Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
VI INVITERER TIL TELTOVNSUDSTILLING D. 12 & 13 APRIL.
Earth 5 Plus, 5-Personers Telt
Et godt, robust og meget rummeligt og højt familietelt til dig, der måske ikke bruger dit telt så meget, men som alligevel vil have et pålideligt telt, der ikke springer budgettet. Og i dette Earth 5 Plus er der rigtig god plads til fem overnattende!Dette alsidige Earth 5 Plus fra Outwell, som enten kan entreres forfra, fra siden eller fra bagenden, er således velegnet til de fleste former for camping eller cykel- og kanoture. Konstruktionen er klassisk for et fempersoners tunneltelt, dvs. tre bærende stænger, hvoraf den forreste udgør den forlængede apsis til bagage, madlavning i møgvejr og ophold i al almindelighed. Her skal det bemærkes, at apsis er lavet med to indgange, nemlig én i siden og en meget stor i fronten, så du ikke behøver at spekulere for meget over vindretningen og desuden kan nyde udsigten gennem den brede frontdør. Disse to åbninger giver - sammen med de fine ventilationsåbninger - samtidig mulighed for masser af ventilation i teltet, så kondensdannelsen minimeres. Hvis det ønskes, kan Earth 5 Plus rejses i én og samme arbejdsgang, hvis man lader inderteltet hænge i oversejlet. Alternativt kan det splittes, hvis man vil have fordelt vægten på flere personer.Oversejlet er fremstillet af Outwells eget Outtex 3000 Select, som er en slidstærk polyesterdug, der på bagsiden er forsynet med en kraftig PU-belægning for at gøre materialet vandtæt. Alle syninger er naturligvis ekstra forseglede, så oversejlet er 100% vandtæt og tåler et vandsøjletryk svarende til minimum 3.000 mm, og spidsbelastningspunkterne er ekstra forstærket. Over inderteltet er oversejlet desuden udstyret med en termoreflekterende coating, som reflekterer strålevarmen, og de tværgående remme i bunden af teltet mellem stangenderne opretholder den rette stabilitet og nedsætter belastningen på oversejlet.De tre og i øvrigt farvekodede teltstænger på 11 mm. er af Duratec-fiber med metalferruler, som måske ikke er de letteste stænger på markedet, men som er meget stærke. De tre stænger føres ind i de tre udvendige løbegange og ledes ned i en lukket lomme på den ene side og låses med pindelås i den modsatte side, så teltet er hurtigt at rejse. Herefter kan oversejlet strammes op efter behov ved hjælp af reguleringsremmene ved både stangender og pløkfæste.Alle barduner kan bindes op og fikseres, når de ikke er i brug, hvilket bidrager til overskueligheden, når teltet skal rejses, men man slipper desuden for de flagrende bardunsnore, hvis ikke alle barduner er i brug. Væggene i inderteltet er af åndbart polyester med mesh-paneler ved ventilationsåbningerne og den robuste bund er af en slidstærk og dobbeltcoatet polyethylen, som modstår et statisk vandsøjletryk på minimum 10.000 mm. Inderteltet er udstyret med talrige lommer til de personlige ejendele og en snor i loftet til fx tøj eller en lampe. Døren til inderteltet er lavet med myggenet i den øverste halvdel, som kan dækkes til med et lynlåslukket panel, hvis teltet skal bruges, når det er køligt. Forteltets bund er sikkert forbundet med inderteltet, hvilket skaber en fuldt lukket opsætning uden åbninger. Når den ikke er i brug, kan den nemt foldes ind under teltet for ekstra beskyttelse mod fugt og snavs. De effektive ventilationsmuligheder og det rummelige opholdsområde sikrer en behagelig campingoplevelse med optimal luftcirkulation. Derudover fungerer det som et ideelt anneks til familieteltet, perfekt til teenagere og deres venner, der ønsker deres eget private opholdsrum.Hermed er Outwell Earth 5 Plus Et meget interessant telt for såvel den nye eventyrer som ungdomsgrupper i forenings- eller spejderøjemed eller blot til camping.Detaljeoversigt:Outtex 3000 Select: Outtex 3000 Select er en slidstærk 100% kvalitetspolyester, der opfylder de vigtigste krav, som regelmæssig campingbrug stiller til tekstiler. Materialet er brandhæmmende og har en PU-belægning med et vandsøjletryk på 3.000 mm.
Brandhæmmende: Materialet opfylder alle de nyeste lovkrav til teltmaterialer.
Tapeforseglede sømme: Ekstra beskyttelse ved alle sømme, hvor tapen forhindrer vand i at trænge ind.
Duratec Pole System: Drønstærke fiberstænger med metalferruler.
Outwell Easy Access System: Hoveddøren folder til den ene side, og grundpladen ligger fladt ned på jorden for sikker og nem adgang til teltet.
Unikt ophængningssystem: Inderteltet monteres ved hjælp af en bøjle, der fastgøres i ophængningsstroppen, som igen er tapet sikkert fast til teltet.
Fikspunkt gardin: Gardiner med fikspunkter praktisk placeret ved hvert vindue. Fleksibelt system i forhold til mængden af dagslys man ønsker at lukke ind i sit telt.
Netvindue: Vindue i mesh giver mulighed for ekstra ventilation og lysindfald, og bag vinduet findes vejrbestandige paneler med lynlås.
Unikt fastholdt ophængssystem: Inderteltet monteres ved hjælp af en bøjle, der fastgøres i ophængningsstroppen, som igen er tapet sikkert fast til teltet.
Wind Guard System 2.0: Outwell Wind Guard System 2.0 sikrer enestående stabilitet i stærk blæst ved at afstive teltets oversejl med de solide stænger, hvorved vindens belastning fordeles på teltet
Rear Ventilation System: Speciel, justerbar ventilationsåbning bagpå teltet sikrer optimal ventilation og forbedret luftcirkulation.
Transporttaske: Taske med stropper, så man kan bære det pakkede telt over kortere afstande.Robens og Outwell er begge brands under det danske firma Oase Outdoors, som er kendt for at designe, producere og markedsføre outdoor-udstyr og campingprodukter af ypperste kvalitet. Outwell er mest kendte for sit familieorienterede campingudstyr, mens Robens mere fokuserer på produkter til eventyr- og friluftsliv for entusiaster, der ønsker robust og teknisk gear. Men rigtig mange af Robens’ designløsninger og materialer findes også i den mere eksklusive produktlinje fra Outwell, som vi i Friluftslageret har valgt at satse på.Outwell er især populær blandt familier og tilbyder et bredt sortiment af produkter som telte, campingmøbler og tilbehør, alle designet med fokus på komfort og brugervenlighed. Outwells produkter er kendt for deres innovative designs, som ofte omfatter praktiske detaljer og smarte løsninger, der gør campingoplevelsen nemmere og mere behagelig.Sammenhængen mellem Robens og Outwell ligger således i deres fælles vision om at forbedre oplevelsen af at være udendørs, uanset om det er i en familiecamping sammenhæng eller på mere udfordrende eventyr. Begge brands udnytter Oase Outdoors’ ekspertise inden for innovation og kvalitetsproduktion til at imødekomme forskellige segmenter af camping- og friluftsmarkedet.
Læs mere
Læs mindre
Bestil i dag - leveret i morgen!
Du har altid 30 dages returret!
Flere leveringsmuligheder!
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.Mandag - torsdag 8:00 - 17:30Fredag 8:00 - 18:00Lørdag 10:00 - 15:00Tlf. 63 12 37 37
Kontakt os påinfo@friluftslageret.dk
Administration & centrallagerFriluftslageret ApSCVR: 27 27 33 78Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NVButikkerLæssøegade 12 | 5000 Odense CSct. Anne Plads 2-4 | 5000 Odense C
Følg Friluftslageret på de sociale medier
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket