Vælg den rigtige dunjakke. Se alle blogindlæg.

Udgivet den 9. januar 2026

Dunjakker - hvad er en dunjakke, og hvordan vælger jeg den rette?

En god dunjakke er et af de mest praktiske stykker beklædning, du kan eje.
Den holder dig varm i timevis uden at fylde, og den kan gøre forskellen mellem komfort og kulde, når vejret viser tænder.

Men hvad er det egentlig, der gør dunfyldet så unikt og effektivt? Og hvordan vælger du den rette jakke til netop dit klima og dine eventyr, fra fugtig dansk vinter til tør, alpin kulde? Markedet bugner af modeller, duntyper og tekniske udtryk, og det kan være svært at finde den rette til netop dine behov. I denne guide gennemgår vi alt, du skal vide for at vælge rigtigt: Fra dunets kvalitet og fyldvolumen til konstruktion, pleje og brug i både dansk vinterkulde og i højfjeldet.

Vigtigste pointer i guiden

Dun er lettest og varmest i forhold til vægt. Bedst i tør kulde, som på fjeldet og til pauser på tur.
Fiber tåler fugt, slid og høj puls bedre. Bedst til hverdagsbrug, pendling og aktiviteter hvor jakken får lidt tæsk.
I den fugtige, danske vinter er kombinationen dun + skaljakke den stærkeste løsning: Varm, tør og fleksibel.
Vælg dunjakke efter fyldvolumen (cuin) + fyldvægt (gram) - de to tal sammen fortæller, hvor varm jakken er.

Hvad er en dunjakke egentlig?

Dun er naturens egen high-tech isolering. Under fjerene på andefugle gemmer der sig et lag af små, bløde dun, der danner tusindvis af mikroskopiske luftlommer.

Det er luften i dunene - ikke selve dunet - der holder dig varm. Jo mere luft dunene kan binde, desto bedre isolerer de. Det er det, der gør dun så unikt.

Oprindeligt blev dunjakker udviklet til bjergbestigning og arktiske ekspeditioner, hvor vægt, varme og pakkestørrelse kunne betyde forskellen mellem komfort og overlevelse. I dag har teknologien bevæget sig fra basecamp til hverdagsbrug.

Du finder dunjakker i alle vægtklasser - fra ultralette modeller, der kan pakkes ned i en lomme, til kraftige ekspeditionsjakker designet til dage med hård frost, vind og slid.

Kvinde med en Ekspedition dunjakke fra Fjällräven på.

Dun vs. fiber - to verdener af varme

Fiberisolering arbejder efter samme princip, men med syntetiske tråde, der efterligner dunets struktur. Den isolerer pålideligt - også når den bliver fugtig - og tørrer hurtigere efter brug.

Hvor dun giver maksimal varme og lav vægt, leverer fiber stabil varme og høj robusthed. Valget handler derfor ikke om bedre eller dårligere, men om hvad du skal bruge jakken til, og hvilket klima du bevæger dig i. Senere i guiden gennemgår vi, hvornår det giver mest men

Sådan vælger du den rette dunjakke

Inden vi går helt ned i nørderiet om fyldvolumen, konstruktion og materialer, får du et hurtigt overblik over, hvilken type dunjakke, der passer til forskellige situationer. Nedenfor ser du nogle typiske eksempler, hvor du måske kan genkende dig selv og gå direkte efter det, der giver mening for dine ture, dit klima og din kuldetolerance. Det handler i virkeligheden mindre om at finde den bedste dunjakke og langt mere om at finde den rette jakke til det, du rent faktisk laver.

Hvornår du skal bruge jakken	Anbefalet type	Fyldvolumen (ca.)	Fyldvægt	Hvorfor denne type passer til dig
Pendler / byliv / cykler hver dag	Mellemvarm dun- eller fiberjakke	550–700 cuin	Moderat	Tåler slud, vind og slid. Komfortabel i fugtig dansk vinter. Kombinér med skaljakke på våde dage.
Forælder på legepladsen / shelterture med børn	Slidstærk hverdagsdunjakke eller varm fiberjakke	600–700 cuin	Lidt ekstra fyld	Du står mere stille og har brug for stabil varme. Praktiske lommer og slidstyrke prioriteres over lav vægt.
Vandring i DK og Norden (forår → vinter)	Let, pakbar dunjakke	700–800 cuin	Let til moderat	Din “altid med i rygsækken”-jakke. Lav vægt og høj varme i pauser og kolde morgener. Perfekt under skaljakke.
Skitur	Teknisk dunjakke til pauser og aftener	700–800 cuin	Moderat	Bruges når du står stille. Skal være varm nok til -5 til -15 °C, men stadig pakbar.
Vinterfjeld: Fx. Hardangervidda, Lapland	Kraftig vinterdunjakke	700 - 800+ cuin	Høj fyldvægt	Til reel fjeldkulde. Avanceret konstruktion, stor hætte og nok fyld til -15 til -30 °C i pauser.
Alpin brug / basecamp / vinterekspedition	Ekspeditionsdunjakke	800–900+ cuin	Ekstrem	Maksimal varme pr. gram i tør, streng kulde. Dit pause- og lejr-lag, når temperaturen for alvor bider.

Hvis du gerne vil forstå, hvorfor der står 700 eller 800 cuin i tabellen, så dykker vi nu ned i, hvordan dun faktisk fungerer.

Sådan fungerer dun - fyldvolumen, fyldvægt og konstruktion

Når du vælger en dunjakke, handler det i virkeligheden om tre ting: Kvaliteten af dunfyldet, mængden af fyld og hvordan fyldet holdes på plads.
De tre faktorer afgør tilsammen, hvor varm, let og holdbar jakken bliver, og hvorfor to modeller med samme pris kan præstere helt forskelligt.

Fyldvolumen - dunets kvalitet

Fyldvolumen fortæller, hvor meget luft en given mængde dun kan binde, og dermed hvor effektivt dunet isolerer i forhold til vægten. Måleenheden er cuin (cubic inches per ounce), og den bruges til at angive, hvor stort et volumen ca. 28 gram dun kan udvide sig til i en standardiseret test.

Testen foregår ved, at man hælder en lille portion dun i en glascylinder og placerer et låg med en fast vægt ovenpå. Når dunene har fået lov til at “rejse sig” og stabilisere sig, måler man, hvor højt låget ligger. Det tal - målt i kubiktommer - viser dunenes bæreevne. Jo højere tallet er, desto mere luft kan dunene binde, og desto bedre isolerer de pr. gram.

Der findes både amerikanske og europæiske testmetoder, og de adskiller sig en smule. Den europæiske standard stiller lidt strengere krav, så dun, der måles til 700 cuin i Europa, kan svare til omkring 750 cuin i amerikanske tests. Derfor bør man ikke sammenligne tal på tværs af regioner uden at kende testmetoden.

Som praktiske pejlemærker til jakker:

550-650 cuin → solid varme til dansk vinter og daglig brug
700-800 cuin → let og effektiv isolering til vandring, ski og aktivt friluftsliv
800+ cuin → topkvalitet til tør, streng kulde, fjeld og ekspedition

En høj fyldvolumen betyder, at dunet isolerer effektivt i forhold til vægten og kan pakkes kompakt.
Men det fortæller ikke alt om, hvor varm jakken faktisk er - for det afhænger naturligvis også af, hvor meget dun der er brugt.
For at vurdere varmeevnen korrekt skal du altid se fyldvolumen i sammenhæng med fyldvægten.

En kvinde i en Lundhags dunjakke, der leger med sin hund.

Fyldvægten - mængden af dun

Fyldvægten, oftest angivet i gram, fortæller, hvor meget dun, der reelt er i jakken.
Det er i praksis mængden af isolering - og det er den, der afgør, hvor meget varme du får ud af jakken.
En jakke med 650 cuin og 250 gram dun kan i virkeligheden være varmere end en 800 cuin-jakke med 120 gram fyld, fordi der ganske enkelt er mere isoleringsmateriale.
Til gengæld vil jakken med højere fyldvolumen være lettere og mere komprimerbar - ideelt valg, når vægt og volumen betyder mest.
Høj fyldvolumen giver lav vægt og høj fleksibilitet, mens en høj fyldvægt giver stabil varme og komfort i længere pauser eller mere stillestående brug.
Hvor meget varme du får afhænger ikke kun af fyldvolumen og vægten, men også af kvaliteten, og her spiller blandingsforholdet mellem dun og fjer en vigtig rolle.

Dun/fjer-forhold - hvor rent fyldet er

Forholdet mellem dun og fjer - fx 90/10 eller 95/5 - viser, hvor rent fyldet er. Jo højere andel dun, desto bedre isolering og lavere vægt. Fjer bruges for at give struktur og støtte, men for mange fjer gør jakken tungere og mindre komprimerbar. De bedste dunprodukter sorteres og graderes i flere trin, så kun de letteste og mest luftige dun ender i jakken. En 90/10-blanding betyder, at fyldet består af mindst 90 % dun og maksimalt 10 % småfjer. De mest eksklusive dunblandinger ligger omkring 95/5, hvor de sidste småfjer sorteres fra manuelt - en langsom og kostbar proces, men resultatet er et fyld, der isolerer bedre, vejer mindre og holder længere.

Gåsedun vs. andedun i en dunjakke

Både gåsedun og andedun isolerer efter samme princip, men der er væsentlige forskelle i struktur og ydeevne.

Gåsedun

Gæs lever typisk i koldere klimaer, og derfor udvikler de større og mere luftige dun. De danner større luftlommer, og det giver helt naturligt en højere fyldvolumen. Her snakker vi ofte 750 cuin og opefter.
Det er dun til ekspeditioner, letvægtsture og de jakker, hvor du vil have maksimal varme pr. gram og hvor du ikke har lyst til at slæbe ét gram mere end nødvendigt.

Andedun

Andedun er finere og mere kompakt. Dunene er mindre, og derfor ligger fyldvolumen typisk lidt lavere, men isoleringen er stadig fremragende til almindelige vinterforhold. Du får ofte mere varme for pengene, og derfor finder du andedun i mange alsidige jakker til dansk vinter, byliv og aktivt friluftsliv, hvor ekstrem ydeevne ikke er et krav.

I praksis betyder det, at du ofte finder gåsedun i de mest ekstreme og lette jakker, mens andedun dominerer i de mere alsidige jakker til hverdagsbrug og dansk vinter.

To personer der laver mad iført deres dunjakker.

Konstruktion - hvordan dunet holdes på plads

Selv det bedste dun gør ikke sin nytte, hvis det ikke ligger rigtigt og får lov til at udfolde sig. Derfor opdeles fyldet i dunkamre, som holder dunene jævnt fordelt og forhindrer kuldezoner i dunjakken.

Illustration af en gennemsyet konstruktion.

Gennemsyede kamre

Skallen og foringen syes direkte sammen for at danne kamrene. Fordelen er letvægt og relativt lav pris, og de findes ofte i hverdags- og letvægtsjakker. Ulempen er, at sømlinjerne kan komprimere dunet og kan skabe kuldebroer langs syningerne.

Bokskamre

Her syes et ekstra stykke stof mellem skallen og foringen, således at hvert kammer er indrammet som en “box”. Det giver dunene mere plads til at løfte sig og reducerer kuldebroer. Dette er en standardkonstruktion i vinter- og ekspeditionsjakker.

Illustration af trapezkonstruktioner og v-formede konstruktioner..

Trapez- eller v-formede kamre

Disse konstruktioner bruger vinkler eller forskudte sømlinjer for at holde dunene bedre på plads og minimere områder med komprimeret dun og kuldebroer. Resultatet er en meget stabil fordeling af dun, som understøtter jakkens loft og sikrer en ensartet isoleringsevne under både aktivitet og hvile.

Det er vigtigt at huske, at selv den mest avancerede konstruktion ikke kan løfte middelmådige dun op på et højt niveau. Dunkvaliteten sætter loftet for, hvor varm en jakke overhovedet kan blive. Men omvendt gælder også, at selv det bedste dun kan miste sin effekt, hvis konstruktionen skaber kuldebroer eller forhindrer dunene i at udvide sig.
Det er derfor samspillet, der afgør ydeevnen: Dunen leverer råvarmen, konstruktionen sørger for, at varmen bliver i jakken.
Når du skal vælge en dunjakke, får du mest reel varme ved at vælge fyldvolumen, dunkvaliteten og fyldvægten efter hvad du skal bruge jakken til, og derefter sikre dig, at jakkens konstruktion understøtter dunet, så du faktisk får det fulde udbytte.

Yderstof og fugtbeskyttelse

De fleste gode dunjakker har et tæt vævet yderstof i nylon eller polyester, ofte kombineret med en DWR-imprægnering (Durable Water Repellent). Det får sne og let regn til at perle af, uden at stoffet suger fugten til sig og uden at gå ud over åndbarheden.
De fleste producenter, som Klättermusen, Fjällräven og Montane bruger i dag PFAS-fri imprægnering, som skåner miljøet og stadig leverer solid vandafvisning.
Men her er det vigtigt at være helt ærlig:
En DWR-behandling gør ikke en dunjakke 100% vandtæt.
Den kan klare finregn, let sne og korte byger, men bliver vejret ved, eller kommer du i regulær regn, vil dunene før eller siden suge fugt. Når dun bliver våde, mister de løftet og dermed varmen. Det sker ikke på to minutter, men risikoen er reel i dansk vintervejr.
DWR er altså et godt værn - men ingen garanti. Og i Danmarks fugtige klima bør du ikke regne med, at en dunjakke kan erstatte en skaljakke i meget vådt vejr. Det er netop derfor, vi anbefaler lag-på-lag systemet: Dunjakken holder dig varm, skaljakken holder dunene tørre. Sammen kan de klare alt fra støvregn til heldagsregn og storm.

Close-up af en dunjakke med regndråber på yderstoffet.

Men hvad hvis dunene også er imprægneret?

Mange moderne dunjakker bruger i dag hydrofobisk behandlet dun - altså dun, hvor hvert lille dunfnug har fået en tynd, PFC-fri imprægnering, der gør det mere modstandsdygtigt overfor fugt. Det betyder to ting i praksis:

Dunene suger fugt langsommere, og mister ikke loft helt så hurtigt.
Jakken tørrer hurtigere, hvis den alligevel bliver våd.

Men - og det er vigtigt: Hydrofobisk dun gør heller ikke jakken vandtæt. Det udskyder problemet, men det fjerner det ikke.

Imprægneret dun giver dig altså bare en større margin i fugtigt vejr:
Den klarer let sne, fugtig tåge, sved og korte byger bedre end ubehandlet dun. Men kommer du ud i vedvarende regn, slud eller tung, våd sne, vil dunene stadig klappe sammen, hvis de ikke er beskyttet af et vandtæt lag. DWR-behandling og imprægneret dun giver dig mere tid og større sikkerhed i fugtigt vejr, men i dansk regn og slud er det stadig regn- eller skaljakken, der redder dagen.

Dunjakker i praksis

Det danske vejr: dun fungerer bedst sammen med en skal

I Danmark er det ofte fugten, mere end kulden, der udfordrer os. Vores vinter er rå, fugtig og fuld af vind, slud og byger - præcis de forhold, der får dun til at klappe sammen. Derfor giver det mening at kombinere dunens varme med skaljakkens beskyttelse med lag-på-lag princippet. Dunjakken fungerer som det varme, åndbare mellemlag, mens skaljakken skærmer mod vind og fugt. På den måde bevarer du dunenes isoleringsevne, selv i fugtigt klima, og du kan tilpasse dig hurtigt, hvis aktivitetsniveauet ændrer sig. Bliver du varm på cyklen eller vandreturen, tager du dunjakken af. Bliver vinden skarp eller regnen starter, tager du skaljakken på ud over.

De fleste moderne dunjakker vejer kun få hundrede gram og kan komprimeres til størrelsen på en 1-liters flaske, så de passer ned i de fleste tasker. Lag-på-lag-princippet fungerer også perfekt på vandreture eller shelterture, hvor du skifter mellem bevægelse og pauser. Det er fleksibelt, let og kan tilpasses alt fra fugtig dansk vinter til kølige sommernætter i fjeldet.

Til daglig brug kan en lidt tungere dunjakke med robust nylonoverflade og tæt vævning også et godt valg - fx modeller fra Fjällräven eller Haglöfs, der kombinerer funktionalitet og slidstyrke i både by- og friluftsliv.

Læs mere om lag-på-lag-princippet i vores guide, og er du i tvivl om hvilken skaljakke du skal gå efter, så har vi også en guide til det.

En kvinde der laver mad iført en dunjakke med en skaljakke over.

Person der krydser en gletcher iført La sportivas Olympus ekspeditions dunsæt.

Fjeld og ekspedition - når kulden bliver ekstrem

Rejser du nordpå eller op i bjergene, ændrer spillet sig.
I Nordskandinavien, Alperne og Grønland er luften tør og klar, og her trives du bedst med dun. Dunenes naturlige evne til at bevare varmen gør dem uundværlige på vinterfjeld, hvor temperaturen falder til langt under frysepunktet, men luften forbliver stabil og tør. En jakke med høj fyldvolumen og lav vægt giver maksimal varme og minimal oppakning - perfekt til vintervandring, basecamp og skiture, hvor du har brug for effektiv varme uden ekstra vægt.

Producenter som Klättermusen, Montane og La Sportiva laver nogle af markedets mest kompromisløse ekspeditionsdunjakker - med effektive konstruktioner, forstærkede paneler og ekstremt højt dunindhold, udviklet til alpint brug og regulær højfjeldskulde.

Her er dunjakken din livline i pauser, i lejr og under stillestående arbejde.
På en vinterekspedition eller længere fjeldtur vil du typisk kombinere tre lag:

Et baselayer i uld, der leder fugt væk.
En lettere dunjakke som isolering under aktivitet.
En kraftig ekspeditionsdunjakke til pauser og i lejren.

I disse omgivelser handler dun ikke om komfort, men om overlevelse. Dunets overlegne varme-til-vægt-forhold betyder, at du kan holde dig varm uden at bære unødige kilo - en forskel, der mærkes, når du går i dyb sne med tung rygsæk.

Dun vs. fiber i praksis - fugt, slid og aktivitetsniveau

Når vi går fra teori til virkelighed, bliver forskellen mellem dun og fiber tydelig. Ikke kun i forhold til fugt og temperatur, men også i forhold til slid, aktivitetsniveau og hvordan jakken bruges i løbet af en dag.
Selvom dun er overlegent i tør kulde, er der situationer, hvor fiber eller ekstra beskyttelse er det mest fornuftige valg.

I situationer med konstant fugt eller høj puls, hvor jakken bliver våd indefra igen og igen, kan en fiberjakke være det mest praktiske valg. Fiber isolerer stabilt, selv når det bliver vådt, tørrer hurtigt og kræver minimal vedligeholdelse. Det gør den oplagt til pendling, hverdagsbrug og aktiviteter med jævnt tempo. Til gengæld fylder fiber lidt mere i rygsækken, og vægten er højere end dun i de samme varmeklasser.

Noget mange overser, er hvor meget selve yderstoffet skal kunne tåle. Dun kan holde sin isolering i mere end et årti, men det hjælper ikke meget, hvis yderstoffet slides op langt tidligere. Bruger du jakken som det yderste lag på tur til ski, klatring, med tung rygsæk, i fugtige miljøer eller aktivt hverdagsbrug, bliver den udsat for friktion og fugt mange gange i løbet af en sæson. Her er en fiberjakke eller kombinationen af dun og skaljakke ofte det mest holdbare valg.

Bruger du dunjakken som mellemlag under en skal, eller primært i pauser, lejrliv og tør kulde, leverer dun noget, fiber aldrig kan matche: Lav vægt, højere varme og holder sin isolering i mange år, fordi stoffet ikke bliver slidt på samme måde.

To mennesker i dunjakker der vandre i snesko.

Ansvarlighed og certificeret dun

Dunindustrien har udviklet sig markant de seneste år, og i outdoor-verdenen er dyrevelfærd ikke længere en detalje - det er et krav! Når du vælger dunjakke, bør du altid kigge efter RDS-certificering (Responsible Down Standard). Den sikrer, at dunene ikke kommer fra levende plukning eller tvangsfodring, og at hele forsyningskæden er kontrolleret fra gård til færdigt produkt.

Hos mærker som Fjällräven, Montane, Haglöfs og Klättermusen er RDS ikke et tilvalg, det er et standardkrav. Flere af dem går endda et skridt videre og bruger genanvendt dun, som reducerer klimaaftrykket uden at gå på kompromis med varmeevnen.

Nogle producenter, især Klättermusen, arbejder med en næsten ekstrem grad af sporbarhed. Her kan du følge dunene tilbage til den specifikke gård, hvor de kommer fra. Det er gear til dig, der både vil være varm og vide, at varmen ikke koster dyrt for dyrene.

Pleje og vedligeholdelse af dunjakker

En god dunjakke kan, som nævnt, holde i rigtig mange år - men kun, hvis du passer på den.
Snavs, kropsfedt og fugt får dunet til at klumpe sammen og miste volumen.
Derfor skal dunjakker, der bruges hyppigt vaskes jævnligt - og korrekt.

Følg altid vaskeanvisningen i jakken.
Brug Granger's Down Wash i vaskemaskinen på skåneprogram.
Undgå almindeligt vaskemiddel og skyllemiddel.
Efter vask: Tør jakken i tørretumbler med tennisbolde ved lav varme.
Gentag tørring og ryst dunene, til jakken føles luftig igen.

Til imprægnering anbefales Granger's Down Repel.
Når sæsonen slutter, opbevarer du din jakke hængende og aldrig i en kompressionspose. Så bevarer dunene deres naturlige spændstighed og levetid.

Læs den fulde guide til vask, pleje og imprægnering af outdoortøj her.

Jeg er klar til at finde min dunjakke!

Kom da forbi og prøv en dunjakke eller to!

Når du har fundet ud af hvilken dunjakke, der passer til dig og dine eventyr, så anbefaler vi at du prøver en håndfuld forskellige dunjakker. Og det kan du selvfølgelig gøre hos os! Vi står, som altid, klar til at hjælpe dig i vores butikker. Tøv ikke med at komme forbi, selv hvis ikke du ved hvilken dunjakke der passer til dig. Vi har helt sikkert nogle anbefalinger i ærmet til netop dine behov.

Vi glæder os til at se dig!

Udpluk af vores dunjakke udvalg

Expedition Down Lite Jacket Fjällräven BlogPage — Fjällräven
Expedition Down Lite Jacket

**DKK 3.455,00**

Long Down Parka Dame Haglöfs BlogPage — Haglöfs
Long Down Parka Dame

**DKK 1.591,00**
DKK 3.000,-

Abisku Adventure Down Parka Lundhags BlogPage — Lundhags
Abisku Adventure Down Parka

**DKK 5.697,00**

Abisku Adventure Down Parka Dame Lundhags BlogPage — Lundhags
Abisku Adventure Down Parka Dame

**DKK 5.697,00**

Anti Freeze Hooded Down Jacket Dame Montane BlogPage — Montane
Anti Freeze Hooded Down Jacket Dame

**DKK 1.560,00**

Anti Freeze Hooded Down Jacket Montane BlogPage — Montane
Anti Freeze Hooded Down Jacket

**DKK 1.560,00**

Anti Freeze XT Hooded Down Jacket Dame Montane BlogPage — Montane
Anti Freeze XT Hooded Down Jacket Dame

**DKK 1.800,00**

Rå Hood Jacket Klättermusen BlogPage — Klättermusen
Rå Hood Jacket

**DKK 2.600,00**

Rå Hood Jacket Dame Klättermusen BlogPage — Klättermusen
Rå Hood Jacket Dame

**DKK 2.600,00**

Olympus Tech Down Parka La Sportiva BlogPage — La Sportiva
Olympus Tech Down Parka

**DKK 4.821,00**

Fuego Down Hooded Jacket Cotopaxi BlogPage — Cotopaxi
Fuego Down Hooded Jacket

**DKK 1.695,00**

Atle 3.0 Jacket Klättermusen BlogPage — Klättermusen
Atle 3.0 Jacket

**DKK 3.350,00**

Lopt Hood Jacket Klättermusen BlogPage — Klättermusen
Lopt Hood Jacket

**DKK 2.250,00**

Lopt Hood Jacket Dame Klättermusen BlogPage — Klättermusen
Lopt Hood Jacket Dame

**DKK 2.250,00**

Rosson Down Hood Dame Haglöfs BlogPage — Haglöfs
Rosson Down Hood Dame

**DKK 1.310,00**

Grand Trek III Down Jacket Dame Columbia BlogPage — Columbia
Grand Trek III Down Jacket Dame

**DKK 1.274,00**

Moana Bonded Hardshell Down Jacket Dame Nordisk BlogPage — Nordisk
Moana Bonded Hardshell Down Jacket Dame

**DKK 2.085,00**

Aukea Bonded Down Coat Dame Nordisk BlogPage — Nordisk
Aukea Bonded Down Coat Dame

**DKK 2.215,00**

Akkarvik Bonded Down Jacket Nordisk BlogPage — Nordisk
Akkarvik Bonded Down Jacket

**DKK 2.215,00**

Ofte stillede spørgsmål

Udgivet den 9. januar 2026

Dunjakker - hvad er en dunjakke, og hvordan vælger jeg den rette?

En god dunjakke er et af de mest praktiske stykker beklædning, du kan eje.
Den holder dig varm i timevis uden at fylde, og den kan gøre forskellen mellem komfort og kulde, når vejret viser tænder.

Vigtigste pointer i guiden

Dun er lettest og varmest i forhold til vægt. Bedst i tør kulde, som på fjeldet og til pauser på tur.
Fiber tåler fugt, slid og høj puls bedre. Bedst til hverdagsbrug, pendling og aktiviteter hvor jakken får lidt tæsk.
I den fugtige, danske vinter er kombinationen dun + skaljakke den stærkeste løsning: Varm, tør og fleksibel.
Vælg dunjakke efter fyldvolumen (cuin) + fyldvægt (gram) - de to tal sammen fortæller, hvor varm jakken er.

Hvad er en dunjakke egentlig?

Dun er naturens egen high-tech isolering. Under fjerene på andefugle gemmer der sig et lag af små, bløde dun, der danner tusindvis af mikroskopiske luftlommer.

Det er luften i dunene - ikke selve dunet - der holder dig varm. Jo mere luft dunene kan binde, desto bedre isolerer de. Det er det, der gør dun så unikt.

Du finder dunjakker i alle vægtklasser - fra ultralette modeller, der kan pakkes ned i en lomme, til kraftige ekspeditionsjakker designet til dage med hård frost, vind og slid.

Dun vs. fiber - to verdener af varme

Når du vælger isolering, vælger du i virkeligheden mellem to måder at holde varmen på - naturens egen (dun) og menneskets opfindelse (fiber).

Dun isolerer som sagt ved at fange luft i sine fine fibre. Det giver en imponerende mængde varme i forhold til vægten og en naturlig lethed, som gør dunjakker både komfortable og ekstremt effektive i koldt, tørt vejr.

Fiberisolering arbejder efter samme princip, men med syntetiske tråde, der efterligner dunets struktur. Den isolerer pålideligt - også når den bliver fugtig - og tørrer hurtigere efter brug.

Senere i guiden gennemgår vi, hvornår det giver mest mening at vælge en dunjakke, og hvornår en fiberjakke faktisk er et smartere valg.

Sådan vælger du den rette dunjakke

Pendler / byliv / cykler hver dag

Anbefalet type: Mellemvarm dun- eller fiberjakke

Fyldvolumen (ca.): 550–700 cuin

Fyldvægt: Moderat

Hvorfor den passer: Tåler slud, vind og slid. Komfortabel i fugtig dansk vinter. Kombinér med skaljakke på våde dage.

Forælder på legepladsen / shelterture med børn

Anbefalet type: Slidstærk hverdagsdunjakke eller varm fiberjakke

Fyldvolumen (ca.): 600–700 cuin

Fyldvægt: Lidt ekstra fyld

Hvorfor den passer: Du står mere stille og har brug for stabil varme. Praktiske lommer og slidstyrke prioriteres over lav vægt.

Vandring i DK og Norden (forår → vinter)

Anbefalet type: Let, pakbar dunjakke

Fyldvolumen (ca.): 700–800 cuin

Fyldvægt: Let til moderat

Hvorfor den passer: Din “altid med i rygsækken”-jakke. Lav vægt og høj varme i pauser og kolde morgener. Perfekt under skaljakke.

Skitur

Anbefalet type: Teknisk dunjakke til pauser og aftener

Fyldvolumen (ca.): 700–800 cuin

Fyldvægt: Moderat

Hvorfor den passer: Bruges når du står stille. Skal være varm nok til -5 til -15 °C, men stadig pakbar.

Vinterfjeld: Fx. Hardangervidda, Lapland

Anbefalet type: Kraftig vinterdunjakke

Fyldvolumen (ca.): 700–800+ cuin

Fyldvægt: Høj fyldvægt

Hvorfor den passer: Til reel fjeldkulde. Avanceret konstruktion, stor hætte og nok fyld til -15 til -30 °C i pauser.

Alpin brug / basecamp / vinterekspedition

Anbefalet type: Ekspeditionsdunjakke

Fyldvolumen (ca.): 800–900+ cuin

Fyldvægt: Ekstrem

Hvorfor den passer: Maksimal varme pr. gram i tør, streng kulde. Dit pause- og lejr-lag, når temperaturen for alvor bider.

Hvis du gerne vil forstå, hvorfor der står 700 eller 800 cuin i tabellen, så dykker vi nu ned i, hvordan dun faktisk fungerer.