch-materiale i dobbeltlag og lavet med tommelfingergreb og den venstre er lavet med en særlig slids, så man kan komme til sit ur eller højdemåler. Selve ærmeafslutningerne lukkes godt til omkring håndleddene med robuste Velcro -lukninger, som er til at få fat i med handsker på, og naturligvis er det muligt at fastgøre sine store luffer eller handsker i udstyrsløkken på hvert ærme, så de ikke forsvinder i vinterstormen.

Og så leveres Apex 8000 Down Jacket både med en luftig opbevaringspose og en praktisk pakkepose, så den fylder mindst muligt i rygsækken.  

Montane Apex 8000 Down Jacket er således en fantastisk varm og yderst gennemført ekspeditionsjakke til den mest kræsne højalpinist og vinterentusiast, der ikke vil gå på kompromis med hverken funktion eller varmekapacitet!

Montane er et relativt lille firma, der i Danmark lever en forholdsvis anonym tilværelse. Og det er der en ganske åbenlys årsag til, for firmaet, der har adresse i Nordengland, tæt på den skotske grænse, fremstiller ikke kommerciel beklædning, der blot skal se godt ud i gadebilledet, nej, Montanes beklædningslinje kendetegnes først og fremmest ved ekstrem lav vægt, lille pakkevolumen og en ekstrem høj grad af funktionalitet.

Montane er ejet og drevet af folk med stor passion for spektakulære, sportslige udfordringer under de mest krævende omstændigheder. Og uanset, om du cykler, løber eller klatrer, er kravene til beklædningen under de forhold de samme, nemlig den lave vægt og lille pakkevolumen, der giver dig ekstra energi og plads til at medbringe proviant og andet udstyr og så den rette balance mellem åndbarhed og vandtæthed. For den brede beklædningslinje giver forbrugeren en forbilledlig mulighed for at vælge det helt rigtige produkt til den givne aktivitet.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Forstærkning: Pertex® Quantum Pro Rip-Stop Nylon
Foring: PrimaLoft® Gold
For / fyld: Dun
Vægt: 1380 g
Ydermateriale:
Pertex® Quantum Pro Nylon
Indermateriale:
PEAQ® Down Microfiber
Fyldvægt : 500 gram
Fyld: HyperDRY™ Down 90/10
Fyldvolumen : 850 cuin

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

BEKLÆDNING - MÆND

Montane Herre Størrelsesguide

BEKLÆDNING - KVINDER

Montane Dame Størrelsesguide

VANDRE-, DAGTURS- OG ALPINRYGSÆKKE

HANDSKER

Luft

Luft

Kilde: Montane

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?