Produktet er tilføjet kurven
Forside Blog Columbia Sportswear
STORIES
GUIDE

Columbia Sportswear: Historien, teknologierne og de populære modeller

Columbia har lavet outdoor-tøj siden 1938 og udvikler selv deres teknologier bl.a. Omni-Heat, OutDry og Omni-Shade. Lær mere om deres ikoniske gennembrud, få en detaljeret gennemgang af deres patenterede teknologier, og find ud af hvilke serier, der passer til dine ture.

Udgivet d. 7. september 2026  •  14 min læsetid

Columbia laver outdoor tøj til hele året - fra sommerskjorten til vinterparkaen

Columbia Sportswear er et amerikansk outdoor-mærke fra Portland, Oregon, der har lavet tøj og fodtøj til friluftsliv siden 1938. Sortimentet spænder fra sommerskjorter og fleece til vandtætte skaljakker, vinterparkaer, vandresko og vandrestøvler. Hvor de fleste outdoor-brands har specialiseret sig i ét hjørne, er Columbia gået den modsatte vej.
Vi har haft Columbia på hylderne i rigtig mange år, og det er der især én grund til: Der er meget få kunder, vi ikke kan anbefale det til. Jægeren, lystfiskeren, den rejsende, familien der skal på skiferie eller ham eller hende, der bare skal have noget, der kan holde til at cykle på arbejde i blæst og regnvejr - der er noget i sortimentet til dem alle sammen. Det er sjældent det mest specialiserede valg, men det er tit det, der ender med at blive brugt flest dage om året.

Hvem grundlagde Columbia Sportswear, og hvordan blev det til?

Columbia blev grundlagt i 1938 som Columbia Hat Company af Paul Lamfrom, hvis familie var flygtet fra Nazityskland året før. De landede i Portland, købte en hatteforhandler og opkaldte den efter Columbia-floden, der løber forbi byen.

Firmaet skiftede hænder gennem familien. Lamfroms datter Gert blev gift med Neal Boyle i 1948, og han overtog ledelsen af virksomheden. I 1970 døde Neal pludseligt af et hjerteanfald, og Gert stod tilbage med et firma i alvorlige økonomiske problemer og familiens hus stillet som sikkerhed. En køber tilbød at overtage forretningen for en sum, der svarede til nogle få måneders husleje, men hun sagde nej og drev den videre sammen med sin søn Tim, der var studerende på det tidspunkt.

Det tog over et årti at gøre Columbia til andet end et lokalt mærke i det nordvestlige USA. Gennembruddet kom i to træk: Reklamekampagnen fra 1984, hvor Gert Boyle selv optrådte som firmaets nådesløse kvalitetskontrollant, og Bugaboo-jakken i 1986, som introducerede idéen om et aftageligt inderfor, som også kunne bruges alene.

Reklamerne gjorde hende til et ansigt, de fleste amerikanere efterhånden kunne genkende. Konceptet var, at "Ma Boyle" testede tøjet ved at sende sin egen søn ud i det under ekstreme forhold  - i den mest kendte af dem kørte hun Tim gennem en bilvask iført en Columbia-jakke for at bevise, at den var vandtæt. Kampagnen kørte i over tyve år, og gav hende tilnavnet "One Tough Mother", som hun siden brugte som titel på sin selvbiografi.

Stempel fra Gert Boyle.
Video
Se reklamen med Gert og Tim Boyle
Gert Boyle sender sønnen Tim gennem en bilvask i en Columbia-jakke for at bevise, at den er vandtæt.
Columbia Sportswear

Hun overtog et konkurstruet firma i en branche og en tid, hvor kvinder sjældent kom i nærheden af direktørroller. Atten år senere afleverede hun det som et af USA's mest kendte outdoor-mærker og blev stadig siddende som bestyrelsesformand i tre årtier mere. Ved siden af firmaet gav hun store summer væk, og næsten altid anonymt. Den største, 100 millioner dollars til kræftforskning på Knight Cancer Institute i Oregon i 2014, blev først knyttet til hendes navn bagefter. Hendes egen forklaring på at holde donationerne anonyme var typisk for hende: Hun kunne godt lide sit ry for at være nærig. Gert Boyle mødte op på kontoret helt indtil sin død i 2019, 95 år gammel. Hendes søn Tim overtog formandsposten året efter, så Columbia har været ledet af den samme familie i tre generationer siden 1938. Gerts arbejdsfilosofi står stadig på væggen hos Columbia: "It's perfect. Now make it better."

To personer der vandrer i bjergene.
To personer i Columbia tøj.

Hvad betyder Columbias Omni-teknologier?

Det kan være svært at gennemskue, hvordan de forskellige teknologier Omni-Heat, Omni-Tech, OutDry, Omni-Shade fungerer, så vi gennemgår dem én for én, og hvilke serier de sidder i.

Omni er præfikset på næsten alle Columbias egenudviklede materialeteknologier, og navnet efter bindestregen fortæller, hvad de gør: Heat for varme, Tech for vandtæthed, Shade for sol, Wick for fugt, Grip for greb. Det er værd at hæfte sig ved, at de er Columbias egne teknologier. Mange store outdoor-mærker køber nemlig deres teknologier udefra og syr f.eks. GORE-TEX ind i tøjet. Columbia har i stedet udviklet og patenteret sine egne membraner, solbeskyttelse og isoleringer. Herunder kan du blive klogere på, hvad deres mest populære teknologier betyder i praksis.

Kvinde i hvid Columbia-vinterjakke med pelskant i en snedækket kløft

Omni-Heat - isolering, der sender varmen tilbage

Omni-Heat er det sølv- eller guldmønstrede for på indersiden af Columbias vinterjakker. Teknologien kom første gang i 2010, og princippet er, at foret reflekterer din egen kropsvarme tilbage mod dig i stedet for kun at isolere med fyld.

Så får du en jakke, der holder dig varm uden at være så tyk, at du mister bevægeligheden. Det er især mærkbart, når du er stillestående i koldere klima. En variant af teknologien har endda været brugt til termisk isolering på en månelander, men det, der betyder noget på en dansk januarmorgen er, at du kan bruge en tyndere jakke ved samme temperatur.

Varianter af Omni-Heat
Omni-Heat Reflective
Sølvprikkerne kaster din kropsvarme tilbage mod dig, så jakken varmer uden at være tyk
Omni-Heat Infinity
Flere og tættere guldprikker sender mere af varmen tilbage - til de koldeste dage
Omni-Heat Helix
Slipper overskudsvarmen ud, når du bliver varm, og holder på den igen, når du står stille
Omni-Heat Arctic
Den kraftigste isolering, der fanger varmen i luftlommer og holder til vedvarende frost

Vanddråber perler af på ærmet af en olivengrøn Columbia skaljakke med Omni-Tech membran.

Omni-Tech, OutDry og OutDry Extreme - Columbias vandtætte løsninger

Omni-Tech er en klassisk membran til beklædning: Vandtæt, åndbar, lamineret ind i tøjet, med et vandafvisende lag yderst. Den fungerer som de membraner, du kender fra skaljakker generelt. OutDry finder du i Columbias vandresko og vandrestøvler, mens OutDry Extreme bruges i beklædningen.

OutDry er en sømløs konstruktion med membranen limet direkte sammen med yderstoffet, så der ikke er noget mellemrum mellem de to lag, hvor vandet kan komme ind, og samlingerne er svejsede sammen. Materialet giver en bedre pasform, mere bevægelighed og lavere vægt. Den er lavet til at holde fødderne tørre i alt fra moderat regn til kraftig regn og sne, og bruges både til vandring, løb og hverdag.

OutDry Extreme har en udvendig membran med et blødt stof indvendigt, og sømmene er naturligvis forseglet. Materialet er i den lette ende og er 100% vandtæt og meget åndbart, så det holder dig tør og komfortabel. Membranen er udviklet til de ture, hvor du er ude i regnvejr eller sne i mange timer ad gangen.

Vil du forstå, hvordan membraner overhovedet fungerer, og hvorfor imprægneringen er lige så vigtig som membranen selv, har vi en hel guide om vandtætte membraner.

Varianter af Omni-Tech og OutDry
Omni-Tech
Omni-Tech
Grundversionen - vandtæt og åndbar membran med et vandafvisende lag yderst
Omni-Tech Pro
Den kraftigste udgave, bygget til vedvarende regn og hårdt brug
Omni-Tech 3D
Samme vandtæthed med et blødere for ind mod kroppen
Omni-Tech Eco
Genanvendte materialer og en membran med plantebaseret indhold
OutDry
OutDry
Sømløs membran med svejsede sømme, som er limet sammen med yderstoffet, så der ikke er et mellemrum, vandet kan komme ind i
OutDry Extreme
Udvendig membran på beklædning, så jakken holder tæt i vedvarende regn uden at blive tung og fugtig udenpå
OutDry Extreme Eco
Samme vandtæthed som Extreme, fremstillet med lavere miljøbelastning

Omni-Shade - solbeskyttelse i selve stoffet

Omni-Shade er UV-beskyttelse vævet ind i stoffet med tætte, modificerede fibre, og altså ikke en coating, der kan vaskes af. Du finder den i en stor del af sommersortimentet, både i skjorter, shorts, bukser og hatte. Det er den teknologi, der ofte gør en tynd langærmet skjorte til et køligere valg end en t-shirt i varmt vejr - og et bedre valg end solcreme, som skal smøres om igen hver anden time. Vi har skrevet en komplet guide til solbeskyttelse i tøj og UPF-mærkning, hvis du vil vide, hvad tallene på mærket faktisk dækker over.

Varianter af Omni-Shade
Omni-Shade
Tæt vævede fibre blokerer solens stråler, så du kan gå langærmet en hel dag uden at blive solskoldet eller overophedet
Omni-Shade Broad Spectrum
Blokerer en større del af strålingen, både UVA og UVB
Omni-Shade Broad Spectrum Air Flow
Samme beskyttelse med huller i stoffet, så luften slipper endnu mere igennem på de varmeste dage
Omni-Shade Sun Deflector
Reflekterer sollyset væk, så stoffet ikke bliver så varmt at have på

Omni-Wick og Omni-Freeze - fugt og køling

Omni-Wick er Columbias fugttransport og den mest udbredte af alle deres teknologier. Den blev udviklet allerede i 1997 og fordeler sveden ud over stoffets overflade, så den fordamper endnu hurtigere. Det er grunden til, at en Columbia-skjorte tørrer lynhurtigt sammenlignet med andre skjorter. En Evap-version fremskynder fordampningen yderligere.

Omni-Freeze går et skridt videre og køler dig aktivt ned. De små blå ringe på indersiden af sommertøjet aktiveres af sved og trækker varme væk fra huden - altså det modsatte af uld, der binder varmen. Den nyeste version, Zero Ice, aktiveres også af berøring, så den køler allerede inden du begynder at svede.

Omni-Shield og Omni-Wind Block - pletter og vind

Omni-Shield afviser både vand og pletter. Væske perler af i stedet for at trække ind i fibrene, hvilket gør den nyttig i bukser og shorts til hverdagsbrug og vandreture. Den erstatter dog ikke en membran i regnvejr. 

Omni-Wind Block er en åndbar membran, der stopper vind og let regn, men lader overskudsvarme og fugt slippe ud. Den bruges typisk i lettere jakker og softshells, hvor fuld vandtæthed ikke er hovedformålet.

Hvad er Columbia kendt for?

Columbia er kendt for deres alsidighed, teknologi og som tidligere nævnt, hvor mange forskellige områder de dækker. De bygger sortimentet op omkring et mindre antal serier, der går igen år efter år, og videreudvikler dem løbende med nye teknologier og materialer.

Det er værd at vide, når du køber. Trailborne, Silver Ridge og Peakfreak har eksisteret gennem mange generationer af modeller, hvor Columbia har videreudviklet stof, pasform og teknologi undervejs i stedet for at skifte navn hver sæson. Køber du en af dem, køber du ikke en trend, der er overstået igen til næste år - og når den er slidt op, kan du nemt finde en ny, der ligner. Designet er også en del af det. Farverne og snittet er holdt, så tøjet ikke skriger friluftsudstyr - en Columbia-fleece eller -jakke kan lige så godt tages på til hverdag som på turen. Her er de serier, der bærer sortimentet.

Mand der hopper over en sten i Columbia tøj.

Columbia jakker - Trailborne, Oak Harbor og Winter District

Columbias jakker er brandets rygrad, og næsten alle de vandtætte har Omni-Tech-membranen til fælles. Forskellen ligger i, hvor meget varme der er bygget ind.

Trailborne dækker bredest. Trailborne 2.5L Shell er den rene regnjakke - let, uden isolering og med ventilationslynlåse under armene, og den kan pakkes sammen i sin egen lomme og ligge i rygsækken til vejret skifter. Trailborne Waterproof Insulated er samme vejrbeskyttelse med isolering og Omni-Heat Infinity-foring bygget ind, så du får en vandtæt vinterjakke uden at skulle have en fiberjakke udenpå eller under.

Oak Harbor Interchange er 3-i-1-jakken. Yderskallen er vandtæt med Omni-Tech, inderjakken er isoleret med Thermarator og har Omni-Heat Infinity-foring, og de kan bruges hver for sig eller sammen. Det er præcis det princip, Bugaboo-jakken introducerede i 1986 - én jakke, der dækker fra efterårsregn til vinterfrost.

Af de længere modeller har vi to. Pulaski Waterproof Hooded Parka har aftagelig hætte og en isolering, der er tænkt til hverdagen i vinterhalvåret. Little Si II er den længste af dem, med kraftigere Thermarator-isolering og aftagelig pelskant på hætten, til dem, der fryser eller står stille længe.

Skal du på ski, er Winter District III bygget til netop det: Hjelmkompatibel hætte, justerbart sneskørt og separate lommer til liftkort og skibriller.

Er du i tvivl om, hvad du faktisk har brug for, så start med vores guide til at vælge skaljakke - kategorien "vandtæt jakke" dækker over mindst tre forskellige typer.

Columbia Jakker

Columbia fleece - Glacial, Basin Trail og Helvetia

Fleecen er nok der, hvor Columbia er allermest udbredt her i Danmark, og de tre navne dækker tre forskellige tykkelser.

Glacial IV er den tyndeste - en let microfleece uden lommer, som fylder næsten ingenting og fungerer som det inderste lag under en jakke eller som en trøje på kølige sommeraftener.

Basin Trail III er mellemvægten og den mest alsidige. Den har gennemgående lynlås til at regulere varmen undervejs, lynlåslommer og en tætsiddende pasform, der ikke samler stof under en yderjakke. Det er den, de fleste ender med som fast mellemlag.

Helvetia II er den kraftigste. Sherpa Pile-fleece med en tyk, pelsagtig overflade, glat inderside der bremser vind, og knapper i stedet for lynlås. Den er varm nok til at bruges alene på tørre vinterdage - og den er lige så meget en trøje til byen som til turen.

Som mellemlag i lag-på-lag-systemet er de svære at komme udenom.

Columbia bukser og skjorter - Silver Ridge, Skien Valley og Leslie Falls

Silver Ridge er den serie, der har flest fans blandt folk, der går langt. Bukserne findes som convertible-model, hvor benene lynes af og bliver til shorts - praktisk på en tur, hvor morgenen er kølig og eftermiddagen ikke er. Både bukser og skjorter har Omni-Shade solbeskyttelse og Omni-Wick fugttransport, og skjorten har et ventileret mesh-panel i ryggen, der sidder præcis der, hvor rygsækken ellers ophober varme.

Skien Valley er den mest tekniske af de tre. Ud over solbeskyttelse og fugttransport har den Insect Shield vævet ind i stoffet, så myg og knot holdes på afstand uden spray, plus artikulerede knæ og ventilationsåbninger bag knæene. Den findes som cargobukser og skjorter til både damer og herrer.

Leslie Falls er dameserien med shorts, knickers og convertible-bukser. Her er stoffet behandlet med Omni-Shield, der afviser vand og snavs frem for sol, og convertible-modellen har farvekodede lynlåse til højre og venstre ben, så du ikke bytter om, når benene skal på igen.

Columbia vandresko og vandrestøvler - Peakfreak, Newton Ridge og Drainmaker

Peakfreak er den tekniske serie og findes både som vandresko og vandrestøvler. Fælles for dem er OutDry-membranen, en Techlite+-mellemsål og Navic Fit System, der holder mellemfoden på plads, så den ikke skrider frem på stejle nedstigninger. Sålerne varierer: Peakfreak 3 har Columbias egen Adapt Trax, mens Peakfreak Titanium er sat på en Vibram Mega Grip - den sål, mange producenter køber ind til deres mest tekniske modeller.

Newton Ridge Plus II er den klassiske læderstøvle med metaløjer og ankelstøtte. Her er membranen Omni-Tech og sålen Omni-Grip, og kombinationen af læder, ruskind og mesh gør den til den, mange bruger til jagt og efterårsture.

Drainmaker ATV er vandskoen. Den er bygget til at blive våd med vilje: Omni-MAX Vent leder vandet ud gennem kanaler i mellemsålen i stedet for at holde på det, så skoen tørrer, mens du går. Til kajak, å og strand.

Er du usikker på, om du skal have sko eller støvle, gennemgår vi forskellen i vores guide til vandrestøvler og vandresko.

Columbia kasketter, hatte og tasker

De produkter, som brandet startede med i 1938, kasketter, hatte og huer, er stadig en stor del af sortimentet, og det er nok den kategori, folk bruger flest dage om året - på turen, i haven, på vej på arbejde. Om sommeren er det kasketterne og de bredskyggede booney-hatte med Omni-Shade, som også dækker nakke og ører - efter vores mening et af de mest undervurderede stykker tilbehør overhovedet. Om vinteren skifter hylden karakter til fleecehuer, strikhuer og halsedisser. Dertil kommer tasker og duffelbags fra Landroamer-serien, hvis du skal have grejet med på tur eller flyrejse.

Er Columbia et godt mærke til dansk vejr?

Ja. Columbia laver ikke højteknologisk ekspeditionstøj til ekstreme forhold - de laver tøj til det vejr, vi rent faktisk har, og til mange forskellige friluftsaktiviteter.

Det gør Columbia til et godt bud hele året rundt. Omni-Tech og OutDry holder regnen ude i efteråret og vinteren, og Omni-Heat gør det muligt at gå med en jakke, der varmer uden at fylde. Fleecen dækker alt derimellem.

Sommeren er der, hvor de færreste tænker over, at deres outdoortøj skal kunne noget specielt. Men solen stiller sine egne krav, og Omni-Shade og Omni-Freeze er bygget til de lange, åbne dage i solen som en fisketur uden skygge, en dag i haven eller en vandretur over åbent land.

Er Columbia PFAS-fri?

Columbia har, som de fleste outdoor-brands, udfaset en stor del af de langkædede PFAS-stoffer for år tilbage og lagt hovedparten af sortimentet om til PFAS-fri kemi, med enkelte undtagelser for de mest vejrudsatte produkter. De arbejder dog på at lægge også dem om, så de kan leve op til de nye krav, inden de træder helt i kraft.

Det betyder for dig, at PFAS-fri imprægnering på din beklædning skal genopfriskes oftere end den gamle slags. Hvorfor det er sådan, hvad udfasningen betyder på tværs af branchen, og hvordan du vedligeholder vandtæt beklædning uden PFAS, gennemgår vi i vores guide til vandtætte membraner.

Se hele udvalget af Columbia hos Friluftslageret

Vi fører Columbia på tværs af hele sortimentet - jakker, fleece, bukser, skjorter, fodtøj og tilbehør, til både damer og herrer. Er du i tvivl om, hvilket lag du mangler, eller hvilken model der passer til den type ture, du går, så kom endelig forbi butikkerne. Her kan du få produkterne i hænderne og få gode anbefalinger fra vores specialiserede personale. Du kan også se hele Columbia-sortimentet online.

Opdag flere tips og tricks

15 MIN. LÆSETID
10 MIN. LÆSETID
13 MIN. LÆSETID

Ofte stillede spørgsmål

Columbia Sportswear er et amerikansk outdoor-mærke fra Portland, Oregon, grundlagt i 1938. De laver beklædning og fodtøj til vandring, jagt, fiskeri, ski og hverdagsbrug, og udvikler selv deres materialeteknologier under Omni-navnet.

 Ja, især til dansk og nordeuropæisk vejr. Columbia er stærkest i feltet mellem hverdag og seriøs friluftsbrug - vandreture, jagt, fiskeri, ski og daglig brug i regn og blæst. Se hele udvalget fra Columbia.

Omni er præfikset på næsten alle Columbias egenudviklede materialeteknologier. Ordet er latin for "alt", men det er navnet efter bindestregen, der fortæller, hvad teknologien gør: Heat for varme, Tech for vandtæthed, Shade for sol, Wick for fugt, Freeze for køling og Grip for greb.

 Omni-Heat er Columbias reflekterende isolering, lanceret i 2010. Det mønstrede for på indersiden af jakken sender din egen kropsvarme tilbage mod kroppen, så jakken kan holde dig lige så varm uden at være lige så tyk.

Reflective er originalen med sølvprikker. Infinity har flere og tættere guldprikker, som sender mere af varmen tilbage, og bruges derfor i de varmeste jakker. Ud over dem findes Omni-Heat Helix, der regulerer varmen under aktivitet, og Omni-Heat Arctic til vedvarende fros

Omni-Tech er en membran, der er lamineret ind i tøjet bag et vandafvisende yderstof, som i de fleste skaljakker. OutDry sidder i fodtøj, og her er membranen limet sammen med yderstoffet, så der ikke er et mellemrum mellem de to lag, vandet kan komme ind i. Vi forklarer opbygningen af membraner mere detaljeret i vores guide til vandtætte membraner.

OutDry Extreme er beklædningsudgaven af OutDry. Den har en udvendig membran med et blødt stof indenfor, og sømmene er forseglet udefra. Der er ikke noget yderstof, der kan suge vand til sig, så jakken bliver hverken tung eller mindre åndbar, når regnen står på i timevis.

Ud over grundversionen findes Omni-Tech Pro, der er bygget til vedvarende regn og hårdt brug, Omni-Tech 3D med et blødere for ind mod kroppen, og Omni-Tech Eco, der er lavet af genanvendte materialer og en membran med plantebaseret indhold.

Omni-Shade er solbeskyttelse bygget ind i selve stoffet med tætte, modificerede fibre - ikke en coating, der forsvinder i vasken. Den findes i flere niveauer, hvor Broad Spectrum dækker bredere, Air Flow tilføjer ventilation, og Sun Deflector reflekterer sollyset væk fra kroppen.

Du finder Omni-Shade i en stor del af sommersortimentet, blandt andet i Silver Ridge, Skien Valley og Leslie Falls. Kig efter Omni-Shade eller en UPF-angivelse på mærket. I vores guide til solbeskyttelse i tøj gennemgår vi, hvad tallene dækker over.

Omni-Wick er Columbias fugttransport fra 1997. Stoffet fordeler sveden ud over en større overflade, så den fordamper hurtigere, og du undgår den fugtige fornemmelse af et gennemvådt lag mod huden. Det er også grunden til, at tøjet tørrer hurtigt efter en håndvask på turen.

Det er Columbias kølende stofteknologi - de små blå ringe på indersiden af sommertøjet. De aktiveres af sved og trækker varme væk fra huden, så skjorten køler i stedet for at klistre. Den nyeste version, Zero Ice, aktiveres også af berøring og køler, allerede inden du begynder at svede.

Omni-Shield er en vand- og pletafvisende behandling. Væske perler af i stedet for at trække ind i fibrene, hvilket gør den nyttig i bukser og shorts til hverdagsbrug og vandreture. Den erstatter ikke en membran i regnvejr.

Det er en åndbar membran, der stopper vind og let regn, men lader overskudsvarme og fugt slippe ud. Den bruges typisk i lettere jakker og softshells, hvor fuld vandtæthed ikke er hovedformålet.

Omni-Grip er Columbias egen sålgummi, hvor blanding og mønster er tilpasset det underlag, skoen er tænkt til. Vådt fjeld kræver en anden sammensætning end tør sti, og den forskel er indbygget i sålen. På de mest tekniske modeller bruger Columbia i stedet Adapt Trax eller en Vibram-sål.

De modeller, der er mærket Omni-Tech, OutDry Extreme eller Waterproof, er vandtætte. Columbia laver også isolerede jakker og fleece uden membran, som kun er vandafvisende - tjek altid mærket eller modelnavnet, hvis jakken skal kunne holde til regn. Vores guide til skaljakker forklarer forskellen på de forskellige typer.

Det er en 3-i-1 jakke, hvor et isolerende inderfor kan lynes ud af en vandtæt yderjakke, så du kan bruge de to dele hver for sig eller sammen. Princippet blev introduceret med Bugaboo-jakken i 1986 og findes i dag blandt andet i Oak Harbor Interchange.

Silver Ridge er Columbias serie af lette vandrebukser, shorts og skjorter til varmt vejr. Den er kendt for hurtigtørrende stof, ventilation og Omni-Shade, og bukserne findes som convertible-model, hvor benene kan lynes af og blive til shorts.

Til almindelig dansk vinter er en isoleret jakke som Trailborne Waterproof Insulated eller Powder Lite ofte nok, gerne med en fleece under på de koldeste dage. Skal jakken også kunne holde til vedvarende regn, skal du vælge en model, der er mærket Omni-Tech, OutDry Extreme eller Waterproof.

Peakfreak er den tekniske serie med OutDry-membran og Adapt Trax- eller Vibram-sål, og den findes både som lav sko og støvle. Newton Ridge Plus II er den klassiske læderstøvle til jagt og efterårsture, mens Drainmaker er en vandsko, der er bygget til at blive våd. Er du i tvivl, hjælper vores guide til vandrestøvler og vandresko dig videre.

Vask på et skånsomt program med et flydende vaskemiddel uden skyllemiddel, og undgå blegemiddel. Jakker med membran har godt af tørretumbling ved lav varme bagefter, fordi varmen genaktiverer den vandafvisende overflade. Vi gennemgår det trin for trin i vores guide til pleje, vask og imprægnering af overtøj.

Columbia har udfaset de langkædede PFAS-stoffer for år tilbage og lagt hovedparten af sortimentet om til PFAS-fri kemi. Enkelte af de mest vejrudsatte produkter er endnu ikke omlagt, men arbejdet er i gang. PFAS-fri imprægnering skal genopfriskes oftere end den gamle type, og hvorfor forklarer vi i guiden om membraner og imprægnering.

Columbia bruger amerikanske størrelser, og pasformen er generelt lidt rummeligere end europæiske outdoor-mærker. Skal jakken bruges som yderlag over en fleece, passer det fint - skal den bruges alene, kan det være værd at gå en størrelse ned.

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?