Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
E-mærket | 1 - 2 dages levering på lagervarer | Fri fragt ved køb over kr. 799,-*
Telemark 2.2 PU 2.0, 2-Personers Telt
Et mere prisgunstigt alternativ til ét af vores absolut mest populære telte! Denne model har ligesom den lidt lettere og dyrere Telemark 2.2 LW 2.0 indgang i begge sider, så hvis du ikke gider kravle over turmakkeren, når du skal ud at forrette din nødtørft, er denne model en overvejelse værd.Fra sæsonen 2025 har Nordisk opdateret det populære Telemark 2.2 PU på flere punkter. Materialerne er helt som sidste sæson, men i forhold til tidligere er vinklen på tunnelbuen øget, hvilket øger den generelle rumfornemmelse i teltet, især når man sidder opret tæt på væggene og spiller kort eller læser en bog.Og ved at tilføje en lukket lomme i den ene ende af hver stangkanal er Telemark 2.2 PU 2.0 nu nemmere end nogensinde at sætte op, da stængerne nu nemt monteres uden at skulle gå frem og tilbage fra side til side for at fastgøre dem i de små stålringe.Ydermere er ventilationsmulighederne forbedret, koblingen mellem yder- og indertelt optimeret og højden på indgangene øget, hvilket både gør det meget nemmere at komme ind og ud af teltet, ligesom konstruktionen også giver et meget bedre udsyn til naturen indefra.De meget lette Telemark-telte fra Nordisk har gennem de senere år vundet adskillige priser for deres innovative, tekniske design og det uhyre lette materialevalg. Men trods den lave minimumsvægt på blot 1.900 gram for dette tomands telt, er der ikke gået på kompromis med hverken komfort eller tekniske detaljer, som gør overnatningerne i det fri til en sand fornøjelse!Inderteltet - som for øvrigt fikst kan justeres i bredden, afhængigt af, om man er én eller to afsted eller blot har brug for ekstra overdækket areal - entreres gennem de tovejs lynlåse i de store L-formede sidedøre, som øverst er forsynet med et ventilerende myggenet, der sidder i umiddelbar forlængelse af ventilen på oversejlet. Selve inderteltet har en bredde op til 135 cm, en længde på 220 cm. og en højde på op til 100 cm, så der er fint plads til to standard liggeunderlag og evt. lidt bagage i den ene ende og i siden af inderteltet. Inderteltet er lavet af imprægneret og åndbart 68 Denier polyester, der holder evt. kondens fra oversejlet ude. Inderteltet er naturligvis udstyret med inderlommer til alle de medbragte småting, man gerne hurtigt skal kunne komme til.Bunden i inderteltet går godt op ad siden og er af den bomstærke 150 Denier Oxford Polyester, der er belagt med en krydsforbundet polyurethan. Således tåler bunden faktisk et statisk vandsøjletryk på hele 8.000 mm!Telemark 2.2 PU 2.0, 2-Personers Telt rejses ved hjælp af en enkelt anodiseret 7001-T6 aluminiumsstang med en diameter på 9,5 mm, hvor anodiseringen gør, at stangen ikke korroderer.Det rivstærke oversejl i PU-belagt 68 Denier Diamond Ripstop Polyester tåler et vandsøjletryk på minimum 3.000 mm og er mere UV/UVA-resistent end PU-belagt nylon - det kan altså tåle eksponering af solens stråler i længere tid end et klassisk nylonoversejl. Men polyesteroversejlene er en lille smule tungere, da der skal en kraftigere metervare til for at opnå en tilstrækkelig høj rivstyrke. Alle spidsbelastningspunkter såsom bardun- og pløkfæste er naturligvis ekstra forstærket. Alle sømme i oversejlet er varmlufttapede og en ventilskakt i begge sider af oversejlet sørger for at opretholde det rette klima i teltet, og bag disse ventiler er der naturligvis myggenet. Lynlåsen til indgangen i oversejlet ligger beskyttet bag en stormflap, som fikseres magnetisk. En både let og meget velfungerende løsning. Den rette ventilation i teltet opnås som nævnt ved hjælp af ventilen umiddelbart over dørene, som sammen med den regulerbare højde af oversejlet i teltets bagende og lynlåsåbningen i inderteltet sørger for den rigtige luftgennemstrømning. En rigtig smart detalje er i øvrigt, at tre af de fire korte stænger i hvert hjørne kan samles til én, som så kan bruges til at løfte én af hoveddørene op, hvormed man pludselig har en ret stor overdækket apsis (den fornødne bardun medfølger)! En rigtig god detalje, især hvis man skal lave mad eller koge kaffe i møgvejr!Nordisk Telemark 2.2 PU 2.0, 2-Personers Telt er således et fantastisk telt til de letteste fjeldture, til cykelturene eller til de længere ture i havkajakken. Men til det hårdeste fjeldbrug bør man overveje et lidt mere robust telt, da vindstabiliteten i sagens natur ikke er så stor som på de telte, som står med flere parallelle eller krydsende stænger.Og så kan Telemark 2.2 PU 2.0, 2-Personers Telt i øvrigt pakkes og komprimeres i egen integrerede lomme, så det blot fylder 16 x 48 cm!
Læs mere
Læs mindre
Bestil i dag - leveret i morgen!
Du har altid 30 dages returret!
Flere leveringsmuligheder!
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.Mandag - torsdag 8:00 - 17:30Fredag 8:00 - 18:00Lørdag 10:00 - 15:00Tlf. 63 12 37 37
Kontakt os påinfo@friluftslageret.dk
Administration & centrallagerFriluftslageret ApSCVR: 27 27 33 78Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NVButikkerLæssøegade 12 | 5000 Odense CSct. Anne Plads 2-4 | 5000 Odense C
Følg Friluftslageret på de sociale medier
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket