Produktet er tilføjet kurven
Outlet
InStock
Spar 36%
Vælg farve Forest Green
Nordisk

Telemark 2.2 LW, 2-Personers Telt

Prismatch Læs mere
DKK 4.031,00
DKK 6.299,-

Telemark 2.2 LW, 2-Personers Telt

Varenr:151024
DKK 4.031,00
DKK 6.299,-
Vælg farveForest Green
* Julegaver byttes indtil 31. januar 2025

Beskrivelse

Oplev teltet virtuelt >>>

En videreudvikling af ét af vore absolut mest populære telte! Denne model har nemlig indgang i begge sider, så hvis du ikke gider kravle over turmakkeren, når du skal ud og forrette din nødtørft, er denne model en overvejelse værd.

De ekstremt lette Telemark-telte fra Nordisk har gennem de senere år vundet adskillige priser for deres innovative, tekniske design og det uhyre lette materialevalg. Men trods den enestående lave egenvægt på blot 1.010 gram for dette tomands telt, er der ikke gået på kompromis med hverken komfort eller tekniske detaljer, som gør overnatningerne i det fri til en sand fornøjelse!

Inderteltet - som for øvrigt fikst kan justeres i bredden, afhængigt af, om man er én eller to afsted eller blot har brug for ekstra overdækket areal - entreres gennem de tovejs lynlåse i de store L-formede sidedøre, som øverst er forsynet med et ventilerende myggenet, der sidder i umiddelbar forlængelse af ventilen på oversejlet. Selve inderteltet har en bredde op til 135 cm, en længde på 220 cm. og en højde på op til 100 cm, så der er fint plads til to standard liggeunderlag og evt. lidt bagage i den ene ende og i siden af inderteltet. Inderteltet er lavet af ekstremt fint og let silikoniseret 15 Denier Nylon Ripstop, som blot vejer 26 gram/m2! Dette materiale er både åndbart og vandresistent, så eventuel kondens fra oversejlet ikke umiddelbart finder ind i inderteltet. Inderteltet er udstyret med inderlommer til alle de medbragte småting, man gerne hurtigt skal kunne komme til, og den ene af disse lommer kan endda bruges som pakkepose til teltet for at spare vægt!

Bunden er af en PU-belagt 20 Denier Nylon Ripstop, som trods en meget lav egenvægt på 53 gram/m2 selvfølgelig er 100% vandtæt (vandsøjletryk >8.000 mm.)

Telemark 2.2 LW, 2-Personers Telt rejses ved hjælp af en enkelt DAC Featherlite NSL -stang i letvægtsaluminium, og oversejlet, som er stærkt medvirkende til teltets uhørt lave vægt, er af en blot 10 Denier Nylon Ripstop, der er silikonebelagt på begge sider (dobbelt udvendigt og en enkelt gang indvendigt) for at øge rivstyrken og den generelle vandtæthed. Materialet vejer kun 30 gram/m2 og modstår et konstant vandsøjletryk på >2.000 m2, hvilket er alt, alt rigeligt! For når et materiale (jf. DIN-normen) modstår et vandsøjletryk på over 1.200 mm. er det at betragte som værende 100% vandtæt. Og nogle billige telte kan måske honorere dette - i hvert fald som nye - men erfaringen viser, at efter kort tids brug, vil de billige tekstiler hurtigt miste deres vandtætte egenskaber pga. det ringe materialevalg og den dårlige belægning af materialet.

Lynlåsen til indgangen i oversejlet ligger beskyttet bag en stormflap, som fikseres magnetisk. En både let og meget velfungerende løsning. Den rette ventilation i teltet opnås ved hjælp af ventilen umiddelbart over døren, som sammen med den regulerbare højde af oversejlet i teltets bagende og lynlåsåbningen i inderteltet sørger for den fornødne luftgennemstrømning. En rigtig smart detalje er i øvrigt, at tre af de fire korte stænger i hvert hjørne kan samles til én, som så kan bruges til at løfte én af hoveddørene op, hvormed man pludselig har en ret stor overdækket apsis (den fornødne bardun medfølger)! En rigtig god detalje, især hvis man skal lave mad eller koge kaffe i møgvejr!

Nordisk Telemark 2.2 LW, 2-Personers Telt er et fantastisk telt til de letteste fjeldture, til cykelturene eller til de længere ture i havkajakken. Men til det hårdeste fjeldbrug bør man overveje et lidt mere robust telt, da vindstabiliteten i sagens natur ikke er så stor som på de telte, som står med flere parallelle eller krydsende stænger. Men det samme er jo tilfældet med fx Helsports Ringstind-serie eller Hillebergs Akto.

Og så kan teltet i øvrigt pakkes og komprimeres i egen integrerede lomme, så det blot fylder 13 x 41 cm!

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Antal sovende personer: 2
Antal bærende stænger: 1
Vandsøjletryk, oversejl : 2000 mm
Vandsøjletryk, bund : 8000 mm
Mål, indertelt (H x L x B): 100 x 220 x 135 cm
Myggenet: Ja
Pakkevolumen, diameter: 13 cm
Pakkevolumen, længde: 41 cm
Produktfamilie: Addiction
Type: Tunneltelt
Vægt, kategori: 1-1,5 kg
Vægt: 1150 g
Oversejl:
10 D Ripstop Nylon
Indertelt:
15 D Nylon Ripstop
Bund:
20 D Nylon Ripstop
Stænger:
DAC Featherlite® NSL™

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Julegaver byttes til 31. januar 2025

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?