Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Telos TR3 Ultralight Backpacking, 3-Personers Telt
Den store forskel på dette Telos TR3 Ultralight Backpacking Telt og den lidt lettere Alto-serie består i, at Telos-udgaven er et endnu mere rummeligt telt, og hvor stangfigurationen byder på en smule bedre stabilitet i forhold til Alto-teltet.Jake Lah er grundlægger og ejer af anerkendte DAC Pole Company, som i dag fremstiller markedets stærkeste teltstænger og som derfor anvendes af alle de største og mest anerkendte teltfabrikanter.Så Jake Lah ved noget om aluminiumsmaterialet. Om dets styrker og svagheder og om, man får mest muligt ud af de lette, stærke og fleksible teltstænger. Så derfor er det Jake Lah, der er blevet bedt om at være arkitekten bag disse enestående Telos-letvægtstelte fra Sea to Summit. Og resultatet er ganske enkelt fantastisk, for med en helt anden stangfiguration, end man ellers har set tidligere, er det lykkes at udvikle nogle afsindigt lette telte, som samtidig byder på en slående volumenudnyttelse og indvendig plads i teltet.Endvidere er alsidigheden af disse telte ganske unik, for med den specielle stangkonstruktion åbnes der mulighed for - med et sæt vandrestave eller et par passende grene - at anvende oversejl og stænger som en beskyttende tarp eller vindsejl, hvis man skal sidde i ly for regn og vind eller den brændende sol, ligesom oversejl og stænger kan bruges alene som en afsindig let og mere lukket tarp på det helt lette ture. Og når teltet bruges på traditionel vis, kan oversejlet i begge ender rulles helt op til midterstangen, så man har et åbent og velventileret telt med en rigtig god udsigt og et dejligt kig til stjernehimlen. Og lynhurtigt kan oversejlet så rulles ned og fikseres, hvis vejret skifter.Så disse telte ligner med sine mange anvendelsesmuligheder ikke noget andet, vi har haft i vores sortiment, omend de i brugsområde, materialevalg og vægtklasse er placeret i samme kategori som de lette modeller fra hhv. MSR og Big Agnes.Således er dette Telos TR3 Ultralight Backpacking Telt med sin samlede minimumsvægt på kun 1.921 gram et fantastisk let og uhørt rummeligt trepersoners telt, der med sin paTelterede Tension Ridge Architecture stangfiguration byder på en indvendig telthøjde på imponerende 128 cm, en indvendig bredde på mellem 147 og 181 cm og så en liggelængde på 230 cm. Arealudnyttelsen i bunden af inderteltet giver altså både plads til liggeunderlagene og noget ekstra grej og gear, som man nemt og hurtigt skal kunne komme til. Vi har simpelthen ikke kendskab til et lettere telt, når pladsen i teltet tages i betragtning!Tension Ridge Architecture bygger på en langsgående midterstang, som i hver ende af teltet i et særligt fordelingsled deler sig i to, og så den geniale tværligger i toppen af teltet, som sikrer de karakteristiske stejle vægge og hermed i den grad udnytter den indvendige plads i teltet. Og den fantastisk gode plads og højde i teltet vil ligeledes bidrage til et rigtig godt indeklima, trods teltets relativt beskedne størrelse.Som stangmateriale er der anvendt en DAC Featherlite NFL med varierende diametre mellem 9,5 og 9,6 mm. for maksimal styrke og minimal vægt, og de paTelterede Quick Connect Telt Feet gør det nemt og hurtigt og med kun én hånd at fiksere stangenderne til yder- eller inderteltet og efterfølgende finjustere opstramningen af teltet.Oversejlet og bunden på inderteltet af Telos TR3 Ultralight Backpacking Telt er lavet af en ultralet rip-stop nylon, som er silikonebehandlet på oversiden og belagt med en PU på undersiden, som gør, at alle syninger kan forsegles med en i øvrigt PVC-fri tape, så oversejl og bund bare er helt vandtæt. I hovedenden er bunden en god bid højere, så du ligger ekstra godt i læ for træk.De brede Apex Vent ventilskakter på toppen af teltet vil sammen med de regulerbare Baseline Vents i bunden af oversejlet sikre den helt rette luftgennemstrømning, når teltet er lukket til. Både Apex Vent ventilskakterne og Baseline Vents kan i øvrigt nemt tilgås og justeres indefra teltet.Inderteltet, som hurtigt og problemfrit hænges op i teltstængerne ved hjælp af ultralette Delrin -klips, er primært af ventilerende 15D Knit Mesh, som både giver maksimal ventilation og samtidig holder alt kryb ude. Inderteltet er selvfølgelig forsynet med lommer til de personlige ejendele, og som en smart detalje kan den ene af teltets pakkeposer klipses fast i hjørnet af inderteltet og bruges som ekstra opbevaringsplads, ligesom stangposen kan hænges op i toppen af teltet og bruges til behagelig og diffus belysning i teltet, når din pandelampe placeres i posen. Det er typisk Sea to Summit, og det er altså bare smart! Telos TR3 Ultralight Backpacking Telt entreres gennem en meget stor og høj sidedør i hver side af oversejl og indertelt, som giver nem og hurtig adgang til både teltet og de to store apsider, hvor der er god plads til både rygsæk, støvler og madlavning, når vejret tillader det. Apsiderne følger nemlig hele teltets længde og er dejligt dybe, så sammen med den ekstra plads i inderteltet er der overraskende god plads i teltet. Og når de store døre i oversejlet åbnes op, bidrager de til den udtalte følelse af plads og rum, når man sidder eller ligger i teltet.De såkaldte Ground Control Guy Cords, som altså er bardunerne, er nemt regulerbare og kan i forskellige løkker og med fikse quick-connect V-Toggles flyttes rundt på oversejlet, så det passer til den givne vindsituation.Der medfølger det rette antal Ground Control Light Telt Pegs, som er robuste Y-formede pløkker af anodiseret 7075-T6 aluminium, der giver et godt og sikkert bid i jorden. Der er nemme at få i jorden, og takket været de fastgjorte stykker rebsnor nemme at trække op igen.Og afslutningsvis skal lige nævnes det yderst gennemførte og lækre pakkesystem, som er værd at knytte et par kommentarer til. Sea to Summit kalder det FairShare Storage System, og det bygger på tre separate pakkeposer, altså én til indertelt, én til oversejl og så én til teltstænger og pløkker, og disse tre poser kan så splittes op, så man kan fordele vægten imellem turdeltagerne, men endnu bedre er det, at det gør det nemmere at finde plads til de tre adskilte pakkeposer forskellige steder i din rygsæk. Det er bare gennemført! Alternativt kan pakkeposerne med lækre aluminiumsspænder forbindes som én enhed, hvis det er dét, man ønsker.
Læs mere
Læs mindre
Aluminium
Bestil i dag - leveret i morgen!
Julegaver byttes til 31. januar 2025
Flere leveringsmuligheder!
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.Mandag - torsdag 8:00 - 17:30Fredag 8:00 - 18:00Lørdag 10:00 - 15:00Tlf. 63 12 37 37
Kontakt os påinfo@friluftslageret.dk
Administration & centrallagerFriluftslageret ApSCVR: 27 27 33 78Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NVButikkerLæssøegade 12 | 5000 Odense CSct. Anne Plads 2-4 | 5000 Odense C
Følg Friluftslageret på de sociale medier
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket