Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Telte | Spændende nyheder til camping, vandring og bikepacking
Exped telte er kendt for schweizisk design, lav vægt og en solid forarbejdning. Det schweiziske mærke har siden 1997 lavet telte til vandring, trekking og bikepacking og deres modeller rammer den mellemklasse, hvor pakkevægt, plads og holdbarhed skal hænge sammen. Hos Friluftslageret har vi Cassira-serien og Vega-serien – fem telte fra letvægts 1-personers til mere rummelige 3-personers telte. Herunder kan du se hvad der adskiller Cassira fra Vega, hvordan teltene er bygget, og hvilken model der passer bedst til din turtype.
Exped
Exped startede i 1983, da Heidi og Andi Brun grundlagde firmaet i Zürich efter at have boet ni måneder i en selvbygget hytte i den canadiske vildmark. Den erfaring satte præg på alt, hvad de senere har udviklet. I dag er Exped en lille schweizisk virksomhed med omkring 25 medarbejdere, og deres grej sælges i specialbutikker i 26 lande.
De første mange år importerede Exped andre mærker til Schweiz – blandt andre MSR, Outdoor Research og Lowe Alpine. Først i 1997 lancerede de deres første eget produkt: kuppel-tunnelteltet Orion, som var et nyt design der kombinerede pladsen fra et tunneltelt med det fritstående fra et kuppeltelt. Sidenhen er sortimentet vokset med liggeunderlag, soveposer, rygsække og flere telte.
Expeds ledende princip er at give dig den bedste naturoplevelse med så lidt grej som muligt. Det betyder ikke ultralet for enhver pris, men gennemtænkt design hvor hver detalje har en funktion. Den tilgang kan ses i deres telte: solide stænger, gode materialer, tre opsætningstilstande og praktiske apsis'er – uden overflødige detaljer.
Exped fremstiller flere teltserier, men det er Cassira og Vega der dækker behovet for tre-sæsons telte til vandring, bikepacking og trekking. De løser stort set samme opgave, men prioriterer forskelligt. Cassira går efter lav vægt og kompakt pakkemål, mens Vega prioriterer plads, højere vandsøjletryk og længere levetid.
Cassira-serien er Expeds letvægtssvar til solo- og parvandring. Cassira 1 vejer omkring 1 kg, Cassira 2 lander på cirka 1,3 kg pakkevægt, og Cassira 3 ligger omkring 1,5 kg. Overteltet er 15D ripstop nylon med silikone- og PU-coating, og bunden er 20D ripstop nylon med 1.500 mm vandsøjle. Det er materialer i den lette ende, så Cassira egner sig bedst til ture på rimeligt skånsom undergrund. Med et footprint (teltunderlag, sælges separat) forlænger du teltbundens levetid betydeligt.
Vega-serien er det robuste valg. Vega 2 vejer omkring 2,8 kg, og Vega 3 omkring 3,6 kg – tungere end Cassira, men til gengæld lavet af 68D polyester-taft med 5.000 mm vandsøjle i bunden. Teltunderlag medfølger. Det gør Vega til et oplagt valg, hvis du cykler frem til lejren, kører på trekkingture i nordisk vejr, eller bruger teltet på campingture hvor det skal stå opslået i flere dage ad gangen.
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.Mandag - torsdag 8:00 - 17:30Fredag 8:00 - 18:00Lørdag 10:00 - 15:00Tlf. 63 12 37 37
Kontakt os påinfo@friluftslageret.dk
Administration & centrallagerFriluftslageret ApSCVR: 27 27 33 78Hans Egedes Vej 11 | 5210 Odense NVButikkerLæssøegade 12 | 5000 Odense CSct. Anne Plads 2-4 | 5000 Odense C
Følg Friluftslageret på de sociale medier
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket