Produktet er tilføjet kurven
Kom i gang med hot tent camping. Se alle blogindlæg.

Udgivet den 16. januar 2026.

Hot Tent camping i Danmark: Sådan kommer du i gang

Hot Tent Camping er det helt nye! Eller det vil sige, vi har i Friluftslageret faktisk specialiseret os i det i mange år.

Hot Tent Camping er kort fortalt vinterovernatning i et telt, en lavvu eller under en tarp, der er bygget til at kunne rumme en ovn og en skorsten. Det kan være alt fra en klassisk bomuldslavvu med brændeovn til en letvægtstarp med dedikeret skorstensudtag som fx Bushmens Hot Tarp.

I stedet for at acceptere, at vintercamping er lig med stivfrosne støvler og soveposer, skaber du et opvarmet rum, hvor du kan tørre vådt grej, få varmen i kroppen og faktisk have lyst til at blive siddende, når mørket falder på. Det gør vinterfriluftsliv langt mere tilgængeligt, også for dem, der ikke drømmer om at sove i minusgrader nat efter nat.

Hvorfor giver Hot Tent camping mening i Danmark?

Dansk vinter er sjældent dyb frost, men ofte fugtig kulde med blæst, regn, slud og plusgrader lige over frysepunktet. Det betyder, at udfordringen lige så meget er fugt som temperatur: Tøj og sovepose bliver langsomt mere og mere fugtig, og når først alt er fugtigt, er det svært at komme efter det igen.

Med en teltovn kan du holde teltets temperatur en del over frysepunktet, skabe cirkulation i luften og faktisk bevæge dig naturligt. Du kan gå rundt i dit uldundertøj og et par varme futter, ordne grej, lave mad og hænge ting til tørre uden at stå pakket ind i flere lag, som man ofte gør i et almindeligt telt om vinteren. Det giver altså en højere komfort, bedre søvn og mere overskud til dagen efter, hvad enten du er på jagt, fisketur eller familietur.

 

Tre klassiske hot tent setups

Der findes mange måder at bygge et hot tent-setup på, men de fleste lander i én af tre kategorier.

Folk der sidder i en opvarmet lavvu om aftenen.

1. Lavvu eller tipi

Lavvuer og moderne tipier er det oplagte valg til dig, der vil have et robust og hyggeligt telt, hvor flere personer kan samles omkring ovnen. Designet stammer fra samiske og nordiske nomadekulturer og er kendetegnet ved en stabil, kegleformet konstruktion, der klarer blæst og sne godt. Den form for telt er ikke bare traditionel - den er nemlig meget funktionel. Vind har svært ved at få fat, fordi siderne skråner, og sne glider lettere af, så du undgår de samme tunge belastninger, som kan opstå på fladere tagflader. Samtidig giver højden i midten et naturligt sted til varme og røg, hvilket passer perfekt til tanken om ild som teltets hjerte.

​Kombinerer du en lavvu med en teltovn, får du et stort opholdsrum med god ståhøjde, plads til tørresnore og til både feltsenge og møbler. Ovnen kan typisk både bruges til opvarmning og madlavning, så du kan køre one-pot-retter, simreretter og morgenkaffe direkte på toppen.

Mand der varmer vand på en teltovn i et bomuldstelt

2. Stort bomuldstelt

Bomuldstelte er populære til både glamping, familieture og mere stationære lejre, der kan bruges året rundt. Her får du tykke, åndbare vægge, der reducerer kondens, og masser af plads til udstyr, feltsenge og eventuelt et rigtigt “stue-setup” med tæpper og lamper.

Nogle bomuldstelte kommer med skorstensudtag, mens andre kræver montering af dette, så skorstenen kan komme sikkert ud gennem dugen. Det kan virke grænseoverskridende at skære hul i sit telt, men med de rigtige, varmebestandige gennemføringer er det en velafprøvet løsning, der bruges af bl.a. producenter som Nordisk.​

3. Hot tarp og letvægts-setup

Til den mere vægtnørdede vintervandrer eller bushcrafter er hot tarp-løsningen en af de mest fleksible måder at få varme i lejren uden at slæbe et helt basecamp-telt med ud. Med eksempelvis Bushmens Hot Tarp får du en tarp, der er bygget til formålet: Integreret skorstensåbning i varmebestandigt materiale og en dug i teknisk bomuld, som både er åndbar og mere modstandsdygtig over for gnister end en klassisk tarp.

Bushmen har samtidig lavet nogle af markedets letteste, foldbare teltovne, som passer perfekt ind i samme filosofi: Lav vægt, lille pakkestørrelse og hurtig opsætning.

Når du kombinerer tarp og ovn, kan du bygge alt fra en halv-lavvu til et åbent “køkkenrum” i læ, hvor du kan lave mad, tørre grej og sidde i varmen med udsigt til vinterlandskabet. Det kræver lidt mere håndværk at sætte rigtigt op - især i vind og skiftende vejr - men belønningen er et ultrafleksibelt system, der fungerer både på vinterture og som setup i resten af året. Se evt. vores guide til opsætning af tarp for inspiration.

Sådan vælger du den rigtige teltovn

Ovnen er hjertet i dit hot tent-setup, og det kan betale sig at vælge med omtanke. Hos os finder du flere typer ovne, der spænder fra kompakte modeller til kraftige ovne til store telte og lavvuer.

Mand der lægger brænde i en teltovn i et stort bomuldstelt.

Telttype og volumen

Et lille lavvu- eller tarp-setup kan varmes op på få minutter med en mindre ovn, mens et stort bomuldstelt kræver en større brændeovn og en pæn bunke træ for at holde varmen stabil.

En kompakt foldbar teltovn, der er let at transportere.

Vægt og transport

Går du med pulk, rygsæk eller transporteres du i bil? Til backpacking giver letvægts- eller titaniumovne bedst mening, mens du til bilbaseret vinterlejr kan vælge en tungere, mere effektiv ovn med tykke stålplader.

Madlavning på en teltovn.

Madlavning

Mange teltovne har en plan top, hvor du kan lave mad i én gryde eller stegepande. Hvis madlavning fylder meget på dine ture, så gå efter en model med stabil kogeplade og evt. tilbehør som vandbeholder og grillrist.

Når du har sporet dig ind på, hvilken type teltovn, der passer til dit setup, kan du hoppe videre til vores blogindlæg, hvor vi gennemgår de forskellige typer af teltovne med fokus på, hvad de hver især er gode til, og hvilken type tur de matcher bedst. Læs det her.

 

Sådan bruger du en teltovn sikkert og korrekt

At bruge en teltovn er ikke helt ufarligt, og det er vigtigt at udvise respekt for både ovnen og omgivelserne. Hot tent camping kan sagtens være trygt og roligt - men kun hvis sikkerhed er en del af rutinen, hver gang du tænder op. Sagt på en anden måde: Du skal ikke være nervøs, du skal bare være opmærksom.

Overvågning

Lad aldrig teltovnen være uden opsyn. Hold øje med flammerne, og sluk ovnen, når du forlader teltet - og når du lægger dig til at sove. Overfladerne bliver ekstremt varme under brug, så brug altid kraftige handsker, når du justerer ovnen.

Børn og dyr kræver ekstra opmærksomhed. Hold dem på god afstand, og overvej brug af ovnring eller hegn, så ingen ved et uheld kommer i kontakt med den varme ovn.

Placering og afstand

Placeringen af ovnen er noget af det vigtigste, hvis du vil undgå, at lejren pludselig får sin egen actionsekvens. Ovnen skal stå på et fladt og stabilt underlag - gerne på en beskyttelsesplade eller et varmeresistent underlag - så gløder og varme ikke ender i teltbunden. Samtidig skal du holde tilstrækkelig afstand til alt, der kan brænde eller smelte: teltdug, soveposer, tøj, tasker og løst gear. Det hjælper at tænke i en tydelig “varmezone” omkring ovnen, hvor der ikke opbevares noget som helst. Vi anbefaler som minimum 45 cm afstand.

Hvis ovnen har ben, er det en klar fordel at sikre dem med pløkker eller anden fastgørelse, så ovnen ikke kan vælte, hvis nogen snubler, eller underlaget giver sig.

Ventilation og korrekt montering

Ventilation er ikke noget, du bare kan skrue ned for, når du fryser. Ved brug af teltovn er tilstrækkelig ventilation afgørende for at undgå farlige koncentrationer af kulilte. Sørg for, at luft kan cirkulere, undgå at blokere luftstrømmen omkring ovnen, og placér den, så området omkring den kan ånde.

God ventilation og korrekt træk hænger også tæt sammen med, hvordan du fyrer. En teltovn fungerer bedst, når den brænder varmt og rent. Hvis skorstenen sender tyk, synlig røg ud, er det et tegn på dårlig forbrænding - ofte fordi temperaturen er for lav, eller lufttilførslen ikke er korrekt justeret. Når alt spiller, vil der kun være minimal røg fra skorstenen.

Monter altid ovnen efter producentens anvisninger. Tjek, at alle dele er korrekt samlet, og at skorstensrøret er sikkert fastgjort. Vi anbefaler brug af dobbelt- eller triplewall-rør dér, hvor skorstenen passerer teltdugen, samt en korrekt inddækning. Brug også gnistfanger på skorstenen - især vigtigt i tørre perioder og ved tarp-setup.

Når du vurderer skorstenens højde, er en god tommelfingerregel, at selve skorstensrøret (uden at medregne gnistfangeren) bør rage mindst ca. 50 cm over teltdugen. Det giver bedre træk og mindsker risikoen for varmeskader på teltet.

Rengøring og vedligehold

En teltovn kræver løbende vedligehold. Skorstenen bør renses jævnligt - cirka efter hver 20. times brug - for at fjerne sod. For meget belægning hæmmer trækket og øger risikoen for skorstensbrand. En skorstensbørste gør opgaven nem og hurtig, og er altså næsten lige så vigtig som selve ovnen.

Sikkerhedstjeklisten til hot tent camping:

  1. Ovn på stabilt, varmeresistent underlag
  2. Fri zone til dug, uden opbevaring af tøj og sovegrej
  3. Ventilation åben (også når det er koldt)
  4. Skorsten samlet korrekt og sikkert fastgjort
  5. Gnistfanger monteret
  6. Skorstensrør minimum 50 cm over dugen (gnistfanger tæller ikke med)
  7. Kun tørt, rent brænde
  8. Ovn slukkes før søvn og forlades aldrig uden opsyn
En kvinde tilfører mere brænde i en teltovn, mens hun laver mad.

Optænding og korrekt brændstof

Inden du tager teltovnen med ind i teltet, er det en klar fordel at bruge den udendørs de første gange. Her kan du i ro og mag øve dig i optænding, lære hvordan ovnen reagerer på forskellige mængder brænde og justere luftspjældene, så du får styr på temperatur og brændehastighed.

De første fyringer handler ikke om maksimal hygge - men om at forstå, hvordan ovnen trækker, hvor hurtigt den bliver varm, og hvornår forbrændingen er optimal. Når du har prøvet det et par gange under åben himmel, er det langt nemmere (og tryggere) at styre varmen, når ovnen senere bruges i telt eller shelter.

Det er vigtigt at du kun bruger det brændsel, som producenten anbefaler - og aldrig brandbare væsker som sprit eller lightervæske til optænding. Start i stedet med rigeligt fint optændingsmateriale og små, tørre stykker træ, så du hurtigt får opbygget en varm glødebund. Det gør ovnen lettere at styre og giver en mere effektiv forbrænding.

Undgå at overfylde ovnen. For meget brænde kan give ekstrem varme, som kan deformere eller beskadige ovnen. Opbevar også dit brænde fornuftigt: Det må gerne være tæt på, men aldrig så tæt, at det udgør en brandrisiko.

Brænd altid rent, tørt og kløvet brænde. Fugtigt eller grønt træ giver dårlig forbrænding, mere røg og øger risikoen for både kulilte og belægninger i skorstenen.

 

3 ekstra tips til hot tent camping

Når først ovn og telt spiller, er der et par simple tricks, der lige gør det hele en tand mere lækkert.

En feltseng i et bomuldstelt fra Nordisk.

Sov så højt fra jorden som muligt

Varmen samler sig højere i teltet, mens kulden stadig kommer fra jorden. Feltsenge, høje liggeunderlag eller en solid bund af skumunderlag, tæpper og skind gør en markant forskel.

En lavvu med rensdyrskind i teltbunden.

Isolér gulvet

Masser af varmetab sker gennem fødderne og kroppen mod den kolde jord, også selvom teltet føles varmt i hovedhøjde. Læg et lag tæpper eller skind ud under soveposer og siddepladser - især hvis du camperer på frossen eller våd jord.

En person varmer hænderne på en teltovn.

Gå varm i seng

Soveposen varmer ikke dig op, den holder bare på den varme, du allerede har. Spis en lille, energirig snack og tag et par armbøjninger, lav lidt englehop eller en kort gåtur før du kravler i posen, så du udnytter soveposens isolering optimalt. Vi har lavet en lille guide med tips til at holde varmen i soveposen, som du kan læse her.

Hot Tent Camping: Sådan kommer du i gang

Vi har i Friluftslageret i forvejen stærke rødder i vinterovernatning, teltovne og grej til lange sæsoner i naturen, og butikken fører både ovne, tarps og telte, der egner sig til hot tent setups. Hot tenting kan se meget forskelligt ud fra person til person, og folk har både forskellige præferencer samt vilkår. Så overvejer du at komme i gang med Hot Tent Camping, så kan du altid få personlig vejledning i vores to butikker. Men for nu kan du læse vores grundlæggende tips til at komme i gang.

Den nemmeste vej ind er at tænke i et simpelt “ramme → ovn → søvn”-setup, hvor du først vælger dit opholdsrum, derefter matcher ovnen, og til sidst sørger for, at du også har det godt, når flammerne dør ud.

Et bomuldstelt der lyser op i mørket, fordi teltovnen er tændt.

1. Vælg din ramme: Lavvu, bomuldstelt eller tarp

Hvis turen handler om hygge, fællesskab og et sted at være i mange timer, så giver en rummelig lavvu eller et stort bomuldstelt mening - især når I er flere afsted, eller når det er selve lejrlivet, der er pointen. Du kan læse om reglerne for overnatning i den danske natur i store telte her.

Hvis du derimod går solo, nørder bushcraft eller gerne vil holde vægt og pakkestørrelse nede, så er en mindre lavvu eller en Bushmen Hot Tarp med et kompakt ovn-setup en ret elegant løsning. Se vores guide til opsætning af tarp her.

En stor teltovn i midten af et telt.

2. Match teltovnen til størrelsen på dit setup

En mindre ovn kan varme små rum hurtigt op og passer godt til korte ture og mindre opsætninger. Store telte og mere stationære lejre kræver typisk en kraftigere ovn, der kan levere mere stabil varme - og som ikke skal fodres konstant for at holde komforten oppe. Læs vores gennemgang af forskellige typer af teltovne her eller se hele vores udvalg her.

To personer i soveposer, der laver mad.

3. Tænk søvn og gulv med fra starten

Teltovnen er mest en gave til aftener og morgener. Natten bæres stadig af dit sovegrej. Derfor er det en kæmpe fordel at kombinere en god vintersovepose med et isolerende liggeunderlag og gerne ekstra gulvisolering, så du ikke er afhængig af ovnvarme for at sove godt. Se vores guide til valg af sovepose her.

Et bomuldstelt i haven.

4. Øv dig tæt på hjemmet

Start med en testnat, hvor det er nemt at justere: Haven, en teltplads eller et sted med bilafstand. Det er her, du lærer de vigtige detaljer at kende, nemlig hvor meget brænde du faktisk bruger på en aften, hvordan du får god ventilation uden at fryse, og hvilken fyringsrytme, der giver varme uden stress.

Kom godt afsted på dit hot tenting eventyr

Hot Tent Camping handler i sidste ende om at flytte hyggen, varmen og de lange vinteraftener ind i teltet - i stedet for at pakke friluftslivet væk, når temperaturen dykker. Med de rigtige valg af telt, ovn og sikkerhed bliver dansk vinter pludselig en årstid, man glæder sig til at sove ude i. Kom forbi vores to butikker i Odense for personlig vejledning til valg af hot tenting setup, eller hop ind og undersøg vores udvalg her på webshoppen.

Vi glæder os til at se dig!

Ofte stillede spørgsmål

Kom i gang med hot tent camping. Se alle blogindlæg.

Udgivet den 16. januar 2026.

Hot Tent camping i Danmark: Sådan kommer du i gang

Hot Tent Camping er det helt nye! Eller det vil sige, vi har i Friluftslageret faktisk specialiseret os i det i mange år.

Hot Tent Camping er kort fortalt vinterovernatning i et telt, en lavvu eller under en tarp, der er bygget til at kunne rumme en ovn og en skorsten. Det kan være alt fra en klassisk bomuldslavvu med brændeovn til en letvægtstarp med dedikeret skorstensudtag som fx Bushmens Hot Tarp.

I stedet for at acceptere, at vintercamping er lig med stivfrosne støvler og soveposer, skaber du et opvarmet rum, hvor du kan tørre vådt grej, få varmen i kroppen og faktisk have lyst til at blive siddende, når mørket falder på. Det gør vinterfriluftsliv langt mere tilgængeligt, også for dem, der ikke drømmer om at sove i minusgrader nat efter nat.

Kvinde der holder gang i en teltovn inde i et telt.

Hvorfor giver Hot Tent camping mening i Danmark?

Dansk vinter er sjældent dyb frost, men ofte fugtig kulde med blæst, regn, slud og plusgrader lige over frysepunktet. Det betyder, at udfordringen lige så meget er fugt som temperatur: Tøj og sovepose bliver langsomt mere og mere fugtig, og når først alt er fugtigt, er det svært at komme efter det igen.

Med en teltovn kan du holde teltets temperatur en del over frysepunktet, skabe cirkulation i luften og faktisk bevæge dig naturligt. Du kan gå rundt i dit uldundertøj og et par varme futter, ordne grej, lave mad og hænge ting til tørre uden at stå pakket ind i flere lag, som man ofte gør i et almindeligt telt om vinteren. Det giver altså en højere komfort, bedre søvn og mere overskud til dagen efter, hvad enten du er på jagt, fisketur eller familietur.

 

Tre klassiske hot tent setups

Der findes mange måder at bygge et hot tent-setup på, men de fleste lander i én af tre kategorier.

Folk der sidder i en opvarmet lavvu om aftenen.

1. Lavvu eller tipi

Lavvuer og moderne tipier er det oplagte valg til dig, der vil have et robust og hyggeligt telt, hvor flere personer kan samles omkring ovnen. Designet stammer fra samiske og nordiske nomadekulturer og er kendetegnet ved en stabil, kegleformet konstruktion, der klarer blæst og sne godt. Den form for telt er ikke bare traditionel - den er nemlig meget funktionel. Vind har svært ved at få fat, fordi siderne skråner, og sne glider lettere af, så du undgår de samme tunge belastninger, som kan opstå på fladere tagflader. Samtidig giver højden i midten et naturligt sted til varme og røg, hvilket passer perfekt til tanken om ild som teltets hjerte.

​Kombinerer du en lavvu med en teltovn, får du et stort opholdsrum med god ståhøjde, plads til tørresnore og til både feltsenge og møbler. Ovnen kan typisk både bruges til opvarmning og madlavning, så du kan køre one-pot-retter, simreretter og morgenkaffe direkte på toppen.

Mand der varmer vand på en teltovn i et bomuldstelt

2. Stort bomuldstelt

Bomuldstelte er populære til både glamping, familieture og mere stationære lejre, der kan bruges året rundt. Her får du tykke, åndbare vægge, der reducerer kondens, og masser af plads til udstyr, feltsenge og eventuelt et rigtigt “stue-setup” med tæpper og lamper.

Nogle bomuldstelte kommer med skorstensudtag, mens andre kræver montering af dette, så skorstenen kan komme sikkert ud gennem dugen. Det kan virke grænseoverskridende at skære hul i sit telt, men med de rigtige, varmebestandige gennemføringer er det en velafprøvet løsning, der bruges af bl.a. producenter som Nordisk.​

3. Hot tarp og letvægts-setup

Til den mere vægtnørdede vintervandrer eller bushcrafter er hot tarp-løsningen en af de mest fleksible måder at få varme i lejren uden at slæbe et helt basecamp-telt med ud. Med eksempelvis Bushmens Hot Tarp får du en tarp, der er bygget til formålet: Integreret skorstensåbning i varmebestandigt materiale og en dug i teknisk bomuld, som både er åndbar og mere modstandsdygtig over for gnister end en klassisk tarp.

Bushmen har samtidig lavet nogle af markedets letteste, foldbare teltovne, som passer perfekt ind i samme filosofi: Lav vægt, lille pakkestørrelse og hurtig opsætning.

Når du kombinerer tarp og ovn, kan du bygge alt fra en halv-lavvu til et åbent “køkkenrum” i læ, hvor du kan lave mad, tørre grej og sidde i varmen med udsigt til vinterlandskabet. Det kræver lidt mere håndværk at sætte rigtigt op - især i vind og skiftende vejr - men belønningen er et ultrafleksibelt system, der fungerer både på vinterture og som setup i resten af året. Se evt. vores guide til opsætning af tarp for inspiration.

Sådan vælger du den rigtige teltovn

Ovnen er hjertet i dit hot tent-setup, og det kan betale sig at vælge med omtanke. Hos os finder du flere typer ovne, der spænder fra kompakte modeller til kraftige ovne til store telte og lavvuer.

Mand der lægger brænde i en teltovn i et stort bomuldstelt.

Telttype og volumen

Et lille lavvu- eller tarp-setup kan varmes op på få minutter med en mindre ovn, mens et stort bomuldstelt kræver en større brændeovn og en pæn bunke træ for at holde varmen stabil.

En kompakt foldbar teltovn, der er let at transportere.

Vægt og transport

Går du med pulk, rygsæk eller transporteres du i bil? Til backpacking giver letvægts- eller titaniumovne bedst mening, mens du til bilbaseret vinterlejr kan vælge en tungere, mere effektiv ovn med tykke stålplader.

Madlavning på en teltovn.

Madlavning

Mange teltovne har en plan top, hvor du kan lave mad i én gryde eller stegepande. Hvis madlavning fylder meget på dine ture, så gå efter en model med stabil kogeplade og evt. tilbehør som vandbeholder og grillrist.

Når du har sporet dig ind på, hvilken type teltovn, der passer til dit setup, kan du hoppe videre til vores blogindlæg, hvor vi gennemgår de forskellige typer af teltovne med fokus på, hvad de hver især er gode til, og hvilken type tur de matcher bedst. Læs det her.

 

En kvinde tilfører mere brænde i en teltovn, mens hun laver mad.

Sådan bruger du en teltovn sikkert og korrekt

At bruge en teltovn er ikke helt ufarligt, og det er vigtigt at udvise respekt for både ovnen og omgivelserne. Hot tent camping kan sagtens være trygt og roligt - men kun hvis sikkerhed er en del af rutinen, hver gang du tænder op. Sagt på en anden måde: Du skal ikke være nervøs, du skal bare være opmærksom.

Overvågning

Lad aldrig teltovnen være uden opsyn. Hold øje med flammerne, og sluk ovnen, når du forlader teltet - og når du lægger dig til at sove. Overfladerne bliver ekstremt varme under brug, så brug altid kraftige handsker, når du justerer ovnen.

Børn og dyr kræver ekstra opmærksomhed. Hold dem på god afstand, og overvej brug af ovnring eller hegn, så ingen ved et uheld kommer i kontakt med den varme ovn.

Ventilation og korrekt montering

Ventilation er ikke noget, du bare kan skrue ned for, når du fryser. Ved brug af teltovn er tilstrækkelig ventilation afgørende for at undgå farlige koncentrationer af kulilte. Sørg for, at luft kan cirkulere, undgå at blokere luftstrømmen omkring ovnen, og placér den, så området omkring den kan ånde.

God ventilation og korrekt træk hænger også tæt sammen med, hvordan du fyrer. En teltovn fungerer bedst, når den brænder varmt og rent. Hvis skorstenen sender tyk, synlig røg ud, er det et tegn på dårlig forbrænding - ofte fordi temperaturen er for lav, eller lufttilførslen ikke er korrekt justeret. Når alt spiller, vil der kun være minimal røg fra skorstenen.

Monter altid ovnen efter producentens anvisninger. Tjek, at alle dele er korrekt samlet, og at skorstensrøret er sikkert fastgjort. Vi anbefaler brug af dobbelt- eller triplewall-rør dér, hvor skorstenen passerer teltdugen, samt en korrekt inddækning. Brug også gnistfanger på skorstenen - især vigtigt i tørre perioder og ved tarp-setup.

Når du vurderer skorstenens højde, er en god tommelfingerregel, at selve skorstensrøret (uden at medregne gnistfangeren) bør rage mindst ca. 50 cm over teltdugen. Det giver bedre træk og mindsker risikoen for varmeskader på teltet.

Optænding og korrekt brændstof

Inden du tager teltovnen med ind i teltet, er det en klar fordel at bruge den udendørs de første gange. Her kan du i ro og mag øve dig i optænding, lære hvordan ovnen reagerer på forskellige mængder brænde og justere luftspjældene, så du får styr på temperatur og brændehastighed.

De første fyringer handler ikke om maksimal hygge - men om at forstå, hvordan ovnen trækker, hvor hurtigt den bliver varm, og hvornår forbrændingen er optimal. Når du har prøvet det et par gange under åben himmel, er det langt nemmere (og tryggere) at styre varmen, når ovnen senere bruges i telt eller shelter.

Det er vigtigt at du kun bruger det brændsel, som producenten anbefaler - og aldrig brandbare væsker som sprit eller lightervæske til optænding. Start i stedet med rigeligt fint optændingsmateriale og små, tørre stykker træ, så du hurtigt får opbygget en varm glødebund. Det gør ovnen lettere at styre og giver en mere effektiv forbrænding.

Undgå at overfylde ovnen. For meget brænde kan give ekstrem varme, som kan deformere eller beskadige ovnen. Opbevar også dit brænde fornuftigt: Det må gerne være tæt på, men aldrig så tæt, at det udgør en brandrisiko.

Brænd altid rent, tørt og kløvet brænde. Fugtigt eller grønt træ giver dårlig forbrænding, mere røg og øger risikoen for både kulilte og belægninger i skorstenen.

Placering og afstand

Placeringen af ovnen er noget af det vigtigste, hvis du vil undgå, at lejren pludselig får sin egen actionsekvens. Ovnen skal stå på et fladt og stabilt underlag - gerne på en beskyttelsesplade eller et varmeresistent underlag - så gløder og varme ikke ender i teltbunden. Samtidig skal du holde tilstrækkelig afstand til alt, der kan brænde eller smelte: teltdug, soveposer, tøj, tasker og løst gear. Det hjælper at tænke i en tydelig “varmezone” omkring ovnen, hvor der ikke opbevares noget som helst. Vi anbefaler som minimum 45 cm afstand.

Hvis ovnen har ben, er det en klar fordel at sikre dem med pløkker eller anden fastgørelse, så ovnen ikke kan vælte, hvis nogen snubler, eller underlaget giver sig.

Rengøring og vedligehold

En teltovn kræver løbende vedligehold. Skorstenen bør renses jævnligt - cirka efter hver 20. times brug - for at fjerne sod. For meget belægning hæmmer trækket og øger risikoen for skorstensbrand. En skorstensbørste gør opgaven nem og hurtig, og er altså næsten lige så vigtig som selve ovnen.

Sikkerhedstjeklisten til hot tent camping:

  1. Ovn på stabilt, varmeresistent underlag
  2. Fri zone til dug, uden opbevaring af tøj og sovegrej
  3. Ventilation åben (også når det er koldt)
  4. Skorsten samlet korrekt og sikkert fastgjort
  5. Gnistfanger monteret
  6. Skorstensrør minimum 50 cm over dugen (gnistfanger tæller ikke med)
  7. Kun tørt, rent brænde
  8. Ovn slukkes før søvn og forlades aldrig uden opsyn

 

3 ekstra tips til hot tent camping

Når først ovn og telt spiller, er der et par simple tricks, der lige gør det hele en tand mere lækkert.

En feltseng i et bomuldstelt fra Nordisk.

Sov så højt fra jorden som muligt

Varmen samler sig højere i teltet, mens kulden stadig kommer fra jorden. Feltsenge, høje liggeunderlag eller en solid bund af skumunderlag, tæpper og skind gør en markant forskel.

En lavvu med rensdyrskind i teltbunden.

Isolér gulvet

Masser af varmetab sker gennem fødderne og kroppen mod den kolde jord, også selvom teltet føles varmt i hovedhøjde. Læg et lag tæpper eller skind ud under soveposer og siddepladser - især hvis du camperer på frossen eller våd jord.

En person varmer hænderne på en teltovn.

Gå varm i seng

Soveposen varmer ikke dig op, den holder bare på den varme, du allerede har. Spis en lille, energirig snack og tag et par armbøjninger, lav lidt englehop eller en kort gåtur før du kravler i posen, så du udnytter soveposens isolering optimalt. Vi har lavet en lille guide med tips til at holde varmen i soveposen, som du kan læse her.

Hot Tent Camping: Sådan kommer du i gang

Vi har i Friluftslageret i forvejen stærke rødder i vinterovernatning, teltovne og grej til lange sæsoner i naturen, og butikken fører både ovne, tarps og telte, der egner sig til hot tent setups. Hot tenting kan se meget forskelligt ud fra person til person, og folk har både forskellige præferencer samt vilkår. Så overvejer du at komme i gang med Hot Tent Camping, så kan du altid få personlig vejledning i vores to butikker. Men for nu kan du læse vores grundlæggende tips til at komme i gang.

Den nemmeste vej ind er at tænke i et simpelt “ramme → ovn → søvn”-setup, hvor du først vælger dit opholdsrum, derefter matcher ovnen, og til sidst sørger for, at du også har det godt, når flammerne dør ud.

Et bomuldstelt der lyser op i mørket, fordi teltovnen er tændt.

1. Vælg din ramme: Lavvu, bomuldstelt eller tarp

Hvis turen handler om hygge, fællesskab og et sted at være i mange timer, så giver en rummelig lavvu eller et stort bomuldstelt mening - især når I er flere afsted, eller når det er selve lejrlivet, der er pointen. Du kan læse om reglerne for overnatning i den danske natur i store telte her.

Hvis du derimod går solo, nørder bushcraft eller gerne vil holde vægt og pakkestørrelse nede, så er en mindre lavvu eller en Bushmen Hot Tarp med et kompakt ovn-setup en ret elegant løsning. Se vores guide til opsætning af tarp her.

En stor teltovn i midten af et telt.

2. Match teltovnen til størrelsen på dit setup

En mindre ovn kan varme små rum hurtigt op og passer godt til korte ture og mindre opsætninger. Store telte og mere stationære lejre kræver typisk en kraftigere ovn, der kan levere mere stabil varme - og som ikke skal fodres konstant for at holde komforten oppe. Læs vores gennemgang af forskellige typer af teltovne her eller se hele vores udvalg af teltovne her.

To personer i soveposer, der laver mad.

3. Tænk søvn og gulv med fra starten

Teltovnen er mest en gave til aftener og morgener. Natten bæres stadig af dit sovegrej. Derfor er det en kæmpe fordel at kombinere en god vintersovepose med et isolerende liggeunderlag og gerne ekstra gulvisolering, så du ikke er afhængig af ovnvarme for at sove godt. Se vores guide til valg af sovepose her.

Et bomuldstelt i haven.

4. Øv dig tæt på hjemmet

Start med en testnat, hvor det er nemt at justere: Haven, en teltplads eller et sted med bilafstand. Det er her, du lærer de vigtige detaljer at kende, nemlig hvor meget brænde du faktisk bruger på en aften, hvordan du får god ventilation uden at fryse, og hvilken fyringsrytme, der giver varme uden stress.

Kom godt afsted på dit hot tenting eventyr

Hot Tent Camping handler i sidste ende om at flytte hyggen, varmen og de lange vinteraftener ind i teltet - i stedet for at pakke friluftslivet væk, når temperaturen dykker. Med de rigtige valg af telt, ovn og sikkerhed bliver dansk vinter pludselig en årstid, man glæder sig til at sove ude i. Kom forbi vores to butikker i Odense for personlig vejledning til valg af hot tenting setup, eller hop ind og undersøg vores udvalg her på webshoppen.

Vi glæder os til at se dig!

Ofte stillede spørgsmål

Hot tent camping er vinterovernatning i telt, lavvu eller tarp med en teltovn og skorsten, som giver et opvarmet opholdsrum til madlavning, tørring af grej og hyggelig stemning.

Ja, når det gøres korrekt. Det kræver god ventilation, korrekt montering af ovn og skorsten, gnistfanger samt at ovnen aldrig efterlades uden opsyn eller være i gang i mens du sover..

Ja, men du skal overholde regler for overnatning, åben ild og lokale restriktioner. Reglerne varierer afhængigt af område, telttype og sæson. Du kan læse mere om overnatning i det fri med store telte her.

Som minimum anbefales ca. 45 cm afstand til teltdug, soveposer, tøj og andet brændbart. Det er en god idé at tænke i en fast “varmezone” omkring ovnen, hvor der ikke opbevares noget grej.

Lavvu, bomuldstelt og telte med dedikeret skorstensudtag er mest velegnede. Til letvægtsbrug kan en tarp med varmebestandigt skorstensudtag også bruges.

 Ja, hvis tarpen er lavet til formålet. Hot tarps med integreret skorstensåbning og gnistresistent materiale er nødvendige for sikker brug. Du skal derudover kunne opsætte den stabilt i vind. En hot tarp giver høj fleksibilitet og lavere vægt, men kræver mere erfaring med opsætning.

Typisk en lavvu eller et rummeligt telt med skorstensudtag (eller mulighed for en varmebestandig gennemføring). Det er mere “plug-and-play” end hot tarp, som kræver lidt mere nørderi i opsætningen.

Match ovnen til teltets volumen og din turform: små setups varmes hurtigt af en lille ovn, mens store bomuldstelte/lavvuer ofte kræver en større ovn og mere brænde for stabil varme.

Ofte ja. Mange teltovne har en plan top, der fungerer som kogeplade. Hvis du vil lave meget mad, så vælg en ovn med stabil top og overvej relevant tilbehør (fx grillrist/vandbeholder, hvis ovnens system understøtter det).

Et hot tent kan typisk holdes ret varmt, men temperaturen afhænger af teltstørrelse, ovnens effekt, brændsel og ventilation.

Nej, teltovnen bruges primært aften og morgen. Om natten skal varmen komme fra dit sovegrej: sovepose, liggeunderlag og gulvisolering.

 Ja. Ovnen er ikke en erstatning for korrekt soveudstyr. En vintersovepose og godt liggeunderlag er afgørende for sikker og komfortabel søvn.

Ja. Start med et simpelt setup, øv dig tæt på hjemmet og lær fyring, ventilation og sikkerhed i rolige omgivelser, før du tager længere væk.

Som tommelfingerregel: mindst ca. 50 cm over teltdugen (uden at medregne gnistfanger). Det giver bedre træk og reducerer risikoen for varmeskader på dugen.

Ja. Ovnen skal altid stå på et stabilt, varmeresistent underlag - fx en bundplade eller et varmebestandigt materiale - så gløder og varme ikke beskadiger teltbunden. Hvis ovnen har ben, bør de fastgøres, så ovnen ikke kan vælte.

En teltovn brænder optimalt, når den er varm og forbrændingen er ren. Hvis skorstenen sender tyk, synlig røg ud, er det tegn på for lav temperatur eller forkert lufttilførsel. Ved korrekt fyring er der kun minimal røg.

Ja. Det anbefales kraftigt at bruge ovnen udendørs de første gange. Her kan du øve optænding, lære hvordan ovnen reagerer på brænde og finde den rette fyringsrytme, før ovnen bruges i telt eller shelter.

Brug kun det brændsel, producenten anbefaler - typisk rent, tørt og kløvet brænde. Brug aldrig brandbare væsker som sprit eller lightervæske til optænding.

Nej. Teltovnen bruges primært aften og morgen. Den skal slukkes, før du sover, og må aldrig efterlades uden opsyn. Om natten skal varmen komme fra dit sovegrej.

Ved at bruge tørt brænde, fyre korrekt og rense skorstenen jævnligt. Skorstenen bør typisk renses efter ca. hver 20 timers brug for at fjerne sod, som ellers kan hæmme trækket og øge brandrisikoen.

Ja, men det kræver ekstra opmærksomhed. Teltovne bliver ekstremt varme under brug, og børn skal altid være under opsyn. Hold en tydelig varmezone omkring ovnen, og overvej brug af ovnring, hegn eller afskærmning, så børn ikke ved et uheld kommer i kontakt med den varme ovn eller skorstenen. Ovnen må især aldrig stå uden opsyn, når børn er til stede.

Regelmæssig rengøring er vigtig for både sikkerhed og funktion. Skorstenen bør renses cirka efter hver 20 timers brug for at fjerne sod og creosote. For meget belægning hæmmer trækket og øger risikoen for skorstensbrand. Selve ovnen bør tømmes for aske efter behov og holdes fri for sod, så lufttilførslen fungerer korrekt. En dedikeret skorstensbørste gør rengøringen nem og er næsten lige så vigtig som ovnen selv.

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?