Rally
Produktegenskaber
Beskrivelse
Vær forberedt på alle hverdagens små udfordringer med denne lille Rally, der trods sin beskedne størrelse rummer alle de mest nødvendige værktøjer som bl.a. et par skruetrækkere, pincet, kapselåbner og en tandstikker.
Og på trods af alle de praktiske værktøjer, kendetegnes Victorinox Rally ved sin slanke profil, som nemt glider ned i lommen på dine bukser.
Victorinox Rally leveres i en lille praktisk lomme.
Langt de fleste har før eller siden stiftet bekendtskab med de legendariske røde eller sorte foldeknive med det karakteristiske schweizerkors fra Victorinox. Igennem mange, mange årtier har de været anvendt som det praktiske multiværktøj, der fylder meget lidt i lommen eller i bæltet, men som byder på en fantastisk funktionalitet. Og netop knivenes alsidighed og tårnhøje kvalitet har gjort dem så populære til civilt såvel som professionelt brug.
Det var knivfabrikanten, Karl Elsener, der tilbage i 1884 satte sig for at udvikle en særlig foldekniv til den schweiziske hær. Og hans idé var revolutionerende: Han ville fremstille en kompakt og solid kniv, som samtidig skulle indeholde en lang række praktiske funktioner, så den kunne bruges som et alsidigt værktøj. Hvad han opfandt er for længst blevet en legende, nemlig The Original Swiss Army Knife!
Igennem årene har både kundebehovene og teknologien selvfølgelig ændret sig, men den originale Swiss Army Knife har udviklet sig i takt med efterspørgslen og de mange forskellige behov, således der i dag findes en Victorinox-kniv, som imødekommer snart sagt alles behov.
En Victorinox er en følgesvend for livet. Og ikke så få af vore kunder har i forretningerne stolt vist os de gamle og velholdte Victorinox-knive, som er gået i arv fra bedste- eller oldefædre.