Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Udgivet d. 19. maj 2025
Når du skal på vandretur, backpacking rejse eller bikepacking, ja selv nogle typer af interrail, så er valget af telt en af de vigtigste beslutninger. Et godt letvægtstelt kan være forskellen på en komfortabel, tryg nat og en våd, kold oplevelse. I denne guide gennemgår vi alt, hvad du skal vide for at vælge det bedste telt til netop din tur: Fra vægt og pakkevolumen til materialer, vandsøjletryk og konstruktion.
Der findes mange forskellige telttyper, som hver især har deres styrker, når det handler om lav vægt, hurtig opsætning og praktisk brug på farten. Her guider vi dig igennem de mest populære telttyper til disse formål, så du kan blive klogere på hvad der passer til dine ture.
Tunneltelte er blandt de mest populære letvægtstelte til trekking og vandreture. De har en aflang, buet konstruktion, som giver god pladsudnyttelse, høj vindstabilitet og er ofte meget lette i forhold til den indvendige plads. Den store vindstabilitet gør tunnelteltene ideelle til ture i højfjeldene og steder hvor der ikke er meget læ. Mange tunneltelte har en rummelig apsis - eller fortelt - hvor du kan opbevare rygsæk og støvler tørt. Opsætningen af teltene er enkel, og kan nemt klares af én person. Kendetegnende ved tunnelteltet er, at det kan slås op, så inder- og ydertelt rejses samtidig, hvilket er en væsentlig fordel i regnvejr og blæst.
Nordisk
Robens
Fjällräven
Helsport
Kuppeltelte er nok den type telt, de fleste kender bedst. De har en selvstående konstruktion, hvor stængerne krydser hinanden og giver teltet styrke og fleksibilitet. Fordi kuppeltelte kan stå oprejst uden brug af pløkker, er de særligt velegnede til opsætning på ujævnt eller stenet underlag, hvor det kan være svært at få pløkkerne i jorden. Derudover er kuppeltelte ofte lidt mere kompakte end tunneltelte, men er meget alsidige og lette at flytte, hvis du skal justere placeringen. De fleste kuppeltelte har desuden en dobbeltvægskonstruktion, der gør det muligt at sove uden oversejl på varme nætter, eller blot få ventileret hele teltet i løbet af dagen.
MSR
Big Agnes
Hvis du ønsker et ultralet og mere fleksibelt alternativ til traditionelle telte, er en tarp værd at overveje. En tarp er i al sin enkelhed et vandtæt oversejl, som kan opsættes på utallige måder ved hjælp af barduner, vandrestave, træer eller pløkker. De små og lette tarps vejer ofte under 500 gram og fylder minimalt i rygsækken, hvilket gør dem populære blandt ultralight-backpackere og dem, der prioriterer lav vægt og kompakt pakkevolumen. En tarp er et alternativ til teltet, men kræver lidt andre overvejelser. Læs vores guide til at vælge den rette tarp til din tur, og se vores tips til, hvordan du nemt kan sætte den op i naturen i vores opsætningsguide.
Parameter
Tunneltelt
Kuppeltelt
Vægt
Let til moderat
Rummelighed
Høj - god plads og ofte stor apsis
Moderat - god loftshøjde, mindre volumen i indertelt
Apsis/opbevarings-plads
Ofte stor apsis til bagage
Mindre apsis, begrænset opbevaring
Opsætning
Meget enkel, kræver flere pløkker
Relativ enkel, kræver få pløkker
Selvstående
Nej
Ja
Vindstabilitet
God - aerodynamisk form, men pas på kraftig vind fra siden
Meget god, lidt mindre aerodynamisk, men ikke så følsom for vindretning
Ventilation
God, oftest åbninger i begge ender og under oversejl
God ventilation, men kan være begrænset i mindre modeller
Beskyttelse mod regn og insekter
Fuld beskyttelse med to lag og bund
Pladsbehov på jorden
Kræver mere plads pga. aflange form
Kompakt, nemt at placere
Erfaringskrav ved opsætning
Let
Let til middel
Egnet til underlag
Kræver fastgørelse med pløkker, mindre egnet til hårdt/stenet underlag
Kan opsættes med få pløkker på hårdt underlag
Brugervenlighed
Meget brugervenlig - også for begyndere
God til både nybegyndere og erfarne
Der er meget stor forskel på teltfabrikanterne, når det gælder materialevalget. Herunder har vi beskrevet, hvad du skal være opmærksom på, næste gang du investerer i nyt telt.
Bunden skal gå ret langt op ad siden på teltet. Den er det eneste på teltet, du altid er i kontakt med, og derfor skal den være stærk og meget vandtæt. Den stærkeste bund fremstilles af en kraftig nylonkvalitet, der bliver belagt med enten polyurethan (PU) eller silikone-elastomer (SI). SI-belægningen er den stærkeste, men samtidig den dyreste. Jo flere gange nylonen belægges med silikone-elastomer, des stærkere bliver det. Dette gør sig ikke gældende ved PU-belægningen, men til gengæld kan PU-belagte stoffer sømforsegles med en varmlufttape, hvilket er umuligt på de glatte silikonebelagte stoffer. Silikonebelagt nylon er lettere end PU-belagt, da det ikke er nødvendigt med samme stoftykkelse for at opnå tilstrækkelig rivstyrke.
Inderteltet skal være åndbart for at kondensen kan slippe igennem, og samtidig skal det være vandafvisende. Derfor er indertelte ofte lavet af en meget tyndfibret og tætvævet nylon eller polyester i ripstop-kvalitet. Da det tynde materiale ikke optager meget fugt, vil inderteltet tørre meget hurtigt, hvis der ligger kondens på materialet. Inderteltet kan desuden være imprægneret for at opnå større vandafvisning.
Stængerne er det mest kritiske sted på teltet, da de udsættes for meget stor belastning. Stængerne bør til det krævende brug være af aluminium, der er det suverænt letteste og stærkeste materiale. De bør være overfladebehandlet (anodiseret), så de er beskyttet mod korrosion.Der er mange forskellige kvaliteter af aluminiumsstænger, og alle de anerkendte mærker leverer deres telte med stænger af en ordentlig kvalitet, men de letteste og stærkeste (og dyreste) er fra koreanske DAC Poles. Glasfiberstænger bør kun anvendes til festivaler og camping.
Yderteltet bliver fremstillet i to forskellige materialer, nemlig polyester og nylon. Polyester strækker sig meget lidt, når det bliver vådt, og det har større modstandskraft over for solens UV-stråler. Til gengæld er rivstyrken ikke helt så stor som i nylonstoffer. Vægten er lidt højere på polyesteroversejl, fordi polyesterstoffet er nødt til at være lidt kraftigere end nylonstoffet, for at opnå en tilstrækkelig riv- og slidstyrke.For at gøre yderteltet vandtæt bliver det - ligesom bunden - belagt med enten silikone-elastomer (SI) eller polyurethan (PU). SI-belægningen foregår på den måde, at man lægger en eller to belægninger på både inder- og ydersiden af oversejlet. På den måde bliver materialet også mere modstandsdygtigt over for UV-stråling end det PU-belagte stof. PU-belægningen bliver lagt indvendigt, og syningerne kan som før nævnt - i modsætning til SI-belagte stoffer - varmlufttapes. SI-belagte stoffer er ofte syet med en bomuldsomspunden polyestertråd, der svulmer op, når den bliver våd. Derved fylder den syhullerne ud i stoffet.
Nogle fabrikanter, som fx Robens og MSR, har fundet ud af at forene de to belægningers fordele. I flere af deres lette oversejl lægger de en krydsforbundet PU-belægning på indersiden og SI-belægning på ydersiden. De kan derved bruge tynde og lette nylonstoffer med høj rivstyrke, der dels er meget UV-resistente og dels kan varmlufttapes på indersiden. Sømmene i såvel inder- som yderteltet bør i øvrigt være syet med to-nåls foldesøm, der er den stærkeste konstruktion.
Teltpløkkene skal helst være af aluminium, da det er det stærkeste materiale i forhold til vægten. De kan enten være profilerede (V-, U- eller Y-formede) eller runde. De profilerede bider bedst i blødt, porøst underlag og er svære at bukke, medens de runde er lettere at få i jorden.
Når du skal bære alt dit udstyr på ryggen, bliver både teltets vægt og pakkevolumen hurtigt afgørende. Et letvægtstelt gør det nemmere at tilbagelægge lange distancer og giver mere overskud på turen, fordi du sparer både vægt og plads i rygsækken til andet vigtigt grej som mad, tøj og udstyr. Mange moderne letvægtstelte til 1-2 personer vejer under 2 kg og kan pakkes ned til størrelsen på en stor vandflaske - perfekt til backpacking, trekking og solo-eventyr.
Letvægtstelte har flere fordele: De belaster ryg og skuldre mindre, er lettere at håndtere under opsætning og nedpakning, og de er ideelle til både korte og lange ture i varieret terræn.
Når du vælger telt, er det derfor vigtigt at tjekke både vægten og pakkemålene. Husk, at lav vægt ofte betyder brug af tyndere materialer, som kræver lidt mere omhu og vedligeholdelse. Pakkevolumen handler om, hvor meget teltet fylder, når det er pakket sammen - og det er afgørende, hvis du har begrænset plads i rygsækken, på cyklen eller i kajakken. Et let og kompakt telt gør din vandretur markant lettere og mere fleksibel og giver dig frihed til at fokusere på oplevelsen frem for oppakningen.
TIP: Hvis I er flere på tur, kan teltets vægt og volumen fordeles mellem jer -som eksempel kan én bære stængerne, én bære oversejlet og en tredje tage inderteltet. Det gør det muligt at vælge et lidt større og mere komfortabelt telt, uden at det føles for tungt for den enkelte.
Når du vælger telt til vandreturen, er vandsøjletryk ofte en af de første tekniske specifikationer, man kigger på. Vandsøjletryk måles i millimeter (mm) og fortæller, hvor stort et vandtryk teltdugen kan modstå, før vand trænger igennem. Som eksempel betyder et vandsøjletryk på 2.000 mm, at materialet kan holde til en 2 meter høj vandsøjle, før det begynder at lække. For syntetiske telte gælder, at jo højere vandsøjletryk, desto bedre vandtæthed.
Men det er vigtigt at huske, at vandsøjletryk absolut ikke står alene, når det gælder teltets evne til at holde dig tør. Teltets konstruktion, belægning, placering og materialekvalitet spiller mindst lige så stor en rolle i at sikre, at vand effektivt ledes væk fra teltet, så du kan sove trygt og komfortabelt - også selvom vandsøjletrykket ikke er det højeste på markedet. Faktisk er det sådan, at oversejlene på nogle af de letteste og dyreste telte på markedet har det laveste vandsøjletryk - typisk 1.200 - 1.500 mm - men jo, de er rigeligt vandtætte!
Mange moderne telte er designet med fokus på at lede vand effektivt væk, så du kan holde dig tør - selv under våde forhold. Buede eller skrånende flader sørger for, at regnvandet hurtigt løber af teltdugen, mens stejle vægge og afrundede former forhindrer, at vand samler sig og presser på materialet.
Derudover har mange telte udhæng ved indgange og vinduer, som leder regnvandet væk fra de mest udsatte områder som lynlåse og åbninger. Det gør det muligt at åbne teltet uden at få vand ind. Endelig er de fleste telte udstyret med en såkaldt “badekarsbund”, hvor teltbunden er hævet op ad siderne og effektivt forhindrer vand i at trænge ind, selv hvis jorden udenfor er våd eller mudret. Teltets gennemtænkte form og opsætning hjælper altså samlet set med at beskytte dig mod vand - både ovenfra og nedefra.
Uanset hvor god udluftningen i teltet er, vil du altid kunne komme ud for lidt kondensdannelse på indersiden af yderteltet og i bunden. De tre primære kilder til kondensen er personerne i teltet, luftfugtigheden og jordens fordampning.
God udluftning i teltet er en forudsætning for et godt indeklima og for at de overnattende får tilført den mængde friske luft, de har behov for. Man regner med, at hver person i teltet skal have mindst 1 liter frisk luft tilført i sekundet, for at luften i teltet ikke bliver for tung. Men selv med god luftgennemstrømning kan der dannes kondens.
Kondensen dannes ved høj luftfugtighed og/eller lave temperaturer, og den sætter sig på de kolde flader. Derfor er inder- og ydersiden af yderteltet og teltbunden de mest udsatte steder. Kondensen på indersiden af yderteltet kan falde ned på inderteltet, og det kan få nogle til at tro, at teltet er utæt.
Det samme gør sig gældende ved bunden. Her vil kondensen sætte sig mellem teltets bund og liggeunderlag. Så selvom liggeunderlaget er fugtigt, når du vågner om morgenen, betyder det altså ikke nødvendigvis, at bunden er utæt.
Endelig kan der også dannes kondens i teltets apsis. Det er primært jordens fordampning, der skaber denne kondens, som sætter sig på indersiden af yderteltet.Så kondens er et fænomen, der kan gøre dit telt vådt indvendigt, selvom det hverken regner eller teltet har lavt vandsøjletryk. Det betyder, at du kan vågne op til våde teltvægge og soveposer, selv i det mest vandtætte telt, hvis ventilationen ikke er tilstrækkelig. God ventilation er derfor afgørende for at minimere kondens.
Kuppeltelte har ofte ventilationsåbninger i toppen og siderne, som kan åbnes og lukkes efter behov. Dobbeltvægskonstruktionen i de fleste kuppeltelte gør det muligt for fugt at slippe væk fra inderteltet og kondensere på yderteltet, hvilket mindsker risikoen for, at vand drypper ned på dig. Den selvstående konstruktion gør det nemt at placere teltet, så du kan få mest muligt ud af den naturlige vindretning, og alle modeller har netpaneler i inderteltet, der sikrer ekstra luftcirkulation.
Tunneltelte er kendt for deres fokus på ventilation og har typisk flere og større ventilationsåbninger i begge ender af teltet. Mange tunneltelte har desuden justerbare ventiler, så du kan skabe gennemtræk og effektivt lede fugtig luft ud af teltet. Den aflange form gør det let at placere teltet, så vinden kan blæse igennem og holde indeklimaet tørt og behageligt.
Selv telte med mindre vandsøjletryk kan holde dig tør, hvis teltdugen er spændt ordentligt og har den rette hældning. En stram og korrekt opsat teltdug sikrer, at vandet hurtigt løber af uden at trænge igennem materialet. Det er derfor vigtigt at bruge tid på at spænde teltet op, så alle flader står stramt og uden folder, hvor vand kan samle sig.
Placeringen af teltet spiller også en væsentlig rolle. Sæt altid teltet på et let skrånende underlag, så eventuelt regnvand naturligt ledes væk fra teltet. Undgå lavninger, hvor vand kan samle sig under bunden, og sørg for, at indgangen ikke vender direkte mod den retning, hvor regnen eller vinden kommer fra.
Selvom der er mange faktorer der spiller ind i hvorvidt dit telt kan holde dig tør på din tur, så er der nogle overordnede anbefalinger til vandsøjletrykket på syntetiske telte. Oversejlet og teltbunden har ofte forskellige vandsøjletryk, da de udsættes for forskellige former for belastning.
Et smart konstrueret telt med god vandafledning, korrekt spændte flader og effektive udhæng kan altså holde dig tør i regnvejr, selv med et mindre vandsøjletryk. Det er især relevant for letvægtstelte, hvor lav vægt og fleksibilitet ofte prioriteres over ekstrem vandtæthed. Korrekt opsætning, valg af teltplads og teltets form spiller derfor oftest en større rolle for et tørt indeklima end blot tallet på vandsøjletrykket.
Dette er teltets yderste lag og din primære beskyttelse mod regn og vind.
800-1.000 mm: Egnet til lette sommerforhold og mildt vejr, hvor regnen er begrænset.
1.000-3.000 mm: Anbefales til de fleste vandreture, trekking og flerdages eventyr, hvor du kan møde moderat til kraftig regn.
3.000 mm og derover: Perfekt til ekstreme vejrforhold, ekspeditioner og vinterbrug, hvor teltet skal kunne modstå kraftig regn og sne.
Teltbunden er i direkte kontakt med jorden og skal kunne modstå både stillestående vand og trykket fra personer, der sidder eller ligger i teltet. Derfor skal bunden have et højere vandsøjletryk end oversejlet behøver.
3.000-10.000 mm: Et højere vandsøjletryk sikrer, at bunden ikke slipper vand igennem, selv på våde og mudrede underlag. Til almindelige vandreture er 3.000 mm ofte tilstrækkeligt, men til meget våde forhold eller ekspeditioner kan det betale sig at vælge et telt med endnu højere vandsøjletryk i bunden.
Det bedste letvægtstelt til dine vandreture handler altså om at finde den rette balance mellem vægt, pakkevolumen, indvendig plads, god komfort og tilstrækkelig vandtæthed - og det er kun dig, der kan vurdere, hvad der passer bedst til dine behov. Det betyder ikke, at du behøver et nyt telt til hver eneste type tur. Tværtimod kan du nemt tilpasse resten af dit udstyr, så det matcher de forskellige forhold, du møder på dine eventyr.Har du for eksempel et telt, der fungerer perfekt til ture i Danmark, kan du sagtens bruge det på en vandretur i Norge - blot ved at supplere med et liggeunderlag med højere R-værdi, en ekstra varm sovepose og måske et footprint for ekstra beskyttelse mod fugt og slid. Det vigtigste er, at du vælger et telt, der passer til de ture, du oftest tager på. Resten af dit grej kan du altid op- eller nedjustere, alt efter hvilke miljøer og vejrforhold du møder.Vi håber, at du har fået inspiration og vejledning nok til at vælge det letvægtstelt, der passer bedst til netop dine behov og eventyr. Med den rette viden og de rigtige justeringer i dit udstyr kan du trygt tage på tur - uanset om det er i Danmark, Norge eller et helt tredje sted. Rigtig god fornøjelse under åben himmel, og husk: Det vigtigste er, at du får nogle gode oplevelser og nyder naturen!
Det bedste telt til vandretur er et letvægtstelt eller ultralet telt, der matcher dine behov for vægt, komfort og vejrforhold. Tunneltelte og kuppeltelte er populære valg til trekking og backpacking, mens tarps er ideelle til minimalister.
Et letvægtstelt til 1-2 personer bør veje under 2,5 kg, og et ultralet telt kan veje helt ned til 500-1.200 gram. Vælg lav vægt, hvis du skal gå langt og bære alt på ryggen.
Nylon er det letteste og mest kompakte valg, ideelt til trekking og ultralet vandring, ligesom det har høj rivstyrke. Polyester er lidt tungere, men mere formstabilt, UV-resistent og kræver mindre vedligeholdelse – hvilket gør det velegnet til almindelig vandring, outdoor-aktiviteter og festivalbrug, da det strækker sig mindre i vådt vejr og tåler stærk sol bedre. Mange foretrækker nylon i ydertelt og bund for at spare vægt, mens polyester kan være et godt valg til længere ture med meget sol.
Oversejl: 800-3.000 mm er tilstrækkeligt til de fleste vandreture. Over 3.000 mm anbefales til ekstremt vejr og vinterbrug.
Teltbund: Minimum 3.000 mm, gerne op til 10.000 mm for våde og mudrede forhold.
Husk, at konstruktion og opsætning ofte er vigtigere end et meget højt vandsøjletryk.
PU-coating (polyurethan): Gør det muligt at tapes sømme, hvilket beskytter ekstra mod vand. PU er billigere, men lidt tungere og mindre UV-resistent.
Silikonebelægning (SI): Giver lettere og stærkere stof, bedre UV-beskyttelse og høj rivstyrke. Sømmene kan ikke tapes, men syes med speciel tråd, der svulmer op ved fugt.
Nogle telt fabrikanter kombinerer begge dele for at få fordelene fra begge materialer. Det ser man eksempelvis hos Robens og MSR.
Kondens kan aldrig undgås 100%, men god udluftning og korrekt opsætning minimerer det markant.
Konstruktionen af teltet - herunder form, hældning, udhæng og ventilationsmuligheder - har stor betydning for, hvor tørt og komfortabelt du bliver. Et smart designet telt kan effektivt lede vand væk og minimere kondens, selv med et mindre vandsøjletryk. Konstruktionen i sammenspil med korrekt opsætning og placering af teltet spiller ofte en større rolle for tørheden end blot tallet på vandsøjletrykket.
Et trekking telt eller backpacking telt bør være let, kompakt og hurtigt at sætte op. Tunneltelte og kuppeltelte med lav vægt og god ventilation er ideelle valg til lange distancer og skiftende vejr.
Ja. Et letvægtstelt er dog bedst til forår, sommer og efterår. Til vinterbrug anbefales det at supplere med en ekstra varm sovepose, og et liggeunderlag, der skærmer dig fra jordens kulde.
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket